Get latest jobs before others

Advanced Data Analyst til TV 2 Data & Insight

TV 2 DANMARK A/S



København

17. november 2024

Vil du arbejde med analyse af digitale produkter og ikke mindst formidlingen af værdifulde indsigter?
Så har du mulighed for at blive en del af TV 2 Data & Insight, som arbejder med TV 2 Play og TV2.dk.

Din rolle
Du vil blive en del af Digital Insight & Advanced Analytics teamet i TV 2 Data & Insight, hvor du får et stort analyseansvar for TV 2 PLAY og TV2.dk. I teamet har vi på baggrund af digital adfærdsdata fra bl.a. Adobe Analytics til fornemmeste opgave at bidrage til, at TV 2 Play og TV2.dk produkterne, både brugeroplevelsesmæssigt og kommercielt, er maksimalt optimerede.

Vi er et team af syv dedikerede analytikere (heraf en junior analytiker), der samarbejder bredt med afdelinger i TV 2 med henblik på at sikre, at de strategiske beslutninger om TV 2’s udvikling træffes på baggrund af kvalificeret viden om vores brugere og kunders adfærd og præferencer.

Din profil - en kombination af analyse, forretning og data
Vi forestiller os, at du kommer med en akademisk uddannelsesbaggrund – gerne med afsæt i informationsteknologi, matematik eller statistik – og kan kombinere datatekniske discipliner med forretningsforståelse. Du har den analysemæssige værktøjskasse i orden, du er vant til at behandle større mængder data og kan finde de mønstre og relevante informationer, der kan bidrage til det næste niveau af forståelse.

Du kan planlægge, gennemføre, formidle og perspektivere analyser, der danner grundlag for kvalificeret og relevant sparring til TV 2’s beslutningstagere. I relation til metodiske og datatekniske færdigheder vil erfaring inden for et eller flere af følgende områder være en fordel, men ikke et krav:

  • Web Analytics værktøjer, fx Adobe Analytics eller Google Analytics.
  • Bearbejdning af data i SQL eller Python/R.
  • Datatyper såsom digital adfærdsdata, abonnementsdata, permission-data eller login-data.
  • Data Governance via Databricks Unity Catalog eller Github.
  • Teknisk indsigt i, hvordan tracking implementeres i digitale produkter.
  • Datavisualisering, fx Power BI eller Tableau.

Vi har i TV 2 en velfungerende data tech stack, primært baseret på Microsoft Azure, Databricks og Adobe Analytics, og vi er stolte af vores datagrundlag, som både er af en høj datakvalitet og giver os mulighed for at kombinere en række forskellige kildesystemer. Med andre ord vil du opleve, at vores data setup gør det nemmere og sjovere at lave komplekse analyser. Hos TV 2 vil du derfor primært komme til at arbejde i værktøjerne Databricks og Adobe Analytics, og du vil blive superbruger i at benytte værktøjerne på TV 2’s omfattende datagrundlag.

Dig som kollega - en nysgerrig team-player og engagerende formidler
For at skabe resultater i rollen er det vigtigt, at du har en udviklet evne til at gøre det komplekse simpelt og forståeligt. Du ved, hvordan man finder værdifulde indsigter i komplekse mængder data og ikke mindst, hvordan man formidler dem. For du vil komme til at arbejde med mange forskellige ikke-analytiske interessenter, som tager beslutninger på baggrund af dit arbejde. Derfor er gode kommunikative evner et absolut must.

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig af natur og har en veludviklet sans og interesse for det digitale medielandskab.
  • Tager initiativ og lægger energi og proaktivitet i dit arbejde.
  • Arbejder professionelt med analyser af digitale tjenester.
  • Er kreativ i din tilgang til analysearbejdet og kan se nye analysemuligheder og vinkler på problemstillinger, når de dukker op.

Vi tilbyder til gengæld et uformelt, motiveret og udviklende miljø med stor handlefrihed, indflydelse og veludviklet team-samarbejde. TV 2 Data & Insight er en social afdeling, hvor vi har det sjovt, og du vil få knap 30 glade, engagerede kolleger at sparre med. De arbejder med alt fra datadesign, kvantitative og kvalitative brugeranalyser til statistik, datavisualisering, web analytics, dataarkitektur, tracking og data science.

Om TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi leverer public service på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi attiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning, CV og relevante dokumenter via formularen nedenfor. Ansøgningsfristen er d.17.november, hvorefter vi afholder samtaler. Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Din primær arbejdssted vil være TV 2 Teglholmen i København.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Rasmus Thaarup
Teamchef

[email protected]

30100214

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at TV 2 DANMARK A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2675630//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.