Get latest jobs before others

Seniordyrlæge i hestens ortopædi

Københavns Universitet (KU)



Universitetshospitalet for Store Husdyr, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, ønsker en AC/TAP-stilling som seniordyrlæge i hestens ortopædi besat fra den 1. januar 2025 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling uden vagtforpligtelse.

Institut for Klinisk Veterinærmedicin bidrager gennem undervisning, forskning og vidensformidling inden for det veterinærkliniske område til uddannelse af dyrlæger i Danmark og til den forskningsbaserede udvikling af veterinær klinisk praksis. Størstedelen af vores forskning og undervisningsaktiviteter udgår fra vores to dyrehospitaler, Universitetshospitalet for Store Husdyr som er beliggende i Taastrup, og Universitetshospitalet for Familiedyr som ligger på Frederiksberg. Vi beskæftiger ca. 180 personer (årsværk), hvoraf ca. 1/3 er ansat som videnskabelige medarbejdere og 2/3 er ansat i Universitetshospitalerne som enten dyrlæge, dyrepasser eller veterinærsygeplejerske.

Stillingsindhold
Seniordyrlægen vil med udgangspunkt i Universitetshospitalet for Store Husdyrs aktiviteter indgå i det team, der varetager den diagnostiske udredning og behandling af ortopædiske patienter og herigennem sikrer, at det for undervisningen af veterinærstuderende nødvendige patientgrundlag er til stede. Ansøgeren får ansvar for kontakten til klienter og praktiserende kolleger. Seniordyrlægen forventes at bidrage til udvikling af den ortopædiske service praksis samt til udarbejdelse af relevant materiale indenfor diverse diagnostiske og kliniske procedurer. Dertil hører formidlingsopgaver herunder kursusafholdelse for interne og eksterne deltagere.

Der ønskes en medarbejder med kompetence inden for hestens ortopædi og desuden lyst til at undervise, med gode pædagogiske evner og gerne med dokumenteret undervisningserfaring.

Kvalifikationskrav
Ved besættelse af stillingen lægges der afgørende vægt på, at ansøgerne besidder nedenstående faglige og personlige kvalifikationer:

  • Veterinær kandidateksamen og dansk dyrlægeautorisation
  • Klinisk erfaring fra hestepraksis herunder erfaring med ortopædiske patienter.
  • Dokumenteret erfaring fra henvisningshospital.
  • Dokumenteret interesse og erfaring indenfor ortopædi.
  • Dokumenteret undervisningserfaring er en fordel.
  • Interesse for evidensbaseret veterinærmedicin og livslang læring
  • Kandidaten skal besidde et stort overblik, kunne håndtere mange samtidige opgaver og selvstændigt kunne planlægge egne arbejdsopgaver i samspil med kollegaer.
  • Kandidaten bør have fokus på, og have gennemført videre postgraduat uddannelse indenfor hestens ortopædi (fx PhD, Dipl. Sportsmedicin og rehabilitering og eller certificering indenfor disse områder.)

Fagligt engagement, selvstændigt initiativ til faglig udvikling samt evne og forståelse for vigtigheden af samarbejde med og en professionel og venlig omgangstone over for studerende, kolleger og klienter er vigtige egenskaber, som ansøgeren forventes at besidde.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og Akademikerne. Stillingen er en stilling på 37 timer pr. uge.

Spørgsmål
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hospitalschef Casper Lindegaard på tlf.nr. +45 29 91 64 71 eller [email protected] .

Ansøgning
Ansøgning skal sendes via jobportalen (tryk på linket "SØG Stillingen" nederst i opslaget), senest den 6. november 2024. Der vil blive ført ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere straks efter ansøgningsfristens udløb.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Casper Lindegaard
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 06-11-2024

Ansættelsesdato: 01-01-2025

Afdeling/Sted: Institut for Klinisk Veterinærmedicin

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet (KU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2674024//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.