Get latest jobs before others

Overlæge med ansvar for medicinsk sengeafsnit, Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Region Syddanmark


Afdelingen Medicinske Sygdomme søger en overlæge med ansvar for det medicinske sengeafsnit under Mave-tarmsygdomme. I sengeafsnittet er der primært indlagt patienter med generelle intern medicinske problemstilling. Overlægen skal i tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejerske og den fagansvarlige læge understøtte den daglige drift og den faglige udvikling i sengeafsnittet.

Medicinske Sygdomme er inddelt i flere afsnit, fordelt på 3 matrikler i Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Hvert afsnit ledes af en ledende overlæge, der i relation til den faglige ledelse samarbejder tæt med de fagansvarlige overlæger. Afsnittene er:

  • Afsnit for Mave-tarmsygdomme og Lungesygdomme
  • Afsnit for Ældresygdomme, Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme
  • Medicinsk Modtagelse og Daghospitalet i Tønder
  • Afsnit for Blodsygdomme, Kræftsygdomme og Palliation

Medicinske Sygdomme råder over 36 senge på matriklen i Aabenraa og 62 senge på matriklen i Sønderborg.

Til Aabenraa-matriklen er knyttet speciallæger i geriatri, gastroenterologi og intern medicin, foruden uddannelseslæger i såvel KBU-forløb, introduktionsstilling samt hoveduddannelse i intern og almen medicin. Sammen med Sønderborg og Tønder er næsten alle intern medicinske specialer repræsenteret.

Dine funktioner vil være:

  • Lægefagligt ansvar for medicinsk sengeafsnit under Mave-tarmsygdomme
  • Deltagelse i bagvagt og stuegang på FAM
  • Medicinsk ambulatorie, herunder funktion i nyoprettet Medicinsk daghospital
  • Aktiv deltagelse i samarbejdet på tværs af vores 3 matrikler; Aabenraa, Sønderborg og Tønder

Som overlæge kommer du til at have stor samarbejdsflade med især FAM, men også sygehusets og regionens øvrige afdelinger.

Vi forventer, at du er med til at sikre en fortsat faglig udvikling baseret på høj grad af evidens og tværfaglighed, deltager i uddannelsen og videreuddannelsen af såvel det lægefaglige personale samt øvrige personale inden for afdelingens og samarbejdende specialer.

Sygehus Sønderjylland har stort fokus på at styrke forskningen. Medicinske Sygdommes forskningsenhed - Medicinsk Forskningsenhed - varetager blandt andet forskning med fokus på patienter med kroniske sygdomme, sektorovergange og nye teknologiske muligheder i patientbehandlingen. Der er ansat en professor i gastroenterologi, en forskningsansvarlig overlæge, 2 lektorer og flere ph.d. studerende inden for disse fagområder.

Vi forventer at du:

  • er speciallæge, gerne i et af de 9 intern medicinske specialer
  • har fokus på at skabe patientforløb, der har værdi for patienterne
  • har forståelse for effektiv drift af et sengeafsnit
  • har høje ambitioner for faglighed med fokus på udvikling, kvalitet og kontinuitet
  • selv er med til at udvikle afdelingen

Vi tilbyder:

  • stor indflydelse på udviklingen af afdelingen
  • tæt samarbejde med mange intern medicinske specialer
  • et dynamisk arbejdsmiljø hvor vi ikke er bange for at tænke nye tanker
  • velfungerende tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i patientforløb
  • godt lægefagligt miljø
  • mulighed for forskningsaktivitet og på sigt oprettelse af et klinisk lektorat
  • mulighed for deltidsansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger:
Du kan læse mere om afdelingen Medicinske Sygdomme på http://www.sygehussonderjylland.dk/wm358771

Stillingsbeskrivelsen foreligger ikke, den skal du selv være med til at skrive. Du er velkommen til at skrive til vores ledelsessekretær , hvis der er praktiske spørgsmål.

Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen, hvad vi har gjort os af tanker, eller fortælle os hvad du har gjort dig af tanker:

  • Cheflæge, klinisk lektor, Frans Brandt Kristensen, tlf. 7997 3010, mail:
  • Ledende overlæge Anders Christiansen, tlf. 7997 3101, mail:

Ansøgning:
Du søger via linket nedenfor. Ansøgningsfrist er den 3. november 2024.

Vi kontakter dig i ansættelsesprocessen på den e-mail adresse, du opgiver i forbindelse med din ansøgning

Hvis der er behov for overlægebedømmelse findes skemaet på: https://regionsyddanmark.dk/fagfolk/karriere-og-uddannelse/laegefaglig-bedommelse-af-overlaeger/bedommelse-af-overlaeger-ved-ansaettelse

Afdeling: Medicinske Sygdomme

Stillingsbetegnelse: Overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 03-11-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2671132//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.