Get latest jobs before others

Overlæge til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Lungekirurgisk Sektion, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



En stilling som overlæge ved Hjerte- Lunge- og Karkirurgi, Lungekirurgisk Sektion, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025, eller efter aftale.

Afdelingen har et bredt arbejdsområde. Ud over lungekirurgi, både VATS og åbent, har afdelingen et tæt samarbejde med Mave- og Tarmkirurgi omkring spiserørssygdomme, primært maligne.

Aarhus Universitetshospital har landsdelsfunktion for sarkombehandling og Lungekirurgisk Sektion behandler, evt. i samarbejde med andre kirurgiske afdelinger, sarkomer i thorax, både primære og sekundære.

Afdelingen er i 2024 påbegyndt LVRS behandling (lungevolumen reducerende kirurgi).

Afdelingen har endvidere en betydelig både ambulant og kirurgisk virksomhed i forhold til medfødt misdannelse i thoraxvæggen (pectus excavatum og -carinatum). Endvidere opereres børn med medfødte lungesygdomme og maligne sygdomme i thorax.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i thoraxkirurgi med bred viden og erfaring. Ansøger skal enten være selvstændigt opererende inden for både spiserørs- og lungekirurgi, eller så erfaren operativt, at disse færdigheder hurtigt vil kunne tilegnes. Da størstedelen af disse operationer foregår med minimalt invasiv teknik forventes det, at ansøger har erfaring med dette. Der lægges endvidere vægt på gode evner for samarbejde, kommunikation og beslutningsdygtighed samt handlekraft.

Overlægens opgaver er, foruden det operative, deltagelse i den daglige drift, herunder stuegang, konferencer og ambulatorievirksomhed. Overlægen skal være med til at sikre udvikling, kommunikation og kvalitet i det daglige arbejde både internt og med eksterne samarbejdspartnere. Overlægen skal være villig til at påtage sig undervisning og videre uddannelse af yngre kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Bedømmelsesskemaet udfyldes i forbindelse med ansøgningen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos ledende overlæge Anette Højsgaard på tlf. 2477 8841 eller cheflæge Lars Ilkjær på tlf. 2477 8771.

Ansøgningsfrist er den 10. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. november 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi

Ansøgningsfrist: 10 November 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2671025//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.