Get latest jobs before others

Projektleder til Arkitektur og Byggeri

Lyngby-Taarbæk Kommune



Er du en rutineret projektleder på bygherresiden? Og lyder det spændende at have selvstændigt ansvar for dine projekter? Vi søger 1-2 erfarne projektledere til vores mange forskelligartede opgaver indenfor byggeri og renovering af kommunens bygninger.

I Lyngby-Taarbæk Kommune lægger vi vægt på tilstedeværelse og dialog omkring projekternes gennemførelse. Vores arbejdsform afspejler at byggeprojekterne har mange interessenter, og at vi derfor lægger vægt på tæt samarbejde.

Som projektleder vil du få ansvar for egne byggeprojekter, og få et tæt samarbejde med kolleger inden for drift, byggeri, økonomi og jura, og du vil være involveret i projekterne fra den tidlige idé, over udbudsfaser og helt til aflevering og idriftsættelse.
I afdelingen Arkitektur og Byggeri er vi 26 kolleger, med byggefaglig baggrund. Vi har en god energi, høj faglighed og vi vægter vores fællesskab højt.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi mange spændende projekter i gang på skolerne, og et stort program for hele daginstitutionsområdet, som har høj prioritet i kommunen. Vi har stort fokus på at fremme bæredygtighed i vores projekter, og du vil være en naturlig del af den fortsatte udvikling. Du kan læse mere om vores projekter på www.LTK.dk.

Arbejdsopgaverne består i at

  • planlægge og gennemføre projekter selvstændigt
  • udarbejde sagsfremstillinger og beslutningsoplæg til politisk behandling
  • omsætte politiske beslutninger til konkrete projekter
  • holde tæt kontakt til brugere og rådgivere for kravspecifikationer til nye projekter
  • prissætte scenarier som grundlag for politiske beslutninger
  • styre proces for udbud og aftaleindgåelse med både rådgivere og entreprenører
  • samarbejde med andre centre, serviceteams, entreprenører og rådgivere
  • administrere dokumentation og data

Vi arbejder blandt andet med følgende programmer – Office pakken, SBSYS, DBD, OPUS og Dalux.

Det vil være en fordel, at du;

  • har en bygningsfaglig uddannelse for eksempel; arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende
  • har interesse, holdning og gerne erfaring med udvikling af bæredygtighed
  • er rutineret indenfor projektledelse og byggebudgetter, samt AB18 aftalesystemerne
  • er struktureret og god til at skabe et overblik.
  • har gode mundtlige og skriftlige kompetencer samt en god talforståelse
  • kan samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • trives med at have en bredkontaktflade til brugere, driftsfolk, rådgivere og entreprenører
  • har kørekort til personbil.
  • har erfaring fra en offentlig organisation, gerne som kommunal bygherrerådgiver.

Om arbejdspladsen
Vores afdeling Arkitektur og Byggeri hører til Center for Arealer og Ejendomme, der er Lyngby-Taarbæk Kommunes byg- og driftsherreorganisation
I Center for Arealer og Ejendomme har vi forskellige baggrunde og kompetencer, og vi har dét til fælles, at vi går op i at gøre en forskel for andre gennem høj faglighed og stort engagement i vores projekter og samarbejdsrelationer. Vi tilbyder individuelt forhandlet løn, fleksibel arbejdstid, god pensionsordning, personalearrangementer og en god kantine.

Center for Arealer og Ejendomme servicerer 55.000 borgere og 4.000 ansatte ved at vedligeholde og optimere kommunens ejendomme herunder skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehaller, kontorejendomme, omsorgsboliger, flygtningeboliger, veje og grønne områder. Den kommunale bygningsmasse har et samlet areal på 240.000 m², og vi har samtidig ansvaret for 200 km veje og stier samt 75 ha grønne arealer og 71 ha naturområder. Centeret består af ca. 260 medarbejdere, hvoraf ca. 60 medarbejdere er placeret centralt i administrationen, og ca. 200 medarbejdere er placeret i to decentrale driftsafdelinger.

Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker som projektleder, og løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet vil være Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 2800 Lyngby.

Ansættelsesproces: Første runde af ansættelsessamtalerne afholdes uge 45. Anden runde af samtalerne afholdes i uge 46.

Ansættelsesforhold Fuldtid

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Arkitektur og Byggeri Lene Loof Helth, tlf. 21 38 68 46, mail [email protected].

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Job info
Ansættelsesforhold
Fuldtid

Job kategori
Teknik, Miljø og Byggeri

Ansøgningsfrist
Søndag den 3. november 2024 kl. 23.59

Tiltrædelse
1. januar 2025

Arbejdssted
Lyngby Torv 17, 2800 Lyngby.

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lyngby-Taarbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2671946//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.