Get latest jobs before others

Metodespecialist til at understøtte og udbrede fremtidens kliniske forsøg på Rigshospitalet #testhverdagen

Region Hovedstaden



Hvis du er rigtig skrap til studiedesign og metodeudvikling samt har erfaring med kliniske forsøg, så har vi drømmestillingen til dig: du får nemlig mulighed for at være helt inde i maskinrummet og være med til at designe fremtidens kliniske forsøg på Rigshospitalet, der på én og samme tid er af høj kvalitet og dynamisk kan anvendes direkte og integreret i patientbehandlingen. Rigshospitalet styrker nemlig sin strategiske indsats indenfor klinisk forskning, der skal teste hverdagens og fremtidens behandlinger: skaber de værdi for patienterne og vores sundhedsvæsen? Og til dette får vi brug for dig.

Om jobbet
Sundhedsvæsnet er i en omstillingstid. Vi ser ind i en fremtid med flere ældre med flere samtidige kroniske sygdomme og en faldende arbejdsstyrke. Et vigtigt greb til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen er at styrke den kliniske forskning, der tester hverdagens og nye behandlinger; har de tilstrækkelig værdi for patienten? Eller kan vi undlade dem?

På Rigshospitalet har vi vurderet, at der er et betydeligt potentiale i at styrke kompetencerne i at udføre og udbrede såkaldte platformsforsøg til at teste hverdagens behandlinger og teknologier indenfor flere patientgrupper og sygdomsområder. Vi betragter det som en vigtig forskningsstrategisk satsning såvel på Rigshospitalet som i samarbejde med andre universitetshospitaler på tværs af landet og i norden. Derfor ønsker vi at styrke indsatsen de kommende år, bl.a. ved at etablere en tværgående støtteenhed til administrativt og metodisk at understøtte opstart og gennemførelse af platformsforsøg. De to første platforme ventes at starte op i løbet af 2025 med afsæt i to kliniske afdelinger og med løbende udbredelse til flere afdelinger/patientgrupper i takt med, at vores metodiske fremgangsmåde udvikles, kendskabet øges og den tværgående støtteenhed konsolideres. En proces, som du sammen med dine kollager i den kommende støtteenhed vil få en helt central rolle i. Sideløbende implementerer Afdeling for Intensiv behandling g INCEPT (Intensive Care Platform Trial), og der vil være tæt synergi og samarbejde mellem din stilling og deres forskningsgruppe.

Vi søger derfor nu op til 2 kliniske metodespecialister, der vil få som hovedopgave dels at videreudvikle platformsforsøg metodisk indenfor flere forskellige anvendelsesområder i tæt samarbejde med bl.a. Forskningsenheden på Afdeling for Intensiv Behandling og dels skal rådgive og samarbejde med de kliniske afdelinger, nuværende og kommende om opstart og gennemførelse af platformsforsøg. For begge roller vil der være en opgave i at tilegne sig viden om platformsforsøg og blive metodespecialister på området. Arbejdsopgaverne vil særligt omfatte følgende:

  • Rådgive kliniske afdelinger og forsøgsenheder om opstart og gennemførelse af platformsforsøg
  • Understøtte kliniske afdelinger og forsøgsenheder om opstart og gennemførelse af platformsforsøg i et tæt samarbejde
  • Videreudvikle platformsforsøg generisk som metode indenfor forskellige anvendelsesområder
  • Ansvarlig for udarbejdelse af metodehåndbog i samarbejde med kliniske forsøgsenheder, særligt INCEPT på Afdeling for Intensiv Behandling
  • Samarbejde med projektkoordinatoren om praktisk gennemførelse, herunder udarbejdelse af proces- og projektplanermv.

