Demensvejleder søges til demens plejehjem Solbjerghaven.
Furesø Kommune
Demensvejleder søges til Solbjerghaven plejehjem
Har du lyst til at gå foran som rollemodel og sammen med kollegaerne understøtte vores demensramte beboere i at have et godt og værdigt liv? Har du en sundhedsfaglig uddannelse, har du faglige ambitioner, og er du god til at skabe hjemlighed?
- Så send en ansøgning!
Stillingen er fortrinsvis dagvagt med aftalt overlap til aften- og nattevagt. Stillingen er på 32-35 timer.
Vores kerneopgave er: "at understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv - hele livet."
Vi søger en demensvejleder, der har stor interesse og viden om demens, pædagogiske metoder og handlinger. Vi ønsker, at du hjælper og støtter vores demensramte beboere, støtter deres pårørende og hjælper med kompetenceudvikling af vores medarbejdere.
Vi arbejder med personcentreret omsorg efter Tom Kitwoods principper. Med dette fokus vil du få ansvaret for at være med til at udarbejde gode pædagogiske handleplaner, hvor vi arbejder med motivation og forebyggelse af konflikter. Den nationale handleplan beskriver bl.a., at brug af antipsykotisk medicin skal sættes ned. Dette øger behovet for, at vi har en bred vifte af pædagogiske handlinger og metoder at arbejde med.
Lidt om os:
Solbjerghaven plejehjem er et lille hyggeligt plejehjem med 20 plejeboliger med udgang til lille terrasse eller have. Vi har en dejlig stor lukket have. I alt er vi ca. 20 faste medarbejdere og ca. 10-15 afløsere. Vi er uddannelsessted for elever og studerende. Solbjerghaven ligger i et naturskønt område i Værløse. Vi har parkeringsplads og bus tæt på.
Vi arbejder med stor kompleksitet, så tværfagligt samarbejde er meget væsentligt. Vi har en fast plejehjemslæge, en ergoterapeut og en diætist, som er fast tilknyttet os.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads hvor alle bliver medinddraget og har indflydelse på eget arbejde.
- En arbejdsplads med udvikling og refleksion over vores fælles praksis.
- En arbejdsplads i rivende udvikling med triage, sygeplejersker hver uge, stuegang, møder med diætist og tæt samarbejde med vores 2 ergoterapeuter.
- Engagerede kollegaer, der sætter en ære i at yde helhedsorienteret, professionel og omsorgsfuld pleje.
- Kollegaer, der ønsker at udvikle sig fagligt.
- Mulighed for indflydelse på, hvordan vi indretter os til at være et dejligt hjemmeligt demensplejehjem med udgangspunkt i vores demensramte beboeres behov og ud fra deres perspektiv.
- Godt humør og omsorg for hinanden.
Vi ønsker, at du:
- Har demenserfaring, gerne erfaring med sansestimulering og kendskab til magtanvendelsesregler.
- Evt. Marte Meo Kursus/uddannelse.
- Er struktureret, arbejder med stor faglighed og trives med at tage ansvar.
- Har lyst til at arbejde med mindre udviklingsprojekter.
- Er teamplayer, udadvendt og anerkendende i samarbejdsrelationer.
- Vægter samarbejde med de pårørende højt.
- Holder af et godt grin.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Stine Kornum, tlf.: 7216 4595.
Ansøgningsfristen er den 7. november 2024. Ansøgninger vil løbende blive vurderet, og samtaler vil ske løbende. Ansættelse pr. 1/1-25 eller 1/2-24 eller tidligere. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere - ja, med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder. Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.
Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.
Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Afdeling: Solbjerghaven Pleje
Ansøgningsfrist: 07 November 2024
Placering: Solbjerghaven 6, 3500, Værløse
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: