Get latest jobs before others

Direktionskonsulent til Center for Politik og HR

Frederikssund Kommune



Er du systematisk og har overblik, så du kan sikre, at alt omkring direktions- og chefmøderne forløber som det skal. Synes du, at det er spændende at arbejde tæt på topledelsen, og er du samtidig en super dygtig projektleder? Så er du måske dén, som vi søger til en central stilling i vores afdeling ”HR og Strategi”.

Om Frederikssund Kommune:
Frederikssund Kommune er en dynamisk arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og samarbejde. Center for Politik og HR er et center med to afdelinger, der understøtter den samlede organisation med opgaver indenfor HR, jura, kommunikation, udvikling m.m. Du bliver en del af afdelingen ”HR og Strategi”, hvor vi er 7 konsulenter, der arbejder med HR, strategi og udvikling i hele organisationen. Vi glæder os til at møde dig!

Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til gode idéer og nye tiltag, og hvor strategisk udvikling, helhedstænkning og tværgående koordinering er i fokus.

Om stillingen:
Som direktionskonsulent får du en central rolle i at understøtte topledelsen. Du deltager i alle direktions- og chefmøder og skal sikre referater, opfølgning fra møderne og planlægning af kommende møder. Det er vigtigt, at du har blik for både de store linjer og detaljer og finder energi i de administrative opgaver, der følger med hele mødeafviklingen.

En anden væsentlig rolle vil være at gribe og drive nogle af de opgaver og udviklingsprojekter, der besluttes i direktionen eller chefgruppen. Det kan også være politisk besluttede projekter, som du bliver projektleder på. Derfor er det vigtig, at du er god til at inddrage og skabe netværk samt gode relationer med alle de forskellige dele af organisationen. Et større projekt, som du vil blive ansvarlig for, vil være koordineringen omkring afvikling af valg og folkeafstemninger.

Vi forventer:
Du har en relevant lang videregående uddannelse samt erhvervserfaring inden for organisationsudvikling og topledelsesbetjening. Det kan være erfaring fra en kommunal- eller anden offentlig virksomhed, men kan også være fra en større privat organisation. Du besidder gode kommunikationsevner og evnen til at samarbejde med forskellige interessenter. Du er proaktiv og struktureret med en analytisk tilgang til dine opgaver. Du har også flair for at formidle komplekse emner på en letforståelig måde.

Vi leder med andre ord efter en konsulent der:

  • Forstår at arbejde i en politisk styret organisation – og kan skrive en politisk sagsfremstilling
  • Er en dygtig kommunikator, god til at skrive referater og fange essensen af drøftelser på møder
  • Har et godt strategisk blik - og overblik
  • Har fokus på detaljerne og sikrer opfølgning
  • Har projektledererfaring og er en dygtig facilitator
  • Selvstændigt kan drive opgaver og processer
  • Er relations-stærk og møder organisationen med en god blanding af respekt og gennemslagskraft
  • Er åben og imødekommende
  • Evt. har arbejdet med afvikling af valg.

Vi tilbyder:
I Frederikssund Kommune får du et selvstændigt job, hvor du også har mulighed for at præge stillingen. Arbejdet er afvekslende, da du vil bruge halvdelen af din tid på betjening af topledelsen og den anden del på udviklingsopgaver. Vi tilbyder fleksibilitet i form af hjemmearbejde samt muligheder for kompetenceudvikling. Du vil få gode kolleger med mange forskellige fagligheder og indgå i et tæt samarbejde med resten af organisationen.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ansøgning:
Hvis du er klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores team, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest 10. november. Ansættelsessamtaler afholdes 18. november, og den 22. november er reserveret til en eventuel 2. samtale.

Frederikssund Kommune værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, etnicitet, religion eller handicap.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte leder af HR og Strategi Louise Sølvberg Dalsgaard på telefon 92 43 37 08.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Frederikssund Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Frederikssund Kommune

Torvet 2, 3600 Frederikssund

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2674612//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.