Om dig - den erfarne metodespecialist
Vi søger dig, der er ekspert i kliniske forskningsmetoder helt ud til fingerspidserne og excellerer i at designe studier og kliniske forsøg. Du har omfattende erfaring med at planlægge og gennemføre kliniske forsøg, forstår klinisk praksis og stortrives med at arbejde tæt på den kliniske dagligdag. Vi forventer, at du har kendskab til potentialerne af platformsforsøg og de metodiske principper. Konkret erfaring med platformsforsøg er ikke en forventning, det får du rig mulighed for at lære, men vi forventer, at du selvstændigt kan tilegne dig viden og indgå i et tæt samarbejde med INCEPT omkring at udvikle platformsforsøg metodisk. Vigtigt er det således, at du har gå-på-mod, trives med selvstændigt og på nysgerrig vis at opdyrke og tilegne dig ny viden samt evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Din uddannelsesbaggrund kan være flere forskellige – det vigtige er, at du har relevant erfaring og metodisk indsigt i kliniske forsøg og studiedesign.

Om dig - den mindre erfarne metodespecialist
Vi søger dig, der har indsigt i studiedesign og kliniske forsøg og ønsker at dygtiggøre dig indenfor dig indenfor feltet og særligt platformsforsøg. Du har formentligt en uddannelsesbaggrund som læge, anden sundhedsfaglig uddannelse eller indenfor folkesundhedsvidenskab, statistik eller anden relevant uddannelse, hvor du har haft særligt fokus på epidemiologi, biostatistik o.l. Du har gerne en relevant ph.d. og/eller 1-3 års relevant erhvervserfaring. Kendskab til platformsforsøg er en fordel men ikke en forudsætning. Det får du rig mulighed for at lære i tæt samarbejde med den erfarne metodespecialist og projektkoordinatoren. Vigtigt er det, at du trives med klinisk samarbejde og har lyst til at arbejde med kliniske forsøg og har et ønske om at dygtiggøre dig indenfor platformsforsøg.

For begge stillinger er der mulighed for, at vi kan oprette som delestillinger, hvis man fx ønsker en fortsat tilknytning til klinisk arbejde eller egen klinisk forskning. Det er en forudsætning, at man i regi af arbejdet i støtteenheden kan frigøre sig fra egne forskningsinteresser og evner at se potentialerne på tværs af sygdomsområder og patientgrupper til gavn for fællesskabet og sundhedsvæsnet.

Vi tilbyder
Du vil få en central rolle i en forskningsstrategisk satsning indenfor en dagsorden, der er central for Rigshospitalet og for det samlede sundhedsvæsen. Som tværgående udviklingstiltag er det helt i sin opstartsfase, så du får god mulighed for at sætte dit aftryk på, hvordan vi laver fremtidens kliniske forsøg. Endeligt får du en helt unik mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor et felt, som der er stigende interesse for både i og udenfor Danmark. Du kan se frem til en hverdag med afvekslende arbejdsopgaver, en bred organisatorisk samarbejdsflade samt et dynamisk og tæt samarbejde med nogle af de dygtigste forskere og klinikere her i landet. Endeligt tilbyder vi mulighed for individuel arbejdstilrettelæggelse inkl. op til to ugentlige hjemmearbejdsdage i det omfang, at det er muligt ift. det omfang, at dine arbejdsopgaver kræver fysisk tilstedeværelse.

Tiltrædelse og ansættelse
Du vil blive ansat i relation til udviklingsfunktionen ’Værdi for Patienten’, som er en del af staben ’Værdi og Sammenhæng’, som i øvrigt består af enhederne ’Kvalitet og Patientsikkerhed’, ’Digitalisering og AI’, ’Forskning & Innovation’ samt ’Enhed for Sammenhængende Patientforløb’. I det daglige vil dine tætte samarbejdspartnere i særdeleshed være forskningsenheden INCEPT, de kliniske afdelinger samt dine kommende kollegaer i støtteenheden. Din personalemæssige reference vil indtil videre være stabschefen, men din daglige referenceramme vil være programlederen for ’Værdi for Patienten’.

Ansættelsesmæssig indplacering og konkret stillingsbetegnelse vil afhænge af den konkrete erfaring, viden og indsigt, som du byder ind med.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 14. november. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46.
Vi forventer at holde to samtaler med case efter første samtale.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte programleder Malene Kristine Nielsen på tlf. 29 79 63 69 eller mail [email protected] eller professor Anders Perner på tlf. 35 45 83 33 eller mail. [email protected]. Vi forventer tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2676048//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.