Get latest jobs before others

Pædagog til bostedet Vinklen på Østerbro for unge med nedsat kognitiv funktionsevne | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagog til bostedet Vinklen på Østerbro for unge med nedsat kognitiv funktionsevne
Vil du være med hvor samarbejde og pædagogik er i fokus? Så mangler vi dig til vores bosted.
Vi søger en kollega til Bostedet Vinklen Team 1, som har lyst til at deltage i den spændende proces det er at vedligeholde og udvikle verdens bedste bosted til gavn for i alt 29 fantastiske borgere med kognitiv funktionsnedsættelse i alderen ca. 20-60 år.

De 29 borgere er fordelt i to teams, hvor du vil blive tilknyttet Team 1.

Som en del af vores team vil du have mulighed for at bidrage til den pædagogiske faglighed, samt sætte dit præg på at udvikle bostedet sammen med borgere og kollegaer. Teamet er sammensat af pædagoger (fem i alt) og der vil yderligere være fire kollegaer i Team 2, en vågen nattevagt og dygtige vikarer. Du bliver derfor en del af et arbejdsmiljø med gode faglige kræfter.

Om Vinklen
Bostedet Vinklen hører under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vinklen har syv botilbud til borgere med kognitiv funktionsnedsættelse og autisme.

Hos os prioriterer vi arbejdsmiljøet højt, hvorfor vi har valgt at arbejde i medstyrende teams, hvor alle medarbejdere deles om ”traditionelle” afdelingslederopgaver, og på den måde vil du være tæt på beslutningsprocesser, have høj indflydelse på tilrettelægning af arbejdet i det daglige, få uddelegeret ansvar samt samarbejde tæt med ledelse og tillidsvalgte.

Du lander på en arbejdsplads med høj social kapital, og vi har som organisation fokus på faglig udvikling gennem kurser og temadage, således der også er mulighed for kompetenceløft i større og mindre grad gennem din ansættelse hos os.

Vi har massageordning, supervisionsmuligheder, fredagsbar og forskellige traditioner for personalet til at understøtte det gode sammenhold og trivsel, som smitter af på energien til at løfte kerneopgaven med borgerne.

Vores pædagogik tager udgangspunkt i neuropædagogik, hvor forskellige metoder som fx KRAP, Low Arousal (LA2), velfærdsteknologi samt viden inden for AFS og neuropsykologi sættes i spil i individuelt tilrettelagte forløb med borgerne. Fx gennem delmål i Borgerens Plan. Vi arbejder i fagsystemet DOMUS.

Vinklen er i indeværende år så småt gået i gang med Projekt ”Et mere selvstændigt liv”, som har til formål at støtte beboere med drømme om at bo mere selvstændigt i fremtiden. I projektet vil vi bl.a. arbejde med inspiration fra metoden CTI (Critical time intervension) og ud fra dele af House First-principperne. Dette vil kunne uddybes ved bostedets faglige ledere.

Om dig
Det er vigtigt, at du

  • trives i at blive udfordret og har lyst til at arbejde i et kreativt og løsningsorienteret miljø med et positivt menneskesyn, hvor en inkluderende, ressourcefokuseret og anerkendende tilgang er i højsædet.
  • er idérig, ansvarlig og loyal i forhold til teamet og den daglige pædagogiske praksis og kan fastholde overblikket og roen, når der er mange bolde i luften
  • er god til at inddrage og samarbejde med alle og kan arbejde selvstændigt og målrettet, hvor du følger dine opgaver til dørs
  • har kompetencer fra din uddannelse som pædagog og kan omsætte din viden og erfaring til praksis
  • har flair for faglig dokumentation – (vi arbejder i fagsystemet DOMUS og arbejder med delmål i relation til ”Borgerens Plan")
  • er indstillet på at arbejde to til tre aftener ugentligt, ca. hver 3. weekend og helligdage – arbejde på helligdage fordeles i teamet, således at det går på skift – mødetider hverdage kl. 7.00-23.00, lørdag, søndag og helligdage 7.30-23.00
  • ser vigtigheden af et tæt og konstruktivt samarbejde med pårørende, som skabes gennem en god og kontinuerlig dialog
  • ser vigtigheden i at løfte som et team, er loyal over for fælles beslutninger og kan agere selvledende i et medstyrende team
  • kan samarbejde tværfagligt med fx sagsbehandlere og sundhedsvæsen
  • har erfaring med medicinhåndtering (oplæring inkluderet)

Vi forventer, at du trives i et foranderligt og til tider travlt miljø, hvor du vil tage medansvar sammen med dine kollegaer.

Passer dette på din profil, kan vi til gengæld tilbyde en afvekslende og spændende hverdag.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst for pædagogisk personale.

Stillingen er på 37 timer gennemsnitligt om ugen. Stillingen er ledig fra den 1. januar 2025.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Vi ønsker at være fleksible ift. arbejdsplanen, så byd gerne ind med ønsker til en evt. samtale.

Yderligere information
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Susanne Wolfsberg på 26 81 66 67 eller [email protected], faglig leder Katrine Marie Hansen på 51 62 98 30 eller [email protected] eller faglig leder Mia Larsen på 23 36 87 40 eller [email protected].

Du kan også læse mere om os her: Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse | Handicap (kk.dk)

Ansættelsessamtaler afholdes på adressen Thomas Laubs Gade 4, 2100 København Ø.

Søg via linket senest torsdag den 7. november 2024
Vi afvikler samtaler onsdag den 13. november 2024.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk)

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2675038//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.