Get latest jobs before others

Afdelingschef for Genbrug og Kunder

Genitor ApS



Genbrug, genanvendelse, upcycling og god kundeservice – det hele hænger sammen og er i rivende udvikling. Som chef for dette område vil du lede udviklingen sammen med syv teamledere og omkring 200 medarbejdere. Dit mål er at gøre området effektivt, driftssikkert og endnu mere bæredygtigt og nært for borgerne. Dette er en chefstilling med mening – netop til dig, der motiveres af ledelse og forandring.

AffaldPlus er en ambitiøs miljøvirksomhed, som spiller en central rolle i den grønne omstilling. Virksomheden sætter barren højt, når det gælder miljøbeskyttelse, bæredygtighed og socialt ansvar. AffaldPlus arbejder hver dag for mere genanvendelse, mere fjernvarme og mindre affald, og virksomheden bidrager dermed til at gøre lokalsamfundet til et bedre sted at være. AffaldPlus har nu 46 anlæg i de seks ejerkommuner. Anlæggene omfatter miljøanlæg, genbrugspladser, haveaffalds­pladser, genbrugsbutikker, biobrændsel, genbrugsterminal, formidlingscentret Yder­Zonen, affaldsenergi samt Sorø Fjernvarme. AffaldPlus vækster, opgave­porteføljen udvides løbende, og der kommer hele tiden flere anlæg til.

AffaldPlus driver 18 genbrugspladser, fire genbrugsbutikker og to plusbyggemarkeder. Som Afdelingschef for Genbrug og Kunder vil du have det overordnede ansvar for driften, herunder distanceledelse, ledelse af ledere, sikring af ressourcer og en positiv kundeoplevelse. Der er store miljømæssige gevinster at hente ved at optimere driften, opnå en høj genanvendelsesprocent og arbejde tværgående med kvalitetsstandarder for at udnytte ressourcerne bedre. Området håndterer også husstandsindsamling af haveaffald og storskrald, som i tæt samarbejde med genbrugsterminalen minimerer den miljømæssige påvirkning. Efter en organisationsændring er kundeservice nu en del af området og dækker alt fra telefonhenvendelser til korrekt fakturering af erhvervsordningerne. Det er afgørende, at kundeservice integreres godt i hele området for at udnytte sammenhængskraften og fremme udviklingen.

Alle kommunalt ejede forbrændingsanlæg skal selskabsgøres, og AffaldPlus er godt i gang med denne proces. Det kræver større forandringer og løbende udvikling for alle i virksomheden. Området skal, ligesom resten af AffaldPlus, konkurrere på kommercielle vilkår. Dette kræver god forandringsledelse, og de syv teamledere har forskellige forudsætninger og tilgange til ledelsesopgaven. En stor del af chefens ansvar bliver derfor at geare hele området til forandringerne og sammen med teamlederne stå stærkere i ledelsesopgaven.

Du har solid ledelseserfaring, kan håndtere store budgetter og økonomistyring, har erfaring med et teknisk stort driftsområde og tværgående leverance af god kvalitet og effektiv drift. Du holder et godt overblik, leder på helhederne, løfter dine ledere gennem god sparring, sætter retning for hele området, kommunikerer nemt med både medarbejdere og bestyrelse og opnår følgeskab gennem et tillidsfuldt og inddragende lederskab.

Stillingen er for dig der har et stort engagement i den grønne omstilling, har lyst til at være en del af en virksomhed i rivende udvikling og ser muligheder i at drive en sund forretning i et kommunalt ejet selskab.

Læs mere om AffaldPlus og stillingen som Afdelingschef for Genbrug og Kunder i job- og personprofilen her.

Du er også velkommen til at kontakte adm. direktør Rikke Saltoft på tlf. 3010 3609 eller [email protected] eller chefkonsulent i Genitor Mia Hvilshøj på tlf. 2245 1576 eller [email protected] for at høre mere.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2024 kl. 10.00. Forventet tiltrædelse er den 1. februar 2025.

Ansøg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Genitor ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2674812//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.