4 evaluerings-KBU stillinger i samlet forløb på Holbæk Sygehus
Region Sjælland
4 evaluerings-KBU stillinger i samlet forløb på Holbæk Sygehus
I 2025 har Holbæk Sygehus fået tilført ressourcer til gennemførelse af et projekt, hvor vi kan tilbyde evalueringsstillinger til 4 læger.
Vi søger læger uddannet i udlandet, der er klar til at starte i første evaluerings-KBU forløb pr. 1. januar 2025.
Hvad kan vi tilbyde
Som eKBU læge på Holbæk Sygehus får du mulighed for at komme trygt i gang som læge, vi har stort fokus på uddannelse og karrierevejledning og har et godt læringsmiljø.
Du får dine to eKBU forløb som en samlet pakke. Du kan således slå dig ned i Holbæk for i hvert fald ét år. Du møder to forskellige afdelinger på sygehuset.
Når du har tilladelse til selvstændigt virke, er der mange muligheder for introduktionsstillinger, både i de forskellige specialer på sygehuset og hos vores samarbejdspartnere i almen praksis.
I forløb ét får du de obligatoriske kurser for KBU-læger, men også kurser i vores LæringsLab med fokus på kommunikation og færdighedstræning.
Som eKBU i dette set-up er du ekstra på vagtplanen. Det giver bedre mulighed for at sikre, at du kommer godt fra start i det danske sundhedsvæsen. Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvordan man bruger denne mulighed, det aftaler du med Afdelingsledelsen og den uddannelsesansvarlige overlæge.
I hvert forløb får du en vejleder i afdelingen, som du skal samarbejde med om at opnå og få vurderet de obligatoriske kompetencer
I afdelingen får du en erfaren læge som vejleder og en kollega på samme niveau som ”buddy”. Herudover får du som del af projektet en mentor, som du er tilknyttet hele det år, du er ansat i eKBU.
Vores målsætning er, at du efter 12 måneders ansættelse har opnået de kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen for KBU-læger og dermed er klar til at søge om tilladelse til selvstændigt virke og for alvor starte dit lægeliv i Danmark.
Man skal have godkendt første ophold for at kunne starte på andet ophold.
Hvilke stillinger er der tale om
- januar - 30. juni 2025
- juli – 31. december 2025
Forløb 1
Medicin 1
Kirurgi
Forløb 2
Kirurgi
Medicin 2
Forløb 3
Ortopædkirurgi
Akut medicin
Forløb 4
Akutmedicin
Ortopædkirurgi
Hvad tilbyder afdelingerne
Akutafdelingen
I Akutafdelingen ser vi patienter med alle former for symptomer og fund. Vi møder dem i Modtagelsen eller Skadestuen og ser de videre forløb i vores sengeafsnit Akut Diagnostisk Enhed. Her har vi mulighed for at færdigbehandle de patienter, der lige skal bruge et par dage på sygehuset og for at grave os dybere ned i diagnostikken for de patienter, som har brug for det. De fleste patienter afsluttes direkte i Akutafdelingen, men hvis der er brug for, det samarbejder vi med vores kolleger fra sygehusets andre specialer om at få lagt den bedste plan.
Medicin 1 og Medicin 2
Der er tale om to forskellige medicinske afdelinger med hver sin faglige profil:
I Medicin 1 dækker vi tre fagområder; Kardiologi, Endokrinologi og Nefrologi. Vi behandler en lang række sygdomme indenfor de tre specialer både under indlæggelse og ambulant.
I Medicin 2 dækker vi to fagområder; reumatologi og geriatri og har derudover MOA (Medicinsk Observations Afsnit) samt apoplexipatienter i fase 2. I begge medicinske afdelinger behandler vi patienter med en stor variation af sygdomme indenfor næsten hele det interne medicinske speciale.
Kirurgisk Afdeling
På Kirurgisk Afdeling behandler vi en række kirurgiske sygdomme. Blandt andet blindtarmsbetændelse, galdesten, brok, tarmslyng og blødninger. I Kirurgisk Afdeling handler det ikke kun om, at man bliver en god kirurg. Det handler også om, at man bliver en god læge, hvorfor der er et stærkt fokus på, at man som ny læge i Danmark kommer trygt og sikkert i gang med karrieren
Ortopædkirurgisk Afdeling
På Ortopædkirurgisk Afdeling modtager vi både akutte og planlagte patienter. Vi varetager hofte-. skulder/albue- samt fod/ankelkirurgi. Vi er en afdeling med fokus på tværfaglighed, og har derfor tæt samarbejde mellem læger, plejepersonale, sekretærer og fysioterapeuter.
Uddannelsen
For alle afdelinger gælder at du arbejder under supervision og med vejledning. Efterhånden som vi lærer hinanden at kende og oplever, hvad du kan, vil der blive større mulighed for at arbejde selvstændigt.
På de fleste afdelinger vil du i løbet af ansættelsen indgå i vagtarbejdet. Hvornår du er klar, vurderes i samarbejde mellem den uddannelsesansvarlige overlæge, Afdelingsledelsen og dig. Vagtarbejdet og vagternes længde varierer fra afdeling til afdeling.
Du vil også opleve at deltage i stuegang, ambulatorier og i de kirurgiske specialer assistere ved operationer.
Hvem er du?
Du er ”meldt klar” til at starte i din første evalueringsstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det vil sige, at du har bestået de faglige prøver og sprogprøverne og har fået dit ”Tillykke-brev” fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Vi forventer, at du accepterer at få foretaget en sprogtest, før du starter i stillingen. Testen får ikke betydning for, om du bliver ansat, men skal udelukkende hjælpe dig og os til at give dig de bedst mulige betingelser for at gennemføre KBU på den afsatte tid.
Ansøgningsfrist 17. november 2025
Samtaler vil blive afholdt i uge 48
Kontaktperson: Susanne Mallet, Uddannelseskoordinerende overlæge, [email protected], tlf. 29111986
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Susanne Mallet
Email
[email protected]
Stilling
Overlæge
Telefon
29111986
ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus
QUICKNR.
037886
SPECIALE
Akutmedicin
Intern Medicin
Kirurgi
Ortopædisk kirurgi
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
18. oktober 2024
ANSØGNINGSFRIST
17. november 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: