Fagchef for Børn og Familie
Qeqqata Kommunia
Qeqqata Kommunia søger en fagchef for Børne- og Familieområdet til en nyoprettet stilling.
Hvilke forventninger har vi til den kommende fagchef for børne-og familieområdet? Læs mere herunder:
Som fagchef er du motiveret for at gøre en forskel for børn og familiers vilkår og sikre borgernes retssikkerhed. I forlængelse heraf er du interesseret i at udvikle fagområdet og harmonisere arbejdsgange i tæt samarbejde med dygtige kolleger. Som fagchef for Børne- og Familieområdet i Qeqqata Kommunia ved du, hvordan der arbejdes i en politisk styret organisation samt hvordan det politiske system fungerer. Du ved hvilke beslutninger indenfor Børne- og Familieområdet, som kan træffes i afdelingen, og hvilke der skal til politisk beslutning i Velfærdsudvalget eller Kommunalbestyrelsen. Dette forudsætter et godt kendskab til lovgivningen.
Som leder sætter du det gode eksempel for dine ansatte – det indebærer, at du sætter den faglige bar højt, er respektfuld i din omgang med dine medarbejdere og inddrager relevante medarbejdere i beslutningsprocesser. Du forstår, at kommunen arbejder mod et fælles mål, og indgyder derfor til tværfagligt samarbejde med kommunens andre afdelinger og decentrale institutioner. Som fagchef for Børne- og Familieområdet er du en del af chefgruppen i Qeqqata Kommunia.
Er du den fagchef vi søger med tiltrædelse den 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.
Herunder er lidt mere konkret information om stillingen:
Stillingen er nyoprettet, da Qeqqata Kommunia er i gang med en reorganisering af Velfærdsområdet – dette vil du blive en del af.
Som følge af reorganiseringen dækker fagchefens ansvarsområde Børne- og Familieområdet i hele Qeqqata Kommunia som indeholder 2 byer og 6 bygder: Sisimiut, Maniitsoq, Kangerlussuaq, Sarfannguit, Itilleq, Kangaamiut, Napasoq og Atammik.
Som fagchef er du direkte ansvarlig for de ansatte i Qeqqata Kommunias administration indenfor Børne- og Familieområdet samt indirekte overordnet ansvarlig for de ansatte på kommunens decentrale institutioner som tæller 2 familiecentre, herunder: efterværn for 17-23. årige unge samt mor/barnhjem, den kommende døgninstitution Makkorsip aqq., børneværesteder, plejefamilier og kriseberedskab.
Der er for nuværende 18 ansatte i kommunens administration og 46 ansatte på decentrale institutioner. Børne- og Familieområdet har et samlet budget på 121 mio. kr. som du bliver overordnet ansvarlig for.
Som fagchef er din nærmeste leder Velfærdsdirektøren, som er fysisk placeret i Sisimiut.
Som fagchef bestemmer du selv, om du vil bo i Sisimiut eller Maniitsoq. Din kommende souschef vil blive placeret i den anden by.
Fagchefens vigtigste ansvarsområder og opgaver:
- Sikre implementering af den overordnede strategi for Velfærd i tæt samarbejde med Velfærdsdirektøren, fagchefen for Ældre- og Handicapområdet samt stabschefen
- At føre tilsyn med områdets budget og gennem stram økonomistyring sikre, at afdelingens budget holdes indenfor bevillingsrammerne
- Du laver sagsfremstillinger og kvalitetssikre andres sagsfremstillinger til Velfærdsudvalget og kommunalbestyrelsen
- Er ansvarlig for at overholde lovgivning, regulativer og vejledninger samt almindelig praksis ofr god forvaltning og administrative retningslinjer m.m.
- Har medansvar for et godt samarbejde mellem det politisk og administrative niveau og andre samarbejdspartner
- Du er ansvarlig for fagligheden blandt medarbejderne på Børne- og Familieområdet og for at denne styrkes
- Har medansvar for den samlede kommunale virksomhed, og sikre koordinering og helhedssyn op tværgående og tværsektorielle
- Du udstikker en tydelig retning for dine medarbejdere og sætter herunder klare rammer for din souschef og afdelingslederne.
- Du sikrer, i tæt samarbejde med souschefen og afdelingslederne, at arbejdsgangen på tværs af byer og bygder inden for Børne- og Familieområdet harmoniseres. Herunder også at der udveksles viden og sparring på tværs af byer og bygder
- Du inddrager din souschef samt afdelingsleder i centrale faglige beslutninger på tværs af byerne og bygderne
- At sikre tværfagligheden og tværgående samarbejde mellem byer og bygder
- Sikre at der udføres ledelsestilsyn samt drift- og personrettet tilsyn for anbragte børn og unge.
- Medvirke i styre- og arbejdsgrupper nedsat af Velfærdsområdet og chefgruppen
Krav og kvalifikationer:
- Har en akademisk uddannelse eller anden videregående uddannelse som f.eks. socialrådgiver
- Har ledelseskompetence og ledelseserfaring indenfor det offentlige
- Har godt kendskab til lovgivningen indenfor socialområdet
- Har erfaring med projektledelse
- Har erfaring med økonomistyring
- Kan arbejde målrettet, grundigt og velovervejet for at udvikle Børne- og Familieområdet
- Har gode kommunikationsfærdigheder, både skriftligt og mundtligt
- Har en konstruktiv tilgang og ser muligheder i stedet for begrænsninger
- Du kan opretholde et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at lave fejl
- Det er en fordel, hvis du taler både grønlandsk og dansk, men ikke et krav
- Det vil være en fordel at have kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i udvikling med et stærkt samarbejdsklima og mulighed for faglig og personlig udvikling
- Muligheder for at påvirke jobindholdet og bidrage til udviklingen af organisationen på Velfærdsområdet i Qeqqata Kommunia
- Gode kolleger
- En fantastisk og tilgængelig natur uanset om du bosætter dig i Sisimiut eller Maniitsoq.
Straffeattest og børneattest:
Stillingen kræver indhentning af straffeattest og børneattest. Ansættelsen kan først finde sted, når kommunen har modtaget de relevante attester.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold aftales i henhold til overenskomsten mellem Naalakkersuisut og Akademikerorganisationer (den fælles chefaftale af 20.10.2020) Niveau 2, lønramme 38. Bolig stilles til rådighed efter gældende regler, og der ydes fri tiltrædelses- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter mindst 3 års ansættelse.
Yderligere information og ansøgning:
For yderligere information, kontakt venligst Velfærdsdirektøren Paneeraq Olsen på (+299) 86 73 03, e-mail: [email protected]. Ansøgning med straffeattest, uddannelsesdokumenter og tidligere arbejdsgiverudtalelser skal uploades som PDF-fil via kommunens hjemmeside.
Ansøgningsfrist: 25. november 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: