Get latest jobs before others

Udviklingschef til udvikling af optiske sensorer og måleinstrumenter

FORCE Technology



General information
Lokation: Denmark, FORCE Technology - Hørsholm

Vil du lede branchens dygtigste specialister inden for lysteknik, metrologi og udvikling af produkter? Kan du se dig selv stå i spidsen for et Indsatsområde med fokus på samarbejde med virksomheder og vidensmiljøet indenfor Fotonik og Sensorik i Danmark & EU, som repræsentant for et GTS Institut?

Vi søger en ambitiøs og erfaren udviklingschef og projektleder til at stå i spidsen for vores arbejde med udviklingen af nye måleservices, optiske målesystemer og Instrumenter som spænder bredt, fra Vejindustrien til Biotek, Vand, Food og Life Science.

Vores nye udviklingschef skal være en aktiv spiller i et stærkt og erfaren udviklerteam der udvikler markedsledende instrumenter indenfor måling af retroreflektion, og som lige begyndt på at se på applikationsspecifikke teknologiplatforme med bl.a. fluorescens- og IR-spektroskopi som en del af vores nye strategi og Indsatsområde.

Vores teknologi og succes bygger på stærke kompetencer og mange års erfaring indenfor produktudvikling med fotonik, lys, og optik som kerneteknologi.

Om jobbet
Du bliver leder for udviklingsafdelingen, som i dag består af ingeniører, udviklingstekniker, måletekniker/PTA og ph.d. indenfor fotonik. Teamet udvikler markedsledende produkter til ovennævnte industrier og er ansvarlig for at eksekvere aktiviteterne beskrevet for vores fremtidige satsning på optiske komponenter og produkter.

Stillingen som udviklingschef vil både indeholde en stor opgave i at lede og samle udviklingsteamet, herunder lede udviklingsprojekter fra kravspecifikation, regulatoriske test og godkendelser, til dokumentation og produktionsmodning og overlevering.

Stillingen indeholder også en stor ekstern berøringsflade med deltagelse i netværksevents, samt repræsentere forretningen og Indsatsområdet på konferencer og hos samarbejdspartnere.

Du skal i samarbejde med dit team og den øvrige ledelse omsætte strategien til konkrete mål indenfor indsatsområdet og instrumentforretningen, herunder videreudvikling af eksisterende og nye produkter, samt drive forsknings- og udviklingsansøgninger, danne konsortier med universiteter, SMV’er og startups.

Herudover skal du være indstillet på at agere som projektleder og indgå aktivt i udviklingsarbejdet, specielt indenfor Biotek og Life Science området.

Du vil indgå i et ledelsesteam sammen med salgschef og produktionschef samt forretningschef og være med til at implementere strategien og ambitionerne for området. Du vil deltage i opbygningen af faglige netværk, kompetenceopbygning, formidlingsaktiviteter og medvirker til at skabe et stærkt link mellem erhvervslivet, forskermiljøet, de øvrige forretningsenheder i FORCE Technology, for at skabe innovative løsninger indenfor anvendt fotonik og sensorik.

Du skal have et godt netværk og være med til at identificere nye forretningsmuligheder, produkter og serviceydelser indenfor området.

Du vil arbejde i krydsfeltet mellem udvikling af egne teknologier, produkter og samarbejde med universiteter, virksomheder og internationale samarbejdspartnere og viden miljøer indenfor biotek og Life science.

Nogle af dine vigtigste opgaver bliver:

  • Eksekvere på strategien indenfor forretningsområdet
  • Stakeholder management, både internt og eksternt
  • Agere som projektleder på interne og eksterne udviklingsprojekter
  • Sikre match mellem medarbejderstab, forretningsbehov og strategi
  • Være en stærk personaleleder med fokus på at samle udviklingsteamet

Du vil referere til Director of Department, Photonics, Light & Optics og arbejdspladsen er på vores lokation i Hørsholm.

Din profil
Du er uddannet civilingeniør med en stærk faglighed indenfor produktudvikling og solid teoretisk baggrund indenfor Biotek og Life Science sektorerne.

Vi leder efter dig, der trives i en alsidig og travl hverdag, og skal kunne balancere tiden mellem ledelse, personaleledelse, projektledelse, driftsopgaver på eksisterende produkter, udvikling af nye produkter, netværksaktiviteter, pleje kunde- og samarbejdsrelationer, samt eksekvere på de strategiske målsætninger.

Vi forestiller os, at du matcher denne profil, hvis du har:

  • Erfaring som udviklingschef, gerne fra Biotek, Life science sektoren
  • Erfaring som projektleder og projektlederdisciplinen
  • Erfaring med personaleledelse og ledelse af videns medarbejdere
  • Erfaring med at omsætte strategi til operationelle tiltag
  • Erfaring med F&U-ansøgninger, konsortiedannelse og stakeholder management
  • Fokus på tværorganisatorisk samarbejde og en løsningorienteret tilgang til problemløsning
  • Gode kommunikationsevner, både på strategisk og operationelt plan.

Som person er du proaktiv, positiv, struktureret, udadvendt og god til at skabe og vedligeholde stærke relationer både internt i organisationen, i vidensmiljøer og industrien, samt indgå i dialog med forskergrupper, SMV’er og start-up - med en løsningsorienteret og konstruktiv tilgang til nye ideer og projekter.

Yderligere information

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.

Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Henrik Mertz på 43250391.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

FORCE Technology

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovations

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at FORCE Technology



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


FORCE Technology

Park Allé 345, 2605 Brøndby

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker. Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2673775//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.