Oversygeplejerske til Sterilcentralen, Slagelse Sygehus
Region Sjælland
Da vi har valgt at opdele vores 2 sterilcentraler med selvstændig ledelse, søger vi en oversygeplejerske med erfaring fra området, der brænder for personale-, drift- og faglig ledelse herunder også udvikling til ansættelse 01.01.2025.
Sterilcentralen er en del af Anæstesiologisk Afdeling og tager sig af genbehandling af kirurgiske instrumenter samt udlevering af sterile varer til hele sygehuset.
I Sterilcentralen er der en dedikeret og blandet medarbejdergruppe bestående af bl.a. sygeplejersker, SOSU og sygehjælpere, der hver dag sikrer, at vi kan holde flowet på operationsgangen og hele sygehuset til gavn for det gode patientforløb. Vi arbejder ud fra strategien ”sammen er vi bedst” og lægger stor vægt på netop dette i vores samarbejde mono- såvel som tværfagligt. Vi er alle afhængige af hinanden. Vi vægter omsorg, humor og grin højt.
Sterilcentralen er tilknyttet Anæstesiologisk afdeling, hvor operationsgangen er den tætteste samarbejdspartner omkring instrumenter, og patientrelaterede afdelinger er vores samarbejdspartnere med servicering af sterile engangsprodukter via lagerfunktionen.
I sterilcentralen består opgaverne i genbehandling af kirurgiske instrumenter, indkøb og lagerstyring af engangsprodukter samt indkøb af kirurgiske specielprodukter.
Din profil:
- Du har erfaring indenfor genbehandling, operationsområdet eller lign.
- Du har en anerkendende tilgang til ledelse og har fokus på det gode arbejdsmiljø
- Du har et godt overblik og kan holde hovedet koldt i, når der er behov for at have mange bolde i luften
- Du har gode IT-kundskaber og generelt teknisk flair
- Du vægter det gode samarbejde i alle henseender både mono- samt tværfagligt
- Du brænder for kvalitetssikring og udvikling
- Du har lederuddannelse på diplom- eller Master niveau eller er interesseret i at gennemføre dette
Vi kan tilbyde:
- En engageret medarbejdergruppe
- En spændende stilling med mulighed for faglig udvikling
- Et tæt samarbejde med oversygeplejersken på sterilcentralen i Næstved
- Du bliver en del af den samlede ledergruppe i anæstesiologisk afdeling, hvor vi har fokus på sparring og ledelsesudvikling
- Lederuddannelse hvis dette ikke haves
Har du nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Mette Ohrberg tlf.: 93 57 76 06 eller Chefsygeplejerske Charlotte Carl Larsen tlf.: 21 81 21 52. Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag d. 11. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 eller 47.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Charlotte Carl Larsen
Email
[email protected]
Stilling
Chefsygeplejerske
Navn
Mette Ohrberg
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
56513529
ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus
QUICKNR.
037881
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
18. oktober 2024
ANSØGNINGSFRIST
11. november 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: