Get latest jobs before others

Akademisk medarbejder til KAG Dobbeltdiagnose Sekretariatet

Region Hovedstaden



Har du viden om dobbeltdiagnose? Vil du være med til at stå i spidsen for at sikre kliniske retningslinjer, kompetenceløft og initiere forskning på et område, der tidligere har været nedprioriteret og hvor målgruppen ofte er blevet ekskluderet?
Vi søger en medarbejder til KAG Dobbeltdiagnose Sekretariatet, der ønsker at samarbejde med KAG ledelsen om at sikre kliniske standarder for ensartet og evidensbaseret udredning og behandling, systematisk kompetenceløft og etablere samarbejde med interne og eksterne forskergrupper på dobbeltdiagnoseområdet.

Hvad bliver du en del af?
En KAG er en Klinisk Akademisk Gruppe, der har til opgave at binde det kliniske arbejde, kompetenceudvikling af medarbejdere samt forskning inden for et defineret område bedre sammen, på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri.
KAG Dobbeltdiagnose-ledelsen består af professor Anders Fink-Jensen, psykolog Morten Kistrup og sygeplejerske Mette Bruun Ibsen. Stillingen har fysisk sæde på PC København, Frederiksberg Hospital.

KAG Dobbeltdiagnose Sekretariatet har til opgave at understøtte aktiviteterne i KAG Dobbeltdiagnose. Opgaverne omfatter blandt andet beskrivelser og analyser af dobbeltdiagnoseområdet, databearbejdelse samt varetagelse af forskningsaktiviteter.
KAG Sekretariatet består pt. af fire medarbejdere, herunder to Ph.d.-studerende.

Stillingen
Dine opgaver vil bestå i at indhente viden på dobbeltdiagnoseområdet (rusmiddelproblematik og samtidig anden psykiatrisk lidelse), samt forskning i igangværende og fremtidige projekter. Du vil skulle forestå dataindsamling, analysere data og skrive og publicere videnskabelige artikler samt formidle resultaterne bredt. Derudover forventes det, at du kan bidrage med administrativ support til KAG-ledelsen, deltage i relevante råd, udvalg, styregrupper mv., samt holde dig ajour med nyeste viden og tiltag på dobbeltdiagnoseområdet.

Din profil

  • Ph.d.-grad indenfor relevant fagområde vil være en fordel.
  • Har en analytisk sans, der gør, at du kan håndtere komplekse problemstillinger og samtidig holde overblikket.
  • Erfaring i anvendelse af data fra danske registre.
  • Erfaring med statistik.
  • Engageret med et stort personligt drive.
  • Erfaring med projektplanlægning og -koordinering.
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde i en tværfaglig gruppe.
  • God til skabe netværk og samarbejde med aktører fra forskellige professioner og sektorer, herunder aktører i sundhedsvæsenet.
  • Har et velfunderet og relevant fagligt nationalt netværk.
  • Har en anerkendende og inkluderende tilgang til og omgang med dine kollegaer - du er en teamplayer, der naturligt deler ud af din viden og netværk.

Et forudgående kendskab til psykiatrien og dobbeltdiagnoseområdet vil være en fordel, men ikke et ufravigeligt krav.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Stor medindflydelse på egne arbejdsopgaver.
  • Stor kontaktflade til forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark og udlandet.
  • Et tværfagligt og interdisciplinært arbejdsmiljø præget af høj faglighed, passion, imødekommenhed, tillid og gensidig respekt.
  • Engagerede, dygtige og ambitiøse kollegaer med bred faglig ekspertise.
  • En central rolle i den fortsatte udvikling af KAG Dobbeltdiagnose.
  • Et spændende og udfordrende job i et miljø, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling og vi ser gerne, at du tiltræder den 1. januar 2025.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Du bedes sende dit CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din motiverede ansøgning senest d. 17. november 2024.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 26. november 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KAG-leder Anders Fink-Jensen: telefon 2275 5843 / [email protected] eller seniorforsker Solvej Mårtensson: telefon 2059 7312 / [email protected]

Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2674339//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.