Get latest jobs before others

Faglig konsulent til Nationalt Videncenter for Læsning og Nationalt Videncenter for Ordblindhed

Københavns Professionshøjskole



Vil du være med til at videreudvikle Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL)? Har du forsknings- og udviklingserfaring, og er du en god formidler? Så tilbyder vi et spændende job med stor indflydelse og stærke faglige relationer.
Vi søger en faglig konsulent med stor viden og erfaring inden for ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Du skal særligt beskæftige dig med ordblindeområdet og udvikle projekter, der adresserer læsevanskeligheders betydning for at gennemføre uddannelse.

Om Nationalt Videncenter for Læsning og Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder
Nationalt Videncenter for Læsning (NVL) er drevet af alle professionshøjskoler i Danmark og huser i perioden 2022 til 2026 et Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) med mulighed for fortsættelse med nye bevillinger. Kerneopgaven i NVOL er at formidle nyeste viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder med et anvendelsesorienteret sigte. Centerets aktiviteter har fokus på både dagtilbud, grundskole, unge og voksne.

Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksible muligheder. Du bliver ansat i NVL, hvor der i forvejen er ti medarbejdere ansat, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Din primære opgave bliver at medvirke til videreudviklingen af NVOL med et særligt fokus på ordblindeområdet.

Dine arbejdsområder bliver bl.a. at:

  • tage initiativ til og fundraise forsknings- og udviklingsprojekter sammen med NVL og NVOLs øvrige medarbejdere og samarbejdspartnere
  • være med til at fremtidssikre NVOL
  • koordinere og prioritere opgaver med særligt fokus på ordblindeområdet
  • etablere netværk med interessenter inden for ordblindeområdet
  • bearbejde, kvalitetssikre og formidle viden om ordblindhed og forebyggelse af ordblindhed i tæt samarbejde med centerets kommunikationsafdeling
  • kortlægge vidensgrundlaget og identificere videnshuller inden for ordblindeområdet sammen med netværks- og samarbejdspartnere.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse (ph.d. eller tilsvarende i fx audiologopædi, specialpædagogik eller lingvistik), stor viden og erfaring inden for ordblindeområdet samt erfaring med at drive og koordinere faglige projekter og processer. Du kan skriftligt og mundtligt brænde igennem i en formidlingssituation til forskellige målgrupper.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads hvor du har stor indflydelse på din arbejdsdag
  • Mulighed for at være med til at sætte en faglig dagsorden
  • Et job med mulighed for at gå i dybden med dine faglige interesser
  • Samarbejde med dygtige kolleger i og uden for videncenteret
  • Muligheder for videreudvikling af dine kompetencer i faglige og tværfaglige sammenhænge.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. januar 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du ansættes som faglig konsulent efter overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer (AC-overenskomsten). Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.

Vil du vide mere?
Nationalt Videncenter for Læsning er ejet af alle danske professionshøjskoler. Centret er fysisk beliggende på Københavns Professionshøjskole, hvorfra vi samarbejder med fagprofessionelle, forskere og konsulenter fra hele landet. Vores fornemmeste opgave er at samle, skabe og sprede viden om læsning, skrivning og sprog. Læs mere på hjemmesiderne: https://www.videnomlaesning.dk og https://www.nvol.dk

Læs mere om Københavns Professionshøjskole på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Anna Karlskov Skyggebjerg på tlf.: +4521653910​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 18-11-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 og 48.

Nationalt Videncenter for Læsning og Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: NVL

Ansøgningsfrist: 18 November 2024

Placering: Humletorvet 3, 1799, København V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Workplace has right now 1.500 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 20 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2674855//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.