Get latest jobs before others

Opslag hos Syddansk Universitet (SDU)

Syddansk Universitet (SDU)



Syddansk Universitetsbibliotek søger en ny kollega til Team for Særsamlinger i Afdeling for Informationsressourcer på Syddansk Universitetsbibliotek i Odense. Der er tale om en projektansættelse i perioden 1.1.2025 til 31.12.2025 på 37 timer per uge. Tiltrædelse den 1. januar 2025.

Afdeling for Informationsressourcers primære opgave er indkøb og registrering af biblioteksmaterialer uanset form og alder, samt at gøre disse tilgængelige for brugerne via bibliotekets systemer.
Afdelingen er inddelt i tre teams alt efter arbejdsopgaver med i alt 20 medarbejdere.
Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde - på tværs af funktioner og faggrænser. Arbejdsmiljøet er uformelt, med en afslappet og humoristisk tone, men samtidig med fokus på kvalitet og effektive interne arbejdsprocesser.

Arbejdsopgaverne består blandt andet i følgende:

• Udvikling af AI-baseret katalogiseringsværktøj
• Scanning og bearbejdning af bibliotekets ældre materialer
• Lagring af metadata i Alma Digital
• Vedligeholdelse af bibliotekets hjemmesideside om Special collections
• Formidling af bibliotekets særsamlinger i form af oplæg på konferencer, udstillinger, artikler mv.

Om dig
• Relevant akademisk baggrund
• Du har gode personlige samarbejdsevner, er detaljeorienteret og har ordenssans
• Du er åben, selvstændig og udadvendt af natur, og tager gerne aktivt del i hele bibliotekets virksomhed
• Du har gode sprogkundskaber (minimum dansk og engelsk)
• Du har gode og brede IT-kundskaber
• Du er vant til at arbejde med både mundtlig og skriftlig formidling

Følgende kvalifikationer er en fordel, men ikke et krav
• Kendskab til OCR og Python
• Kendskab til systemet Alma Digital
• Kendskab til SiteCore

Du vil naturligvis få en grundig oplæring i de relevante opgaver. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med formidling af vores særsamlinger samt indgå i, og bidrage til, det gode samarbejde og arbejdsmiljø, som vi har på biblioteket.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC samt forhandling efter principperne i Ny Løn. Ansøgere skal være indstillet på at deltage i den vagtordning/ publikumsbetjening, der sikrer bemanding i bibliotekets betjente åbningstid.

Du får dit daglige virke på universitetsbiblioteket, der servicerer hele Syddansk Universitet. Tjenestestedet er SDUB Odense, men der må påregnes rejseaktivitet til alle universitetets campusbyer.
Flere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Informationsressourcer Lone Søndberg Madsen på telefon 6550 2713.
Samtaler forventes at foregå umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningsfrist: 15. november 2024 kl. 23.59.59.

Ansøgning sendes via nedenstående link.

Om os:
Universitetsbiblioteket er 24-7 åbent for studerende og ansatte med betjeningstid fra 8-16 på hverdage. Vi er et offentligt videnskabeligt forskningsbibliotek med cirka 110 ansatte fordelt på betjeningssteder i Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse, Sønderborg og København og på mange faggrupper, som alle brænder for kontakten med universitetsmiljøet og den brede offentlighed.
Vi er glade og stolte over vores arbejdsplads og vores funktion, og vi prioriterer trivsel, humor og arbejdsglæde højt. Vi har et godt sammenhold og hjælper gerne hinanden.
Biblioteket arbejder ud fra en mission, vision og strategiske temaer – læs mere her https://www.sdu.dk/da/bibliotek/om-biblioteket/strategi
Syddansk Universitetsbibliotek er en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige personalegoder som fx feriefond, kunstforening og mange kurser, herunder gratis adgang til Folkeuniversitetet. Vi har lokale kaffeordninger og en motionsordning der bringer daglig bevægelse ind i arbejdsdagen. Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsliv i form af flekstidsordning og mulighed for distancearbejde.]

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2672185//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.