Get latest jobs before others

Opslag af eksternt lektorat til Institut for Klinisk Medicin

Københavns Universitet (KU)



Ved Institut for Klinisk Medicin opslås en treårige stilling som ekstern lektor til besættelse i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2027.

Om
Digitale kompetencer og digital dannelse skal i højere grad indlejres i de eksisterende kurser på kandidatuddannelsen af medicinstudiet som en del af Digital Core Curriculum (DCC). Især er der en stor udvikling indenfor medicinsk billeddannelse og brug af kunstig intelligens. Ultralyd bruges af et stigende antal læger indenfor mange forskellige kliniske specialer til forbedret diagnostik og vejledning af interventioner.

Der er således behov for at integrerer ultralyd mere i den kliniske undervisning således de studerende udvikler deres digitale kompetencer. Der er derfor behov for at integrere teoretisk og praktisk forståelse for brug af AI i ultralyds billedanalyse som led i udvikling af DCC. For at understøtte dette arbejde søger vi en akademiker i sundhedsteknologi til eksternt lektorat.

Arbejdsopgaver
En ekstern lektorstilling er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver inden for det gældende område.

Du vil selvstændigt skulle tilrettelægge og gennemføre undervisning, vejledning af studerende, eksamination og andre evalueringer inden for det faglige område, du er ansat i. Undervisningen kan bl.a. indebære e-learning, forelæsninger og klinikker.

Det er en fordel, at du udfører forskning.

Kvalifikationskrav
Udover relevant kandidatgrad er det en fordel, at du besidder kompetencer inden for medicinsk pædagogik på ph.d.-niveau og har dokumenteret erfaring med undervisning på universitetsniveau og gerne med klinisk færdighedstræning og brugen af simulation.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau samt enten:

  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet end Københavns Universitet

Det er en fordel, hvis du har:

  • Ph.d. i sundhedsteknologi eller et beslægtet felt.
  • Gennemført ”Introduktion til Universitetspædagogik” eller tilsvarende kursus
  • Indgående kendskab til og erfaring med ultralyd.
  • Kompetence inden for anvendelse af maskinlæring og kunstig intelligens i sundhedssektoren.
  • Dokumenteret undervisningserfaring inden for teknologirelaterede områder.
  • Erfaring med klinisk forskning og medicinsk billeddannelse.
  • Erfaring med innovation og udvikling af medicinsk ultralydsudstyr på baggrund af forskningsresultater.

Løn og øvrige ansættelsesforhold
Ansættelse som ekstern lektor sker efter Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt Aftale om eksterne lektorer ved universiteter.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker i henhold til aftale mellem Skatteministeriet og AC om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Ansættelsen er tidsbegrænset til 3 år.

Det arbejdstimetal, der er forbundet med en ekstern lektors undervisning, kan ikke overstige 500 timer årligt. Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt.

Timelønnen pr. arbejdstime er p.t. 303,34 kr. (april 2024 niv.).

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Klinisk Lektor Tobias Todsen, [email protected]

Krav til ansøgningen
Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • CV og evt. publikationsliste, se retningslinjer her
  • Kandidatbevis
  • Da undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget, skal du medsende oplysninger om tidligere undervisningsvirksomhed. Alle der underviser skal udarbejde og løbende vedligeholde et undervisningsportfolio

Publikationer skal ikke medsendes.

Ansøgning mv. Ansøgning skal sendes via hjemmesiden https://jobportal.ku.dk/, så den er universitetet i hænde senest den 31. oktober 2024.

Den videre proces
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder med rådgivning fra ansættelsesudvalget hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af en fagkyndig bedømmer. De udvalgte ansøgere orienteres om bedømmeren, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.

Der kan læses mere om rekrutteringsprocessen her.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 31-10-2024

Ansættelsesdato: 01-01-2025

Afdeling/Sted: Institut for Klinisk Medicin

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet (KU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2670083//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.