Get latest jobs before others

Struktureret og udadvendt institutsekretær søges til Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (AU)



Er du en haj til administration og IT-systemer? Er du motiveret for at arbejde med økonomi og HR-opgaver? Er du en udadvendt, struktureret og serviceminded sekretær med en bred administrativ profil, der trives i en hverdag med vekslende opgaver? Så kan det være dig, vi søger til sekretariatet på Institut for Virksomhedsledelse.

Institut for Virksomhedsledelse søger pr. 1. maj 2025 en institutsekretær (37 timer), som primært skal varetage opgaver inden for administration af instituttets daglige økonomi og HR-opgaver.

Ansvarsområder og opgaver
Du vil blive en del af instituttets sekretariat, hvor vi løser administrative opgaver inden for undervisning og forskning og øvrige administrationsopgaver på instituttet. Du kan læse mere om sekretariatet her: https://mgmt.au.dk/contact/

Dine opgaver vil primært være:

  • Daglig drift af instituttets økonomi, herunder udarbejdelse og opdatering af instituttets interne budgetter samt fakturaregistrering i IndFak.
  • Opgaver i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere
  • Registrering af ferie og fravær samt inddatering af løn til timelønnede
  • Praktiske opgaver og ad hoc-opgaver f.eks. bestilling af IT-udstyr, kontorfordeling mv.

Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har erfaring i IndFak og/eller har erfaring med økonomiopgaver eller HR-opgaver – gerne på Aarhus Universitet.

Instituttet er i stadig udvikling, og det er derfor væsentligt, at du trives med og er interesseret i et job, hvor dine opgaver kan variere over tid. Det er vigtigt, at du er villig til aktivt at tage del i udviklingen og være positivt indstillet overfor forandringer og ad hoc-opgaver.

Faglige og personlige kvalifikationer
Som institutsekretær forestiller vi os, at du:

  • Har lyst til at arbejde med økonomiopgaver og HR-opgaver
  • Kan begå dig på engelsk i både skrift og tale
  • Kan begå dig og trives i en organisation i stadig forandring og med højt til loftet
  • Selv kan strukturere og udvikle dine arbejdsopgaver
  • Er serviceorienteret og udadvendt
  • Tager initiativ og ikke mindst har humor
  • Kan bevare overblikket og fokus i krævende situationer

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job med stor selvstændighed, afveksling i opgaverne og med en bred kontaktflade.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Engagerede kolleger, som lægger vægt på faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor det til tider går stærkt.
  • Et internationalt miljø, hvor en stor del af kommunikationen foregår på engelsk.

Hvem er vi?
Institut for Virksomhedsledelse er et af de seks institutter ved Aarhus BSS - et af Aarhus Universitets fem fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Institut for Virksomhedsledelse har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

Instituttet beskæftiger mere end 160 akademiske medarbejdere, herunder forskere, ph.d.-studerende og tilknyttede forskere - og vi dækker en lang række fagområder inden for feltet virksomhedsledelse, dvs. marketing, international business, organisation, HR, strategy, management accounting, innovation management, entrepreneurship, digitalisering, og information systems. Vi ønsker at levere forskning af høj kvalitet og lægger vægt på at publicere vores forskning i førende akademiske tidsskrifter og at præsentere den ved anerkendte konferencer. Vi har en løbende udveksling af internationale forskere, som er tilknyttet instituttet i længere eller kortere perioder.

Du kan læse mere om Institut for Virksomhedsledelse på: http://mgmt.au.dk/.

Spørgsmål og ansøgning
Yderligere information om stillingen og instituttet kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Lone Larsen, Tlf.: 93 50 83 38 E-mail: [email protected]

Hvis du har behov for assistance til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Maria Løvgaard Bodin, Tlf.: +45 87 15 34 45, E-mail: [email protected]

Forventet startdato er 1. maj 2025 eller snarest muligt derefter.

Arbejdssted
Aarhus Universitet
Institut for Virksomhedsledelse
Fuglesangs Allé 4
8210 Aarhus V

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest den 10. november 2024.

Krav og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Virksomhedsledelse, Inst. f/Department of Management

Ansøgningsfrist: 10 November 2024

Placering: Aarhus V Fuglesangs Allé 4

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (10 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2673042//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.