Get latest jobs before others

Er du klar til at bruge dine juridiske evner til at gøre en forskel i Danmarks største politikreds?

Rigspolitiet



Vil du have en hverdag, hvor dine juridiske kompetencer kommer i spil gennem spændende og vigtige sagsbehandlingsopgaver? Hos Juridisk afdeling i Københavns Politi søger vi flere dygtige jurister til at styrke vores team. Her vil du arbejde med komplekse juridiske sager, der er afgørende for både politiets arbejde og borgernes rettigheder, og hvor der også er plads til gode kollegiale relationer og en uformel omgangstone.

Sagsbehandling og juridisk støtte

Som en del af vores juridiske team vil din hovedopgave være sagsbehandling. Du vil få en vigtig rolle i at sikre korrekt og effektiv håndtering af forskellige juridiske sager, og dine opgaver vil blandt andet omfatte:

• Behandling af henvendelser fra borgere, herunder klager, erstatningssager og anmodninger om aktindsigt.
• Fortolkning af love og regler, der har relevans for politiets daglige arbejde.
• Sparring og juridisk rådgivning i forbindelse med konkrete sager.
• På sigt vil du få mulighed for at beskæftige dig med høringer og folketingsspørgsmål, og, hvis du har interesse for det, tillige med behandling af retssager om administrative frihedsberøvelser.

Databeskyttelse og informationssikkerhed

I Juridisk afdeling arbejder vi også med Københavns Politis håndtering af databeskyttelse og informationssikkerhed. En af de medarbejdere, vi søger, vil derfor også få mulighed for at beskæftige sig med dette område, hvor vi løser mange komplekse og samfundsrelevante opgaver.

Hvis du har en særlig interesse for arbejdet med databeskyttelse og informationssikkerhed og ønsker at arbejde med dette i en alsidig og spændende organisation, vil vi derfor opfordre dig til at fremhæve det i din ansøgning.

Hvem er du?

• Du er uddannet cand.jur. eller lignende og har stærke juridiske kompetencer.
• Du er dygtig til forvaltningsret og også meget gerne databeskyttelsesret og informationssikkerhed og kan kommunikere juridiske problemstillinger præcist til både kolleger og borgere.
• Du trives med sagsbehandling og har sans for detaljer og struktur i dit arbejde.
• Du kan arbejde selvstændigt, men har også evnen til at samarbejde med dine kolleger, når opgaven løses bedst i fællesskab.
• Det er en fordel, hvis du har kendskab til politiets opgaver og tidligere erfaring med sagsbehandling, men det er ikke en forudsætning.

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du vil komme til at spille en vigtig rolle afdelingens sagsbehandling. Du vil få et bredt indblik i politiets arbejde og få mulighed for at samarbejde på tværs af afdelinger.

Du vil opleve en varieret hverdag, hvor der er fokus på grundig og korrekt sagsbehandling, og hvor du har mulighed for faglig fordybelse og udvikling. Samtidig vil du arbejde i et team, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, fleksibilitet og godt kollegialt sammenhold.

Juridisk afdeling består af tre sektioner med i alt ca. 60 medarbejdere, og selvom vi har mange opgaver, er der altid tid til sparring og samarbejde. Vi har en uformel tone og et stærkt fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden med at løse de daglige opgaver bedst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Alt efter kvalifikationer vil du blive ansat som enten fuldmægtig eller specialkonsulent på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Hvis du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare din nuværende ansættelsesform. Hvis du har Justitsministeriet som ansættelsesområde vil der være tale om en rokering inden for dit ansættelsesområde.

Du bliver ansat på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt inkl. frokost.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Politigården, 1567 København V.

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Christina Heering på tlf. 93 50 12 94, fg. sektionsleder Jannik Rasmussen på tlf. 51 97 84 23 eller sektionsleder
Kristine Bagger på tlf. 23 11 09 81.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
30/10/2024

Ansøgningsfrist:
30/10/2024

Arbejdsgiver:
Københavns Politi

Jobsted (langt):
København V

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (30 October 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2673594//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.