Get latest jobs before others

Sagsbehandler - mulighed for remote/hybrid - Fuldtid

Q-Park Danmark A/S



Da Q-Park er i vækst, søger vi administrative fuldtidsmedarbejdere til behandling af klagesager. Som sagsbehandler er din primære opgave at gennemlæse indkomne klager over udstedte parkeringsafgifter, sagsbehandle disse ud fra et fastlagt regelsæt samt besvare hver enkelt klage skriftligt og utvetydigt.

Vi søger både sagsbehandlere, der ønsker at blive en fast del af vores sagsbehandlerteam på hovedkontoret i Søborg, men også sagsbehandlere, der foretrækker at arbejde hjemmefra med mere fleksible arbejdstider og uden en fast kontorplads. Vi tilbyder desuden en hybridløsning, hvor du kombinerer kontorarbejde med hjemmearbejde.

For dig, der arbejder hjemmefra, vil vi i oplæringsperioden fastsætte nogle dage, hvor det forventes, at du er fysisk til stede på hovedkontoret.

Som sagsbehandler på hovedkontoret vil det være en fordel, at du er bosat i nærheden af hovedkontoret i Søborg, så du nemt kan komme til og fra arbejde, hvorimod sagsbehandlere, der arbejder hjemmefra, kan være bosat i hele landet.
Uanset om du vil have en fast plads på hovedkontoret, eller arbejde hjemmefra, vil du få en god og grundig oplæring og blive en del af et velfungerende og professionelt team, hvor vi er gode til at sparre med hinanden, når sagerne bliver særligt udfordrende.

Om dig
For at få succes i jobbet skal du have evnen til hurtigt at kunne danne dig et overblik over den enkelte sag, ud fra det bilisten skriver, samt de fotos parkeringsvagten har taget og de regler, som gælder på parkeringspladsen.

Det er en forudsætning for at kunne udføre arbejdet, at du er skriftligt velformuleret både på dansk og engelsk.

Vi har flere forskellige IT-systemer, som du skal navigere rundt i, så det er en fordel, hvis du er hurtig på tasterne og har nemt ved at lære nye systemer.

Vi ser det som en vigtig kvalifikation, at du selv har kørekort og er vant til at foretage parkeringer samt har kendskab til parkeringsbetalings apps som f.eks. EasyPark, så du let kan sætte dig i bilistens sted.

Andre kvaliteter, vi vægter højt, er, at du er:

  • Analytisk og kan fordybe dig, uden at det går ud over din effektivitet
  • Selvstændig og hurtigt kan træffe en beslutning ud fra et givent regelsæt
  • Frisk på at bidrage positivt til den allerede gode stemning i teamet
  • Er nysgerrig på at dykke ned i de juridiske aspekter af sagerne

Skal du sidde på hovedkontoret forventer vi, at du er ikke-ryger, da vi har kontor i en røgfri bygning, og der ikke er mulighed for rygepauser.

Om os
På hovedkontoret sidder teamet i et åbent, velindrettet kontorlandskab i Søborg sammen med ca. 50 kollegaer fra andre afdelinger. Vi har en god stemning i teamet og på hele kontoret samt et rigtig godt arbejdsmiljø. Ud over månedsløn får du pension inkl. sundhedsordning. Vi har god kaffe, frugt- og frokostordning samt rabatordninger på parkering og gennem Visma Logbuy.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Som sagsbehandler på hovedkontoret er arbejdstiden placeret fra mandag til torsdag 08:00-16:00 og fredag 08:00-15:30 inkl. selvbetalt frokostpause.

Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning og se dit CV. Vi indkalder løbende til samtaler, og dette stillingsopslag forsvinder, så snart vi har fundet de rigtige kandidater.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afgiftservice Teamleder Hossai på hverdage mellem kl. 12:00-14:00 på telefon 30168196.

Afdeling: Gladsaxevej 378, Søborg

Lokation: Region Hovedstaden

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Q-Park Danmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Q-Park Danmark A/S

Gladsaxevej 378, 3., 2860 Søborg

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2672942//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.