Get latest jobs before others

Fysioterapeut søges til barselsvikariat - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vi søger en engageret fysioterapeut, der brænder for at arbejde på et højt specialiseret fagområde, og som er klar til at samarbejde med borgerne og deres pårørende, pædagoger, lærere og øvrige fagpersoner i hele Området for Kommunikation og Specialpædagogik.

Aktivitets- og samværstilbuddet
Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab
Området for Kommunikation og Specialpædagogik
Region Nordjylland

Om jobbet
Fysioterapeuterne hos os arbejder med en bred vifte af opgaver. Målgruppen for de fysioterapeutiske ydelser er børn, unge og voksne med høretab eller døvblindhed samt børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Du får mange forskellige samarbejdspartnere med flere forskellige fagbaggrunde. Du vil også skulle arbejde på flere forskellige tilbud – bl.a. Specialbørnehjemmene og Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab - og flere forskellige matrikler i vores regi i Region Nordjylland.

I jobbet får du:

  • Spændende arbejdsopgaver med masser af faglige udfordringer
  • En højt specialiseret arbejdsplads
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at være med til at præge en spændende afdeling med forskellige fagligheder
  • Indflydelse på opgaveløsningen og muligheder for at tænke kreativt og ”ud af boksen”
  • Gode efter- og videreuddannelsesmuligheder
  • Målrettet kompetenceudvikling i henhold til målgrupperne, fx tegnsprogsundervisning og basisuddannelse inden for døvblindhed

Barselsvikariatet er på 30 timer om ugen.

Om dig
Du:

  • Er fagligt ambitiøs, og som gør sig umage med at levere god behandling og godt samarbejde
  • Kan foretage fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og behandling
  • Kan lave analyse og vurdering af funktionsniveau
  • Kan fungere som rådgiver og sparringspartner i behandlerteamet samt over for øvrige samarbejdspartnere, interne som eksterne
  • Ser tværfagligt samarbejde som det bærende element for en vellykket behandlingsindsats
  • Er stærk i det skriftlige arbejde vedr. dokumentation
  • Har erfaring med en eller flere af vores målgrupper eller mod på at få det
  • Har lyst til at lære eller har kendskab til visuel og/eller taktil kommunikation
  • Kan se sig selv i Specialsektorens værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme og kan omsætte disse i sin daglige praksis

Kørekort er et krav, da behandlingsopgaverne foregår på forskellige matrikler.

Om os
Fysioterapeuterne i Aktivitets- og samværstilbuddet er organiseret i en behandlingsfunktion, som er bemandet af to forskellige faggrupper, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der er i alt seks medarbejdere i behandlingsfunktionen. Funktionen løser opgaver på tværs af Området for Kommunikation og Specialpædagogik.

Behandlingsfunktionen ligger i Aktivitets- og samværstilbuddet i Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab, Området for Kommunikation og Specialpædagogik, Specialsektoren i Region Nordjylland.

Læs mere om Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab
Og kom med indenfor i hverdagen hos os og i de andre afdelinger i både Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab og i vores søstertilbud Botilbud for Voksne med Døvblindhed på (4) Facebook/Døvblindhed og høretab og på Instagram/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland (@doevblindhedoghoeretab)

Læs mere om Specialbørnehjemmene
Og kom med indenfor i vores hverdag på Specialbørnehjemmenes sociale medier: Facebook og Instagram.

Hvis du vil vide mere…
…er du velkommen til at kontakte fungerende afdelingsleder Susanne T. Wellendorf på [email protected] eller på 22 73 87 43.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2675972//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.