Get latest jobs before others

Spændende stilling som operationssygeplejerske, Sygehus Lillebælt, Kolding

Region Syddanmark


Barselsvikariat

Har du lyst til at fordybe dig og være med til at skabe gode patientoplevelser? Kan du lide at arbejde med den instrumentelle sygepleje krydret med kompleksitet og et stort flow? Så er det måske dig vi mangler på OP2

Operationsgang 2 søger en erfaren og engageret sygeplejerske. Du skal have flair for den instrumentelle sygepleje samt kunne kommunikere anerkendende og tillidsskabende i det korte møde med vores patienter. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor SLBs værdier og løfter er bærende for vores sygepleje - Vision & værdier (sygehuslillebaelt.dk).

På OP2 opererer vi gynækologiske, obstetriske og organkirurgiske patienter døgnet rundt alle årets dage. I dagstiden varetager vi elektive samt akutte operationer - i vagttid varetager vi kun akutte operationer. Vores team består af dedikerede sundhedsprofessionelle, der vægter det gode patientforløb højt.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, men andet timetal kan aftales. Stillingen er ledig fra 1. januar 2025 - eller efter aftale til og med d. 30/9 2025

Om stillingen

  • Din arbejdstid vil være kl. 7.30 – 15.00/16.00 i hverdagene.
  • Aftenvagterne er fra 14.30-22.00. Vores aften-nattevagter er fra 14.30 til kl. 7.30 med rådighedsvagt fra vagtværelse fra kl. 23.30-7.30.
  • Efter endt introduktionsperiode skal du forvente at arbejde hver 3. weekend i gennemsnit.
  • Vi prioriterer et introduktionsforløb, som er skræddersyet efter dine kompetencer og du tilknyttes to faste mentorer. Derudover afholdes der løbende justeringssamtaler med dine mentorer og oversygeplejersken i afsnittet.
  • Du skal være indstillet på at din introduktion foregår i hverdage i dagstid og spænder over 4-6 måneder
  • Vi har fokus at arbejde og privatliv skal hænge sammen og bruger ønskeplan
  • Hos os vil der være mulighed for kompetenceudvikling og inddeling i teams.
  • Der vil være et tæt tværfaglig samarbejde med vores læger i de skærende specialer samt vores anæstesiologiske afdeling samt portører og øvrige afsnit.

Operationsgang 2
Vi er et afsnit bestående af 25 erfarne og nyere tilkomne sygeplejersker samt en serviceassistent. Der er stor fleksibilitet i afsnittet og vi hjælper hinanden på tværs i hverdagen og ved uforudsete udfordringer. Vi har 8 operationsstuer, hvor vi altid bemander en akutstue alle døgnets timer. I hverdage i dagstid drifter vi 3-4 elektive stuer.

Vi har både lange samt kortere operationer og ligeledes stor variation i kompleksiteten af operationerne. Vi laver laparoskopiske operationer, åbne operationer samt operationer på vores robot.

Vi har en specialeansvarlig sygeplejerske inden for organkirurgien samt en specialeansvarlig sygeplejerske inden for gynækologien og obstetrikken. Vi har sygplejersker, der er uddannet assistenter inden for robotkirurgien samt til ERCP. Derudover nøglepersoner inden for bl.a. hygiejne, forflytning samt en lærings- og uddannelses vejleder. Vi har alle en vigtig rolle ift. at understøtte og udvikle excellente sygepleje.

Vi søger en sygeplejerske, som

  • Har flere års klinisk erfaring og som er fagligt velfunderet.
  • Har godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø i en uforudsigelig hverdag.
  • Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Kan skabe gode relationer i den korte tid med patienten, og har gode anerkendende og kommunikative evner.
  • Kan arbejde struktureret og har øje for detaljer, også i pressede situationer
  • Er interesseret i at arbejde med at sætte patienten først ud fra Sygehus Lillebælts værdier.
  • Har erfaring med at udvikle sygeplejen
  • Har interesse i og erfaring med, at implementere kompetencekort

Vi tilbyder

  • En skøn personaleflok med høj social kapital og et professionelt arbejdsmiljø.
  • Et trygt og godt læringsmiljø
  • Høj faglighed og sætter en ære i, at sætte patienten først
  • Humor som en vigtig del af vores hverdag
  • Spændende specialer med udvikling for øje
  • En arbejdsplads, hvor kvalitet og patientsikkerhed er i fokus
  • Et afsnit med flad ledelsesstruktur

Spørgsmål
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos oversygeplejerske på operationsafsnittet, Camilla Hommel Thiel, tlf. 20560103 eller mail:

Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst, stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist senest d. 11. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 14. november

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at give din ansøgning den bedste behandling, bedes du benytte "søg stillingen".

Afdeling: Organkirurgi, Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske med specialuddannelse

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 11-11-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2672691//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.