Get latest jobs before others

Familiebehandler til Familiehuset i Ballerup

Ballerup Kommune



Brænder du for at skabe forandring i udsatte familier?
Ser du værdien I at understøtte børns almene fællesskaber?
Har du erfaring med familiebehandlingsopgaver?
Brænder du for udstrakt tværfaglighed?
Er du parat til at gå tidligt og fleksibelt ind i opgaven?
Er du uhøjtidelig og kan du skabe positiv energi omkring dig?
Så er det måske dig, der er vores nye kollega. Da vi har fået godkendt en pulje fra bolig- og socialstyrelsen omkring en tidlig indsats, udvider vi i vores familiebehandlerteam, da en medarbejder fra det team går fuldtid på dette.

Dine vigtigste opgaver
Familiebehandlernes arbejdsfelt består af familieorienteret rådgivning, støtte og behandling i forhold til udsatte børn og unge. Vi arbejder med familier, der er udfordrede på flere livsområder, og indsatsen foregår både i Familiehuset og i familiernes eget hjem.

Vi yderFamiliebehandling jf. barnets lov §29, 30 & 31, 30 & 32. Herunder gruppeforløb: Gravid-spædgrupper, Cool Kids og Chilled, flerfamiliebehandling, ungegruppe, søskendegrupper m.v.

Dine kompetencer
Vi søger en kollega, der meget gerne er psykolog:

  • Ellers pædagog eller socialrådgiver med relevant faglig efteruddannelse
  • Som har barnet i centrum
  • Har et udpræget tværfagligt mindset
  • Har erfaring med at skabe udvikling for børn og familier gennem familieorienterede tilbud
  • Trives med at gå fleksibelt og tidligt ind i en opgave
  • Har fyldig viden om børn og unge samt erfaring med at yde rådgivning og behandling
  • Er skriftligt velformuleret og systematisk
  • Er indstillet på at have skiftende og fleksible arbejdstider
  • Kan arbejde funderet og fleksibelt i en kommunal virkelighed med forskelligartede opgaver, opdrag og samarbejdsrelationer.

Viden og erfaring om eksempelvis børn og familier med angstproblematikker, voldsproblematikker, spiseforstyrrelser m.m., samt erfaring med at udføre mentaliseringsbaserede interviews, theraplay og/eller traumebehandling vil være en fordel.

Det får du hos os
Vores medarbejdergruppe består af særdeles kompetente, mildt specialiserede familiebehandlere, som er tværfagligt sammensat af pædagoger, psykologer og socialrådgivere. Der er adgang til ekstern supervision, kollegial sparring m.v.

I Familiehuset prioriterer vi høj faglighed, udvikling og engagement. Vi vægter en rar kollegial stemning og gør os umage med at have en uhøjtidelig faglig og social samarbejdskultur. Vores teoretiske og metodiske tilgange tager blandt andet afsæt i narrative, systemiske, løsningsfokuserede, kognitive, mentaliserings- og neuroaffektive forståelser og metoder.

Hvem er vi
Familiehuset er en del af det særlige børneområde i chefområdet C-BUR, som rummer Socialafsnittet, PPR, Sundhedsplejen, SSP og en række andre fagligheder.

I Ballerup arbejder vi med et fokus på opgaven, tværfaglighed og hurtig handling. Det betyder, at du er tidligt med i forløbet med barnet/den unge og familien Du er med til at forme opgaven sammen med familien, samt det faglige og private netværk. I takt med barnets lov er vi i færd med at gentænke vores indsatser, så de matcher de krav, barnets lov indeholder.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Andreas (leder) på telefon 2427 5603.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesprocesog løn
Ansættelsesdatoen er gerne den 1. december 2024, senest 1. januar 2025.

Vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.

Ansøgningsfrist: den 15. november 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ballerup Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2674194//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.