Erhvervssupporter til Region Syddanmark
Sparekassen Danmark
Er du detaljeorienteret og kan arbejde struktureret og selvstændigt?
Elsker du at hjælpe dine kollegaer med kundesager og supportopgaver? Så er jobbet her for dig!
Du bliver en del af vores team på fem erhvervssupportere, som supporterer vores erhvervsenheder i Region Syddanmark, som ligger i hhv. Odense og Vejle.
Jobbet her kan være med fysisk placering enten i Aarup eller Vejle.
Måske arbejder du i dag med privatkunden og ønsker at udvikle dig til at kunne håndtere supportopgaver på erhvervskunden.
Dit job
Opgaven med at hjælpe erhvervskundecheferne med løbende opfølgning på kundeengagementer på nye og eksisterende erhvervskunder indebærer en lang række opgaver, som eksempel overførsel og forankring af nye erhvervskunder, kreditforeningssager, assistance omkring det kreditmæssige arbejde, sikkerhedshåndtering og dokumentudarbejdelse.
Jobbet indeholder desuden kundekontakt, hvor du sammen med erhvervskundechefen sikrer den gode kundeoplevelse.
Din profil
Du arbejder i dag som kunderådgiver, kundemedarbejder eller specialist. Vi forestiller os, at du har følgende profil:
- Har stor interesse for gennemførsel af kundesager og sætter en ære i, at tingene er i orden
- Har allround faglig viden på finansielle ydelser
- Kan lide at have mange bolde i luften
- Er i besiddelse af godt humør og gåpåmod
- Trives med at arbejde selvstændigt såvel som i team
- Er fleksibel, udadvendt og kontaktskabende.
Du skal være klar til at bidrage med dine værdier, dele dine erfaringer, påvirke hverdagen med god energi samt medvirke til et godt kollegialt og fagligt miljø. Du motiveres af at skabe resultater sammen med dine kollegaer.
Det får du
Vi tilbyder dig en uformel arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor frihed og handlekraft i dagligdagen samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 349.000 kunder og 1.500 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 63 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Ivan Sløk
Direktør
Tlf.: 63457175
Mobil.: 23265059
[email protected]
Claus Johansen
HR-direktør
Tlf.: 96575098
Mobil.: 30517178
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: