Senior Softwareudvikler (C#), Mancofi Copenhagen, Denmark
iHeadHunt
Senior Softwareudvikler (C#) til Mancofi.
Er du Senior Softwareudvikler og interesseret i at udvikle SaaS-løsninger (Azure Cloud) til den finansielle branche, samt afprøve IT-konsulentrollen. Så er Mancofi måske noget for dig.
Vi er en lille ung virksomhed, hvor den enkelte medarbejders bidrag har en betydning for vores succes. Vi er i dag omkring 30 medarbejdere, og har brug for endnu flere hænder.
Mancofis primære produkter er både
- vores egenudviklede SaaS-løsninger, som vi løbende forbedrer og udvider,
- samt konsulentydelser indenfor IT- og Aktuar-videnskab, primært i pensionsbranchen.
Vi søger især nye softwareudviklere, der både kan hjælpe med intern udvikling, men også har interesse for at prøve konsulentopgaver.
Om Mancofi og teamet
I Mancofi sætter vi pris på og respekterer forskelligheder, både kompetencer og personligheder. Vi vægter et trygt arbejdsmiljø højt og hvor det altid er muligt at søge sparring hos kolleger. Nye medarbejdere kommer gennem et kort introforløb, men er fra starten med til at løse spændende opgaver.
Vi arbejder agilt og tilpasser vores planer til de behov vi skal udfylde, og alle bidrager undervejs. Vi er modige og er ikke bange for at tage nye teknologier i brug, når det kan løfte vores produkter.
Vores nuværende SaaS-løsninger er baseret på Azure, og er produkter der understøtter behov i pensionsbranchen.
I IT-konsulent-rollen bestræber vi os på, at du kommer ud til en kunde sammen med en kollega. Der vil som minimum være en kollega fra Mancofi du kan sparre med undervejs. Her vil du f.eks. få opgaver vedrørende design, udvikling og arkitektur, men opgaverne ude hos kunderne kan være ret forskellige. Vi sikrer selvfølgelig, at du er komfortabel med opgaven.
Dine kvalifikationer
- Du har formentlig en bachelor eller master i software fra fx DTU, ITU eller Københavns Universitet med cirka 7-10 års erfaring, hvoraf mindst 5 år skal være fra den branchespecifikke sektor (liv/pension/forsikring). Hvis du har en anden baggrund, og tror du har kompetencer der matcher vores behov, er du naturligvis også meget velkommen
- Du er selvstændig og tager ansvar for dine egne opgaver og for at kommunikere både med kolleger og teamet. Du søger selv sparring når du har brug for hjælp
- Samtidig har du fokus på Mancofi’s fælles mål, og bidrager gerne der hvor behovet er størst
- Det vil være en fordel, men det er ikke et krav at du kender værktøjerne i vores tech-stack:
- C#/.NET
- Azure
- Docker
- Kubernetes
- GraphQL
- Angular og Typescript
- SQLServer
- Git
- Azure DevOps
Vi tilbyder
- En arbejdsplads hvor der er fokus på løsning af opgaver, og tid til fordybelse, og mulighed for faglig udvikling, både indenfor forretningen og IT
- En vekslen mellem interne opgaver og opgaver hos vores kunder
- Et miljø hvor spørgsmål og dialog sikrer gode løsninger
- Indflydelse på vores løsninger, herunder valg af værktøjer og arkitektur
- Samarbejde med både nyuddannede og nogle af branchens mest erfarne folk. Hvor mange forskellige fagområder er repræsenteret
- Work/life balance, og muligheder for at lave noget sjovt sammen
Du vil komme til at referere til en fra vores lederteam. Når vi kender dig, ved vi hvem.
Adresse
Carl Jacobsens Vej 20, 2500 Valby (Kapselfabrikken) – få minutters gang fra København Syd Station og den nye metro.
Interesseret?
Rekrutteringen varetages af iHeadHunt og du kan kontakt Marle [email protected], hvis du vil vide mere om rollen.
Locations
Copenhagen, Denmark
Contact Marle Kettunen Senior Recruitment Consultant
Copenhagen, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: