Get latest jobs before others

Proces- og planlægningsmedarbejder til staben i Regionspsykiatrien Gødstrup

Region Midtjylland



Har du lyst til at arbejde med projekter, processer og forefaldende sekretariatsopgaver i staben i Regionspsykiatrien Gødstrup? Har du evnen til at holde overblikket – samtidig med at du er detaljeorienteret. Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en proces- og planlægningsmedarbejder til vores stab pr. 1. januar 2025 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Du vil organisatorisk blive tilknyttet staben med fysisk placering på vores hospital i Gødstrup. Staben varetager en bred vifte af opgaver, som understøtter hele afdelingen. I stillingen får du rig mulighed for at påvirke opgaveløsningen, og du vil få berøringsflade med hele afdelingen, såvel kliniske som administrative kollegaer.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en spændende hverdag med store muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer. Du vil få et stort ansvar og varetage mange forskelligartede opgaver. Desuden bliver du en del af et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi bruger hinandens faglige kompetencer.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver i stillingen
- Planlægning og understøttelse af projekter i forhold til udvikling og drift generelt i Regionspsykiatrien Gødstrup, hvor dit fokus vil være på koordinering af implementering i praksis
- Være en del af afdelingsledelsens stab og hermed bidrage til fælles opgaveløsning, herunder udarbejdelse af ledelsesinformation og sagsbehandling
- Planlægge og sikre gennemførelsen af afdelingsspecifikke opgaver i tæt samarbejde med afdelingsledelsen og samarbejdspartnere
- Understøtte afdelingsledelsen og sikre at de praktiske og administrative opgaver i hverdagen fungerer, herunder forberedelse til møder med powerpoint, oplæg, forplejning m.m.
- Dagsordenshåndtering og mødereferent på udvalgte møder
- Kontakt og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Planlægning og koordinering af arrangementer
- Ad hoc opgaver der understøtter daglig drift

Din profil
Du skal befinde dig godt med et højt tempo og mange udfordringer samtidig med, at du også trives med mange administrative driftsopgaver, som kræver fordybelse. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med erfarne og dygtige kollegaer, og det er helt afgørende for den fælles succes, at du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Derudover er det en fordel, hvis du
- har formelle kvalifikationer omkring analyse-, proces-, projekt- og planlægningsopgaver
- er uddannet på kandidatniveau, f.eks. cand.scient.adm, cand.merc., cand.scient.pol. eller lignende
- har kendskab til sundhedsvæsnet og gerne specifikt psykiatrien
- mestrer både kvalitative og kvantitative analyser og kan anvende disse i udarbejdelsen af nye løsninger
- har erfaring med at arbejde med udtræk og behandling af dataarbejde. Du kender kroge og muligheder i Excel - eller har let ved at sætte dig ind i det
- har kendskab til BI
- er vant til at arbejde med og overholde deadlines
- arbejder selvstændigt og har dokumenteret erfaring fra lignende opgaver

Vi lægger desuden vægt på, at du
- har et godt overblik, kan tænke hurtigt og er god til at prioritere, så opgaver og ressourcer hænger sammen
- kan trives i en travl og uforudsigelig hverdag
- tager ansvar og kan agere selvstændigt
- har gode kommunikative egenskaber både i skrift og tale
- udviser stabilitet, fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
- kan bevare fortrolighed i opgaveløsning
- er fortrolig med Office-pakken og har flair for IT

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784 eller chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 13. november 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 47.

Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter.

Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".

Vi bor i nye, flotte rammer
I vores nye, flotte rammer i Gødstrup vil du få 350 kolleger, og sammen behandler vi 5000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.

Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.

Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Afdeling: Regionspsykiatrien Gødstrup Staben

Ansøgningsfrist: 13 November 2024

Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2675065//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.