Get latest jobs before others

Ansøgningsfrist: 10. november 2024 Engageret socialpædagog søges til lille aktivitets- og samværstilbud

Gentofte Kommune



Brænder du for at arbejde med mennesker med særlige behov? Og interesserer du dig for naturen?
Vi søger en ny kollega til en 37 timers stilling med ansættelse per 1. januar 2025 i vores aktivitets- og samværstilbud ’Natur og Samvær’. Måske det er dig?!

I Natur og Samvær har vi op til syv voksne borgere med varig nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne. Tilbuddet blev etableret i år 2019 og ligger i et etplanshus på Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte. Vi har vores egen have og er naboer til Gammelmosen, som vi benytter dagligt.

Borgerne er alle sensible og impulsstyrede og har brug for nærhed og en rolig struktureret dag. Størstedelen af borgerne er mobile, og en del har brug for hjælp til personlig pleje og andre daglige funktioner.

Om Natur og Samvær
I Natur og Samvær arbejder vi ud fra tre kerneværdier: RO – FÆLLESSKAB – UDVIKLING.

RO: Vi skaber rammer, så vores borgere kan finde ro i hverdagen. Det sker både gennem vores indretning af lokalerne og ved at arbejde med at bringe naturen til borgerne. Vores have spiller en vigtig rolle og bruges året rundt til aktiviteter, der forbinder borgerne med naturen.

FÆLLESSKAB: Fællesskabet er i centrum i vores arbejde med borgerne. Vi arbejder ud fra tanken om, at alle ikke er lige stillet, men at alle er lige værd. Borgerne bliver hørt og har medbestemmelse på gruppens aktiviteter. Det er et krav, at borgerne deltager i fællesskabet, men formen på deltagelse bliver tilrettelagt efter den enkeltes behov.

UDVIKLING: Gennem et roligt og trygt miljø og et inkluderende fællesskab kan borgerne udvikle sig personligt og socialt. Et mål for Natur og Samvær er at give borgerne lyst til at være aktivt deltagende i dagligdagen. Vi møder borgerne i øjenhøjde og tilrettelægger dagen efter deres behov.

Alle kan udvikle sig
På Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC), som Natur og Samvær er en del af, tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Vores udgangspunkt er, at alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer ud fra zonen for nærmeste udviklingstrin. Vi tilrettelægger individuelle læringsforløb for vores borgere med udgangspunkt i deres kompetencer og præferencer. Du skal være med til at tilrettelægge og gennemføre læringsforløbene. Vi dokumenterer ved hjælp af Sensum bosted, og alle borgerne har individuelle læringsmål, som understøttes af de daglige aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver:
Du bliver en del af et lille team på fire medarbejdere og får derudover over 100 kolleger på hele JAC at sparre med.

  • Du skal stå for at tilrettelægge dagen for den/de enkelte borgere
  • Du skal støtte borgerne i daglige aktiviteter, herunder spisning og hygiejne
  • Du skal stå for at planlægge og gennemføre aktiviteter for borgerne som fx gåtur, beplantning i haven, lave bål og andre aktiviteter i haven
  • Du skal dagligt dokumentere vedr. borgernes trivsel, læring og udvikling i Sensum bosted.
  • Du skal samarbejde med pårørende, botilbud og eksterne samarbejdspartnere omkring vores borgere
  • Du skal have lyst til at bidrage med at udvikle Natur og Samvær som tilbud og JAC som organisation.

Bliv en del af en fantastisk arbejdsplads med en 90 % ledelsesløs organisering
JAC er fire år i træk blevet kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Vi har en 90 % ledelsesløs organisering, et stærkt fællesskab, en høj faglighed og en høj grad af tillid til hinanden. Vi har højt til loftet, og som medarbejder har du stor indflydelse både på dit daglige arbejde og organisationen som helhed. Du er fx med til at udtænke organisationens strategi, styre økonomien og rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse og har eksterne oplægsholdere til fælles læring.

Vi forventer at:

  • Du er uddannet pædagog og har erfaring med målgruppen
  • Du har øje for at spotte potentiale hos borgerne
  • Du kan skabe læringsrum med afsæt i borgernes egne forudsætninger
  • Du har en god fysik og et udpræget positivt livssyn, som smitter af på dine omgivelser og relationer, er samarbejdsorienteret og trives med at tænke på tværs
  • Du har overblik og kan arbejde selvstændigt
  • Du er god til skriftlig dokumentation og har gode it-kompetencer.

Vi kan tilbyde:

  • En dynamisk, spændende og uhøjtidelig arbejdsplads med et fantastisk arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau
  • En åben og engageret personalegruppe
  • En arbejdsplads, der tror på at alle mennesker kan udvikle sig, og som har stor fokus på læring.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.30-15.00 i hverdagene. Stillingerne aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen.

Vi holder første samtalerunde torsdag d. 14. november 2025 og anden samtalerunde tirsdag d. 19. november 2024

Læs mere om Natur og Samvær på JAC's hjemmeside her

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Maybritt Perlt Jeppesen
Funktionsleder

[email protected]
Telefon: 51418855

Mobil: 51418855

Ansøgningsfrist: 10. november 2024 klokken: 23:59

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gentofte Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2672625//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.