Engageret ambulatoriesygeplejerske søges til F-ACT Team i Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel i Brønderslev – fast stilling - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Vi søger en ny kollega til Ambulatoriet, som brænder for og har lyst til at gøre en forskel for vore mest sårbare psykiatriske patienter. I psykosesøjlen arbejder vi udfra F-ACT modellen i to tværfaglige sammensatte teams, med sygeplejersker, speciallæger, social- og sundhedsassistenter, psykologer, peers (medarbejdere med patientbaggrund), lægesekretærer, socialrådgiver og leder. Vores mål og ambition med
F-ACT-arbejdet er at tilbyde individuelle, fleksible tilrettelagte behandlingsforløb på højt fagligt niveau, med samtidig fokus på patientinddragelse og regionens værdier.
Om jobbet
Som ambulatoriesygeplejerske får du en meningsfuld og travl hverdag, hvor du i samarbejde med dit team bidrager og tager ansvar for at tilrettelægge behandlingsforløb for de patienter, som teamet/du er sundhedsfaglig kontaktperson for. Dit arbejde består bl.a. i at planlægge, formidle, koordinere, afvikle individuelle samtaler, tage på hjemmebesøg, screene for KRAM-faktorer og anvende andre sygeplejefaglige assessments. Du vil sammen med øvrige medarbejdere i teamet på skift varetage teamvagter mhp. at håndtere akutte behov hos patienter, som f.eks. er nyligt udskrevne efter indlæggelse eller i symptomforværring.
Teamvagten er også den, der besøger sengeafsnit og kan hilse på kommende patienter. mhp. at sikre gode overgange mellem indlæggelse og ambulant behandling.
F-ACT teamet har også gruppetilbud i psykoedukation og stemmehøring og en mestrings- og mulighedsgruppe.
På sigt vil du måske blive en af behandlerne i de opgaver.
Om dig
Du har gerne min. 2 års klinisk erfaring fra det psykiatriske område - fra et sengeafsnit eller ambulatorium, men det er ikke et krav, det er blot vigtigt, at du har interesse for specialet. Du er god til at samarbejde, prioritere og træffe beslutninger på et fagligt grundlag, at dokumentere i patientjournalen og formår at arbejde inddragende og skabe bæredygtig udvikling i samarbejdet med dine patienter. Empowerment og recovery er begreber, du har stiftet bekendtskab med i praksis. Du trives også med at arbejde selvstændigt med afvekslende opgaver dagen igennem. Du har en imødekommende væremåde, og bidrager gerne til et udviklende fagligt og kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.
Du har et ønske om fortsat at udvikle dine kompetencer – Lille kørekort er ”et must”, mhp. kørsel i regionens biler til hjemmebesøg m.v.
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i et dedikeret tværfagligt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven. For at understøtte dette, er der regelmæssig intern undervisning og supervision i teamet og her er en stor grad af medindflydelse. Vi vægter, at der er plads til humor, til forskelligheder både personligt og fagligt og at der er en åben og god tone i samarbejdet. Din introduktionsperiode vil tage udgangspunkt i de kompetencer og den erfaring, du allerede har, og du vil få tilknyttet en mentor fra egen faggruppe at sparre med og spørge til råds i den første tid i dit nye job.
Om os
Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel modtager patienter fra Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt Kommune, og der er aktuelt ca. 650 patienter i behandling. Ambulatoriet er specialiseret i to spor indenfor henholdsvis psykose - og det affektive område.
Ambulatoriet er beliggende på Brønderslev Psykiatriske Sygehus og har træffesteder i Hjørring og i Brovst. Team 1 bemander træffestedet i Hjørring (2 dage/uge) og Team 2 træffestedet i Brovst (1 dag/ca. hver 2. uge) . Stillingen vil være i Team 2.
Ambulatoriet har funktion som klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende, redderelever, psykologkandidater, specialpsykologkandidater samt læger.
Ambulatoriet holder åbent i dagtimerne på hverdage.
Vil du vide mere
Du velkommen til at kontakte enten ambulatorieleder Christina Højer Kornum på mail [email protected] eller telefon 97 64 43 51/51 15 25 88
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Arbejdstid: Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-15.00
Tiltrædelse:1. januar 2025 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist: 10. november 2024
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 46 eller 47
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: