Get latest jobs before others

Familiebehandler med hjerte for udsatte børn og vilje til at gøre en forskel

Assens Kommune



Familiebehandler med hjerte for udsatte børn og vilje til at gøre en forskel

Hos Børn, Unge og Familieindsatser i Assens Kommune opnormerer vi i Familiekompasset.

Derfor søger vi to familiebehandlere til faste stillinger på henholdvis 37 timer om ugen og 25 timer om ugen.

Begge stillinger er med ansættelse fra 1. januar 2025.

Hvem er vi
I Familiekompasset arbejder vi helhedsorienteret og relationelt med børn, unge og deres familier.

Vi håndterer en bred vifte af sager, herunder:

  • individuelle terapeutiske samtaler, familiesamtaler og familieterapi
  • gruppeforløb og åben anonym rådgivning
  • observation og intervention i hjemmet
  • krise- og traumebehandling, sorgarbejde, skilsmisse og samværsopgaver

Vi kan tilbyde dig:

  • en alsidig og selvstyrende hverdag, hvor du både arbejder i Familiekompasset, deltager i møder på rådhuset og intervenerer i hjemmet
  • mulighed for tværfagligt samarbejde med bl.a. børne- og ungerådgivere, børnepsykologer og PPR, med fokus på fælles sprog og ”vores sag”
  • rig mulighed for sagssparring med dit team, bestående af i alt 12 familiebehandlere, samt fast sagssparring med andre fagprofessionelle
  • sparring og sagsgennemgang med faglig koordinator
  • faste team- og udførermøder
  • ekstern supervision, oplæring og mentorordning
  • mulighed for faglig og personlig udvikling

Hvem er du
Vi forventer, at du:

  • har en socialfaglig grunduddannelse og erfaring med at arbejde med mennesker
  • har en solid terapeutisk efteruddannelse (fx psykoterapeut eller familieterapeut) med minimum fire års godkendt uddannelse
  • har erfaring med familiebehandling
  • kan arbejde selvstændigt og står solidt i din egen monofaglige identitet
  • arbejder helhedsorienteret og relationelt med barnet/den unge og familien
  • kan se bag om symptomer og har øje for familiens samspil, kompetencer og udfordringer
  • besidder en bred metodisk værktøjskasse, fx inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi, tilknytningsteori, mentalisering, systemiske og kognitive tilgange
  • trives med tæt fagligt samarbejde med børn- og ungerådgivere og andre fagprofessionelle
  • har kørekort

Arbejdstid
Du vil sjældent have en fast arbejdsdag fra kl. 8-15.30. Din arbejdstid afspejler opgaverne og kan variere fra kl. 7.00-20.00 på hverdage.

Du har mulighed for selvtilrettelæggelse af op til 50% af din arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakt teamleder Camilla Vadstrøm på tlf. 21 58 80 32 eller faglig koordinator Lis Fonnesbæk på tlf. 21 67 44 87 for nærmere oplysninger om stillingerne.

Ansøgningsfristen er den 21. november 2024. Samtaler afholdes den 27. november i Assens.

Flyt til Vestfyn
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Lokation: Assens

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Assens Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Assens Kommune

Rådhus Allé 5, 5610 Assens

Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2674160//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.