Studentermedhjælper til direktionssekretariatet i Dansk Erhverv
Dansk Erhverv
Interesserer du dig for direktions- og bestyrelsesbetjening, har du lyst til at understøtte topledelsen i en af Danmarks største erhvervsorganisationer, og trives du med at balancere flere opgaver på én gang?
Dansk Erhverv søger en engageret og ansvarsbevidst studentermedhjælper til vores direktionssekretariat. Med stillingen kommer du helt tæt på arbejdet med at understøtte et direktionsmedlem og får samtidig et indgående kendskab til hele organisationens arbejde.
Jobbet
Direktionssekretariatet er et centralt omdrejningspunkt i at understøtte direktionen i Dansk Erhverv, bestyrelsen samt at være et bindeled for hele organisationen.
Du bliver en del af en afdeling på 11 kollegaer, som både tæller Direktionssekretariat, Strategi og HR. Foruden direktionssekretariatet arbejder afdelingen med at udvikle og implementere Dansk Erhvervs strategi, ligesom HR-enheden er placeret i afdelingen.
I dagligdagen kommer du især til at understøtte Dansk Erhvervs politiske direktør Morten Langager. Du vil derfor også skulle arbejde tæt sammen med Politisk Sekretariatet, som består af fire kollegaer.
Som student kommer du blandt andet til at hjælpe med at:
- planlægge og koordinere møder samt mødemateriale for Dansk Erhvervs politiske direktør
- læse korrektur på skriftligt materiale samt øvrige forefaldne opgaver
- hjælpe med rejsebestillinger
Med i bagagen har du
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse, som bl.a. kunne være administrationsøkonom, administrationsbachelor eller lign.
Derudover lægger vi særlig vægt på, at du:
- Er struktureret og detaljeorientering
- Er serviceminded, ansvarsbevidst og evner at arbejde selvstændigt
- Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
- Respekterer fortroligheden i arbejdet
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Har flair for it-systemer og er vant til at arbejde med Microsoft Office-pakken
Vi lægger desuden vægt på, at du er glad, positiv og har lyst til at bidrage til at styrke den gode holdånd i afdelingen.
Vi tilbyder
I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.
Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.
Din ugentlige arbejdstid vil være på 15-20 timer med opstart snarest muligt.
Ansøgningen
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.
Du kan få yderligere oplysninger hos chef for Direktionssekretariat, Strategi og HR Kristian Dambo-Korch på 4064 9242 eller [email protected].
Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via ”ansøg” senest den 10. november 2024. Vi holder løbende samtaler.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Afdeling: Børsen, København K
Lokation: Børsgade 4, 1215 København K
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: