Dejligt børnehus i spændende udvikling søger pædagog til vuggestuen med faglig koordinator-rolle og en pædagog i børnehaven
Egedal Kommune
Er du optaget af, at børn skal have den allerbedste start her i livet? Og vil du, sammen med dygtige og engagerede kollegaer, være med til at skabe det gode børneliv, hvor nærvær i børnehøjde og en anerkendende tilgang er vores fokus? Så er det dig, vi er på udkig efter til vores dejlige børnehus Solsikken.
Vi skal i gang med en spændende udvikling i vores dejlige børnehus, hvor pædagogisk udvikling vil være i fokus. Vi skal sammen med en ny leder igangsætte en udviklingsproces, hvor vi i fællesskab skal finde et fælles pædagogisk fundament, som er retningsvisende for vores pædagogiske tilgang dagen igennem.
Vi ønsker derfor en kollega til vores vuggestue, der med sin faglighed, kan bidrage til kvalitetsrige læringsmiljøer med en omsorgsfuld og en nærværende tilgang. En pædagog med et godt overblik, som kan lide at lege, og holder af at navigere i en hverdag, hvor børnenes initiativer og interesser vægtes højt. Du ser arbejdet med den styrkede læreplan som vigtig, og tør kaste dig ud i nye idéer og støtter op om nye tiltag i hele huset. Du har mod på at sætte dine kompetencer i spil, og er parat til både at lære fra dig og tage læring til dig.
I Solsikken vil vi gerne samarbejde meget mere på tværs i hele huset, til gavn for børn og voksne. Da vi er en blanding mellem nye og ”gamle” medarbejdere, arbejder vi målrettet på en kultur, hvor vi er åbne og nysgerrige og har et ønske om at lære af og med hinanden - i bestræbelse på at være det bedste sted for børn og voksne.
Væsentlige forventninger til dig i din rolle som pædagog-faglig koordinator:
- At du har mod på at medvirke til det gode faglige arbejde med børnene, i et samarbejde med både forældre, kollegaer og ledelsen. Det er væsentligt, at du har lyst til at være en central person, der tager medansvar for fagligheden i hele huset.
- I denne stilling er du tilknyttet en gruppe, men skal samarbejde med alle grupper i huset. Du vil få opgaver, som kunne minde om et udvidet fagligt fyrtårnsarbejde. Det vil derfor være en fordel at have denne uddannelse med sig.
- Du har lyst til at indgå i tæt samarbejde rundt i hele huset, og bidrager positivt til vores gode udvikling.
- Du vil bidrage til et stærkt arbejdsfællesskab, hvor børnenes behov og initiativer er omdrejningspunktet for vores arbejde.
- Du vil gerne være medskaber af den gode hverdag for vores børn og deres familier.
- Du skal kunne samarbejde med ledelsen og være pædagog i hele huset, og godt kunne lide at gå foran.
- Du skal have kendskab til den styrkede læreplan, og være god til at dokumentere skriftligt og mundtligt.
- Du skal kunne tage den pædagogfaglige ledelse på dig i hverdagen samt i lederens fravær.
- Du går foran i arbejdet med ICDP og vi opfordrer til, at du hvis du ikke har ICDP-vejlederuddannelsen, er interesseret i at tage den.
Derfor skal du vælge os
- Vi er en medarbejdergruppe, der er godt blandet af pædagoger og medhjælpere, der har været her i mange år samt kolleger, der har været her i kortere tid. Sammen skal vi udvikle noget eksisterende ved at tage alt det gode og samtidig gøre noget nyt.
- Vi har faglighed, som vi sammen skal øve os i at sætte i spil i prøvehandlinger med efterfølgende evaluering. Vi skal reflektere og udfordre hinanden, så vi sammen bliver bedre – hvilket bevirker, at vi bliver endnu bedre til vores kerneopgave, nemlig et endnu bedre sted for børnene.
- Vi er en medarbejdergruppe, der går op i at lave spændende aktiviteter for vores børn.
- Vi er en medarbejdergruppe, som gerne vil finde et fælles pædagogisk fundament, som er Solsikkens DNA. Det vi gerne vil være kendt for i lokalsamfundet.
- Vi har fokus på at skabe et professionelt miljø med tillid, samarbejde og retfærdighed som fundament, og det gør vi ved at vi har forskellige erfaringer og kompetencer, da vi tror på, at sammen bliver vi klogere ved at gøre vores bedste, og turde at byde ind med nye idéer.
- Vi ligger i et naturskønt område, som vi bruger flittigt.
- Og ikke mindst har vi en dejlig kompetent børnegruppe og nogle engagerede forældre.
Det er nemt at komme på arbejde i bil med motorvejen lige ved siden af. Eller du kan snuppe cyklen med i S-toget, så du kun har 8-10 minutter fra Kildedal Station til Solsikken.
Alle ansatte i Egedal kommune er uddannet/bliver uddannet i ICDP. ICDP er en metode som kan være med til at skabe en øget kvalitet og kontakt i samspillet mellem et barn og en voksen. Dette sker blandt andet, når vi voksne udviser glæde, justere os i forhold til barnet og supplere til en meningsskabende dialog, leg og hverdag.
Vi opfordrer til, at du kommer forbi eller ringer og siger hej 😊
Har dette vagt din interesse og gjort dig nysgerrig, kan du henvende dig til daglig leder Mia Jørgensen på 72596963.
Det praktiske
Vi søger en pædagog til vores vuggestue, med faglig koordinator funktion og en pædagog i børnehaven. med start den 1. Januar 2025 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den helt rigtige.
Stillingerne er i udgangspunktet på 37 timer.
Der vil blive holdt løbende samtaler
I Egedal kommune er der områdeledelse og Børnehuset Solsikken er en del af område Smørum.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Der indhentes børne-og straffeattest.
Egedal kommune er en røgfri arbejdsplads.
Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Afdeling: Børnehuset Solsikken
Ansøgningsfrist: 27 November 2024
Placering: Kongevænget 2, 2765, Smørum
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: