Informationssikkerhedskonsulent
VIA University College
Er du passioneret omkring informationssikkerhed og databeskyttelse? Motiveres du af en alsidig hverdag? Og trives du med ansvar og mulighed for at få indflydelse? Så er denne stilling noget for dig!
Vi søger en informationssikkerhedskonsulent til vores afdeling IT og digitalisering, hvor du bliver en del af et fagligt team, der består af vores teamleder for informationssikkerhed og vores databeskyttelsesrådgiver. Derudover vil du komme til at samarbejde med specialister på tværs af vores organisation. Du vil spille en central rolle i at udvikle og styrke informationssikkerhedsarbejdet i VIA University College.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Videreudvikling af VIAs informationssikkerhedsledelsessystem efter ISO 27001/2.
- Kvalitetssikring af VIAs informationssikkerhedsarbejde og herunder compliance med ISO 27001/2 og CIS 18.
- Gennemførsel af og opfølgning på risikovurderinger.
- Tilrettelæggelse af awareness-aktiviteter i organisationen – herunder vejledninger, kampagner og kurser.
Stillingen har både drifts- og udviklingsopgaver, og du vil selv kunne præge sammensætningen af din opgaveportefølje, samt hvordan din hverdag ser ud.
Dine kompetencer
Den ideelle kandidat:
- har indsigt i standarder på området såsom ISO 27001/2 eller CIS 18, og har erfaring med det compliancearbejde, som standarder medfører.
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og har erfaring med informationssikkerhed.
- har erfaring med projektledelse, og herunder sikring af fremdrift og resultater i opgaver og projekter.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er din erfaring og interesse for arbejdet med informationssikkerhed.
Vi forventer, at du:
- er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, samt kan formidle i et enkelt og letforståeligt sprog.
- har en positiv og konstruktiv tilgang til dine opgaver, samt masser af gå-på-mod.
- besidder en analytisk sans.
- har et godt overblik og formår at holde fokus på deadline.
- kan arbejde selvstændigt, men samtidig er god til at samarbejde og gå i dialog på tværs af fagligheder og niveauer i organisationen.
- arbejder struktureret og kan dokumentere dit arbejde.
Vi tilbyder:
- en stilling i et inspirerende og udviklende arbejdsfællesskab, hvor du har mulighed for at påvirke de konkrete opgaver.
- god balance og fleksibilitet mellem arbejds- og privatliv.
- mulighed for at arbejde hjemmefra.
- dygtige kolleger med høj interesse og faglighed i informationssikkerhed og databeskyttelse.
- et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø i gode fysiske rammer med hovedarbejdssted på VIAs campus i Aarhus N.
Vi glæder os til at tage imod dig i afdelingen og teamet, hvor du vil opleve en god og uformel tone, hvor humor og godt humør er yderst værdsat. Selvom vi ofte har travlt hjælper vi hinanden, løfter i flok og gør en dyd ud af, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.
Om VIA IT
VIA IT fungerer dels som IT-afdeling for VIA University College, dels som IT-afdeling for DMJX samt en række ungdoms- og erhvervsuddannelser i Midt- og Nordjylland. Samlet set servicerer vi ca. 60.000 brugere fordelt på 45 adresser. Der er ca. 80 personer ansat i VIA IT.
VIA IT består af 5 enheder, og leverer en bred vifte af pædagogiske og tekniske IT-ydelser samt service og support, informationssikkerhed og projektledelse af større IT-, digitaliserings- og forandringsprojekter.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 14. januar 2025 eller tidligere.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst.
Din arbejdsplads vil være hos VIA University College, Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du må forvente, at der kan forekomme arbejdsdage på andre af VIAs adresser. Derfor skal du være i besiddelse af kørekort samt være villig til at bruge egen bil.
Er du interesseret?
Så ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for dine erfaringer, IT-kendskab samt uddannelsesbaggrund.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for informationssikkerhed Cecilie Papuga på tlf. 87550126 eller e-mail [email protected] - alternativt Chef for IT og digitalisering Mads Konge Nielsen på tlf. 87551215.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest søndag den 17. november 2024. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 20. november.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Afdeling: Team Informationssikkerhed
Ansøgningsfrist: 17 November 2024
Placering: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: