Get latest jobs before others

I Akutafsnit Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, søger vi 3 sygeplejersker

Region Midtjylland



Drømmer du om at arbejde med børn og unge, så er chancen her nu! Et meget spændende og varierende arbejde med børn og unge fra 0 - 18 år. Fantastiske kolleger, hvor alle hjælper hinanden.
Vi har 3 gravide kolleger og derfor søger vi 3 barselsvikarer til besættelse ved Hospitalsenhed Midt, Akutafsnit Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg. Det ene barselsvikariat løber 1. januar 2025 til 31. august 2025. De 2 andre vikariater løber fra 1. februar 2025 til 31. december 2025. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.

Om stillingerne
Vi kan tilbyde en bred vifte af spændende opgaver, hvor alle dine gode faglige kompetencer kan komme i spil – vi sætter pris på alt, hvad du kommer med!
Du kommer til at indgå i et professionelt team, som rummer en høj faglighed, med kolleger, som er glade for at skulle modtage en ny kollega!

Hos os kan du forvente:

  • Et spændende job med flere forskellige specialer og høj faglighed – et flot tillæg til dit CV
  • Fagligt kompetente og engagerede kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone, hvor alle er ligeværdige
  • Tæt samarbejde både mono- og tværfagligt med god mulighed for sparring
  • Grundigt oplæringsprogram. Du får din egen mentor!
  • Gode arbejdsforhold i nye lokaler

Vi søger sygeplejersker, gerne med pædiatrisk erfaring.

Vi modtager børn og unge fra 0 – 18 år med alle former for medicinsk og abdominalkirurgisk sygdom. Ca. 70% udskrives direkte fra os, resten bliver indlagt på et af de stationære børneafsnit.

Du skal kunne lide at arbejde med akut syge børn og unge. Alle børn og de fleste unge kommer sammen med forældre eller andre pårørende, så der er et tæt samarbejde med hele familien. Vi arbejder med familiecentreret pleje. Du skal have kompetence til at kunne skabe ro og overblik og skal kunne trives i et miljø, som har høj grad af travlhed. Du skal have gode pædagogiske og kommunikative evner, både i forhold til børn og voksne.
Du skal have lyst til at hjælpe børn/unge og deres forældre gennem et akut forløb.

Er det dig vi søger? Hvis du drømmer om at arbejde med børn og unge samt deres forældre, så send os en ansøgning!

Om afsnittet
Akutafsnit Børn og Unge er en del af den fælles Akutafdeling, men hører under Børn og Unge. I øjeblikket er vi i gang med en prøvehandling, som betyder at Akutafsnit Børn og Unge på 2. sal er lukket kl. 23.00 til 7. I dette tidsrum modtages akutte børn på Børn og Unge Afsnit på 6. sal. Vi dækker hele døgnet, og der er skiftende vagter; dag, aften, nat. Du skal regne med at arbejde mere end halvdelen af din arbejdstid aften og/eller nat. Der arbejdes hver 2. weekend. Der er gode muligheder for at ønske til vagtplanen.

Vi glæder os til at møde dig!

Du er også velkommen til at kigge forbi, før du evt. sender en ansøgning.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: oversygeplejerske Pernille Karlskov på telefonnr.: 78445511.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 14 november, og ansættelsessamtalerne forventes at finde sted den 19. november.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Børn og Unge Akutmodtagelse

Ansøgningsfrist: 14 November 2024

Placering: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2672717//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.