Konsulenter med smag for teknisk kompleksitet til implementeringsprojekter | ProMark
ProMark A/S
Vi vokser og tiltrækker stadigt flere og tiltagende komplekse kunder. Vi søger derfor dygtige konsulenter, der brænder for at bidrage til vores kunders succes.
ProMark A/S befinder sig midt i en spændende transformationsfase, hvor vores Workforce Management-løsning fremadrettet leveres som en fuld Software-as-a-Service-løsning i skyen. Du kommer til at arbejde i en af branchens mest innovative virksomheder, som har en lang række store og højt profilerede internationale og nationale kunder på tværs af de fleste brancher
Jobbeskrivelse
Vi søger en eller flere konsulenter til vores implementeringsafdeling, der arbejder projektbaseret med at implementere ProMark-løsningen hos nye kunder samt opgradere eksisterende kunder til SaaS/Cloud.
Din opgave bliver at understøtte komplekse forretningsprocesser inden for workforce management. Hver kunde har forskellige ønsker og udfordringer, der skal løses, og du vil sammen med dine kolleger rådgive og supportere kundens beslutningstagere og superbrugere og derefter konfigurere og teste løsningen, for dermed at sikre den mest optimale funktion af deres ProMark-opsætning.
Dine primære arbejds- og ansvarsområder bliver at:
- Implementere og modernisere kundernes ProMark-løsning til effektivisering af deres forretning og konfigurere ProMark-løsningen, så den opfylder kundernes behov og ønsker
- Konfigurere og teste standardintegrationer mellem ProMark og kundernes platforme
- Indsamle og strukturere krav og informationer fra kunderne på struktureret vis og udfordre kunderne respektfuldt med solide og gennemarbejdede argumenter
- Holde sig til scope og tracke eventuelle change requests i samarbejde med projektlederen
- Indgå som faglig sparringspartner ved salg til fremtidige kunder
Kompetencer og erfaring
Der er mange veje til at få succes i en stilling som konsulent i ProMark. Det vigtigste er, at du kan lide at fordybe dig i systemtekniske udfordringer, har en god analytisk sans og altid har kunden i fokus, da din evne til at understøtte og udvikle kundens forretningsprocesser er en afgørende del af jobindholdet.
Måske har du en baggrund som applikations- eller implementeringskonsulent? Måske har du arbejdet teknisk med IT-systemer, fx inden for ERP, løn, HR eller lignende? Måske elsker du at sætte dig ind i nye IT-systemer og være med til at implementere dem?
Det er vigtigt, at du har en stærk teknisk forståelse og kommunikerer ubesværet på engelsk og dansk eller svensk, samt at du motiveres af at arbejde struktureret, effektivt og vedholdende med dine opgaver.
Derudover kigger vi efter medarbejdere med følgende personlige egenskaber:
- Du er tillidsskabende og sætter en ære i at kommunikere klart og servicemindet med dine kunder og kolleger
- Du motiveres af at sætte dig ind i kundens udfordringer og finde tekniske løsninger til at håndtere disse
- Du er dygtig til at præsentere produkt og tekniske løsninger på en letforståelig måde, blandt andet ifm. uddannelse og træning af kunderne
- Du har en struktureret arbejdsmetode, hvor du ’regner tilbage i tid’ for at sikre at dine leverancer sker inden for deadline
- Du er løsningsorienteret og motiveres af at skabe resultater for og med dine kunder, også når du møder modstand på din vej
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed i vækst, som lægger vægt på din personlige og faglige udvikling med forskellige typer af udfordringer og mange karriereveje internt i ProMark.
Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og du får stor fleksibilitet i hverdagen, herunder mulighed for at skifte mellem at arbejde på kontoret, hjemme eller ude hos vores kunder, når der er behov for det.
Vores hovedkontor er i Danmark, og derudover har vi afdelinger i Sverige, Norge, England og Rumænien. Hvert år samler vi alle medarbejdere, på tværs af lande, til et eller to sociale arrangementer, og derudover prioriterer vi også jævnligt at holde lokale og afdelingsspecifikke arrangementer.
Arbejdsstedet er vores kontor i Danmark eller Sverige.
Interesseret?
Hvis du ønsker at søge stillingen, beder vi dig sende dit CV og en kortfattet ansøgning til [email protected].
Har du spørgsmål til stillingen, virksomheden eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Director of Customer Implementation Martin Krusbæk på telefon 2826 9519.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: