Get latest jobs before others

Arbejdsmiljøkoordinator til byggeprojekter i hovedstadsområdet

MT Højgaard



Erfaren Arbejdsmiljøkoordinator
Dette job er for dig, som trives med at varetage og hjælpe med arbejdsmiljø på små og store byggeprojekter. Stillingen er forankret i områderne vi kalder Byggeservice og Partnerskaber. Her udfører vi både mindre renoveringsopgaver og større bygge- og renoveringsarbejder for både offentlige og private kunder.

Det er en stilling hvor vores ledelse og kunder forventer, at du går forrest, viser det gode eksempel og i praksis understøtter vores vision om nul arbejdsulykker. Sammen med dine fagkolleger, ledere og medarbejderne på vores projekter sikrer du, at vores byggepladser bliver de bedste og sikreste. Vi er MT Højgaard Danmark, en af Nordens største entreprenørfirmaer.

Din hverdag
Din kommende leder Christina fortæller: ”Jeg forventer, at du kommer med en god energi og går forrest. Du tænker proaktivt og handler på konkrete situationer på vores byggepladser, da arbejdsmiljø har topprioritet. Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt men kommer aldrig til at stå alene. Dels bakker jeg dig op, dels bliver du del af en stor organisation med en central arbejdsmiljøorganisation, hvor du får faglig sparring. Derudover har vi et netværk for arbejdsmiljøkoordinatorer, som du kan trække på.

Christina fortæller, at du i perioder primært arbejder bag dit skrivebord, fx med beskrivelser og dokumentation. Andre gange bruger du de fleste timer på vores byggepladser, alt efter hvilken fase projekterne er i. Du bliver koblet på projekter inden for renovering – bl.a. inden for hospitalssektoren og kontorfaciliteter, i hovedstadsområdet.

Det er din opgave at:

  • du sammen med projektleder på projekterne håndhæver politikker for at etablere en positiv og motiverende kultur for arbejdsmiljø på vores arbejdspladser
  • udarbejde og implementere projektspecifikke dokumenter for arbejdsmiljø ifm. tilbud og projektopstart
  • følge op dagligt, rapportere og koordinere problemstillinger relateret til arbejdsmiljø
  • afholde sikkerhedsmøder med underleverandører og interne produktionsteams, samt støtte projektteamet i forhold til arbejdsmiljø relaterede spørgsmål
  • have kontakt til kunder vedrørende projektrelaterede arbejdsmiljø spørgsmål
  • lede og/eller deltage aktivt i ulykkes- og hændelsesundersøgelse og rapportering. Samt håndtere ulykkes- og hændelsesoptegnelser og filer
  • godkende og kontrollere leverandører i forhold til arbejdsmiljø, når projektet kræver det
  • udarbejde og implementere planer for sikkerhed og sundhed (PSS) og arbejdspladsvurderinger (APV)

Din kontoradresse vil være i Brøndby.

Din profil
Du skal kunne balancere mellem, at du ikke går på kompromis med sikkerheden samtidig med at samarbejdet med dine kolleger skal glide. I praksis betyder det, at du forstår at kommunikere retningslinjer skriftligt og mundtligt til en multidisciplinær arbejdsstyrke som håndværkere, projektledere og kunder. Og at du gør det på en motiverende måde, så opgaverne løses i praksis og inden for gældende lovgivning. Også de dage, hvor du ikke er på byggepladsen.

Desuden har du evnen til at se muligheder for at forbedre forholdene for både dine kolleger og bygherres medarbejdere. Det kan fx være ved proaktivt at indtænke løsninger på de udfordringer, alle oplever, når man renoverer et hospital samtidig med, det er i drift.

Din uddannelsesbaggrund er ikke den vigtigste for os, så længe du har flere års erfaring som HSE- eller arbejdsmiljøkoordinator, har den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse samt arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen, og kender byggebranchen.

Kan du genkende dig selv i vores værdier?
Hos os står projekterne øverst. Hver dag arbejder vi på at styrke vores projektkultur, så vi sikrer, at kunderne modtager projektet til aftalt tid og i aftalt kvalitet. Det mål bidrager du til, når du går på arbejde i MT Højgaard Danmark.

Silotankegang, hvor enhver kun har fokus på eget område, er ikke vejen frem hos os. Derfor vil du opleve, at vi ikke har sektioner med egne mål eller pengekasser. Vores vigtigste mål er at skabe gode projekter, og det gør vi som én samlet virksomhed.

Ansøgning
Vi forholder os løbende til ansøgninger, så send gerne dit CV snarest muligt via ansøgningslinket.
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Christina Dideriksen, på: +45 2270 6937.

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at MT Højgaard



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


MT Højgaard

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi samarbejder med kunder overalt i Danmark og flere steder i udlandet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2672946//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.