Get latest jobs before others

Specialkonsulent politi søges til EFUS i efterforskningslinjen i Midt og Vestsjællands Politi

Rigspolitiet



Nu har du muligheden for at være med til at sikre en lys fremtid for dansk politi – bliv Specialkonsulent/ fagkoordinator (politi) i efterforskningslinjen.

Vi søger en polititjenestemand med stor erfaring i sagsbehandling og efterforskning, som kan bidrage til at styrke de politistuderendes faglige niveau.

Som fagkoordinator i EFUS vil din dagligdag hovedsageligt bestå af supervisering af de politistuderende, som har en 12 ugers turnus i efterforskningsuddannelsen samt den daglige drift af afdelingen. Vi har 4 hold om året af 12 ugers varighed. De resterende uger er perioder mellem holdskiftene, således at der er tid til administration i forhold til afslutning og opstart af nye hold. Du vil indgå i et fagkoordinatorteam med én anden erfaren efterforsker.

Du bør ikke kun have ansvaret for sagsbehandling af egne sager, idet du hovedsageligt skal fokusere på at supervisere og kvalitetssikre. Sektionen indgår ligeledes i løsningen af den samlede opgaveportefølje for hele efterforskningslinjen, og bidrager lejlighedsvis til større aktioner og efterforskninger, hvilket kalder på fleksibilitet og beslutsomhed.

Endvidere vil du som fagkoordinator i EFUS være medansvarlig for driften af afdelingen, herunder sikre et passende flow af sager, løbende planlægning og udvikling/tilpasning af efterforskningsuddannelsen samt evaluering af de politistuderende. Du vil ligeledes indgå i tværfaglig sparring med uddannelseslederne, Anklagemyndigheden samt de øvrige fagkoordinatorer i efterforskningslinjen.

Der lægges vægt på, at du er positiv, kvalitetsbevidst, arbejdsom og har en helheds- og udviklingsorienteret tilgang til politiarbejde og efterforskning. Ligeledes er det vigtigt, at du besidder overblik og formår at have flere bolde i luften på samme tid, idet du skal kunne overskue den samlede sags portefølje og vejlede de politistuderede derefter.

Om dig:
Du har en politifaglig baggrund (Politiets Basisuddannelse), en mangeårig bred viden og forståelse for politiets arbejdsområde.

Vi forventer, at du har erfaring med efterforskning og/eller sagers efterbehandling, samt har opbygget specialiseret viden og kompetencer inden for fagområdet og kan bidrage til at styrke de politistuderendes faglige niveau.

På det personlige plan forventer vi, at du har erfaring og interesse for undervisning og er god til at formidle din viden videre til politistuderende. Du kan udvise selvstændighed og kvalitet i opgavehåndteringen. Samtidig er du udadvendt, udviklingsorienteret og forstår at samarbejde og skabe relationer på alle niveauer og på tværs af faglighed. Du er omstillingsparat, fleksibel og søger løsninger, da du er orienteret mod at skabe resultater.

Du er i stand til at prioritere opgaverne og påtage dig et fagligt ansvar af en vis kompleksitet inden for dit arbejdsområde.
• Som specialkonsulent skal man have et bredt kendskab til politiets arbejdsområde, have en høj specialiseret viden og kompetencer samt kunne løse højt specialiserede opgaver
• De dybe kompetencer er afgrænset til et snævert fagområde, hvortil der forventes selvstændig beslutningskompetence.

Der vil ved MUS blive fastsat en relevant plan for efter- og videreuddannelse.

I din dagligdag i efterforskningsuddannelsen kommer du til at sparre med og referere til politikommissær Pia Fenger.

For yderligere information om efterforskningsuddannelsens indhold henvises der til ”Uddannelsesplan for semester 2 studerendes ophold i EFUS” på POLintra – arbejdsplads/uddannelsesogkarriere/basisuddannelse/dokumenter/information.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du stationeres indtil videre i Midt- og Vestsjællands Politi. Du indplaceres efter klassifikationsaftalen i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46, som specialkonsulent. Eventuel lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

Du skal foreløbig forrette tjeneste i EFUS som organisatorisk er placeret i Efterforskningslinjen, og har beliggenhed i Køge, Kongsberg Alle 4, 4600 Køge.

Stillingen kan kun søges af polititjenestemænd.

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være på hverdage mellem kl. 8-16, 8-15 og 8-14.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt og ansøgning
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til politikommissær Pia Fenger på tlf. 25426767 eller vicepolitiinspektør Kim Løvkvist, tlf. 25426157.

Stillingen søges elektronisk via politiets e-rekrutteringssystem på politi.dk og job i politiet (jobportalen).

Du skal bruge/oprette en profil med din private mail (politimailen kan ikke anvendes). Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (brev).

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om hidtidige karriereforløb og en beskrivelse af, hvorfor du kunne tænke dig at arbejde med udvikling, uddannelse og undervisning inden for efterforskning – herunder eventuelle særlige kompetencer du måtte besidde.

Ansøgningsfrist: 1. november 2024
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk. Politisøjlen består af Beredskabslinjen, Efterforskningslinjen og Lokalpolitilinjen, der tilsammen har ansvaret for den politioperative indsats i Midt- og Vestsjællands Politikreds.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
01/11/2024

Ansøgningsfrist:
01/11/2024

Arbejdsgiver:
Midt- og Vestsjællands Politi

Jobsted (langt):
Køge

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2673580//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.