Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Nationalt Videncenter for Læsning

Københavns Professionshøjskole



Er du god til at kommunikere og fange læserens opmærksomhed, og kan du vælge de helt rigtige billeder til SoMe? Så er du måske den studentermedhjælper, vi står og mangler i Nationalt Videncenter for Læsning. Stillingen er på 12-15 timer om ugen med to faste arbejdsdage i centret.
Som studentermedhjælper bliver dit primære arbejdsområde at håndtere administrative og kommunikative opgaver samt løse forskelligt praktisk arbejde i hverdagen. Du arbejder både sammen med centrets kommunikationsteam og de faglige konsulenter. Arbejdsstedet er primært på det fysiske center i København, men der kan være en begrænset rejseaktivitet i forbindelse med opgaver i tilknytning til forsknings- og udviklingsprojekter. Alle centermedarbejdere arbejder i et fælles kontormiljø, hvor vi deler viden og erfaringer med hinanden. Vi holder fælles fagdage og spiser altid frokost sammen.

Arbejdsopgaver:

  • Kommunikationsopgaver, herunder at skrive teasertekster til hjemmeside og lave SoMe-opslag med tekst, billeder og video
  • Kontakt til forlag og andre samarbejdspartnere
  • Korrekturlæsning
  • Skrive mødereferater
  • Hjælp til konferencer
  • Lokalebooking og bestilling af mødeforplejning, bøger o.l.
  • Udsendelse af tidsskrifter.

Vi forventer, at du:

  • er i gang med en relevant uddannelse
  • er god til at kommunikere i tale og på skrift
  • har flair for at skrive en god teaser og vælge fotos til SoMe
  • har digitale kompetencer
  • er struktureret og grundig
  • er initiativrig og selvstændig.

Det vil være en fordel, hvis du har interesse for uddannelsesområdet samt læsning, skrivning og sprog. Du kan for eksempel læse didaktik, uddannelsesvidenskab, kommunikation, nordisk, pædagogik, audiologopædi eller lignende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 15. januar 2025. Arbejdstiden er ca. 13 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.

Vil du vide mere?
Nationalt Videncenter for Læsning hører under alle professionshøjskoler. Centret er fysisk placeret på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg, hvorfra vi samarbejder med forskere, fagprofessionelle og konsulenter i hele landet. Vi er for tiden ni fastansatte medarbejder, og hertil kommer en række konsulenter på deltid. Det er vores fornemmeste at samle, skabe og sprede viden om læsning, skrivning og sprog til gavn for uddannelserne og praksis. Læs mere på hjemmesiden: https://www.videnomlaesning.dk

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Anna Karlskov Skyggebjerg på tlf.: +4521653910​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 19-11-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: NVL

Ansøgningsfrist: 19 November 2024

Placering: Humletorvet 3, 1799, København V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Workplace has right now 1.500 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 20 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2674853//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.