Get latest jobs before others

Sygeplejerske til omsorgscenter Nordly i Aalborg

Røde Kors



Sygeplejerske til omsorgscenter Nordly i Aalborg til Sektionen for særligt udsatte voksne
Et års barselsvikariat til en spændende stilling som sygeplejerske på Røde Kors’ nye omsorgscenter Nordly for syge hjemløse i Aalborg

Vi åbnede i september omsorgscenter Nordly for syge hjemløse i Region Nordjylland, og søger nu en barselsvikar for vores sygeplejerske, der skal på barsel til nytår. Vi har derfor brug for dig, der har lyst til at gøre en forskel for vores borgere, og samtidig være en del af et sted, hvor meget stadig er nyt. Du skal have stor lyst til at være et sted, hvor vi sammen i et lille team strækker os langt for at hjælpe borgerne, tænker kreativt om løsningerne og lægger stor vægt på et godt samarbejde og kollegaskab.

Et meningsfuldt ophold til syge hjemløse
Som sygeplejerske skal du medvirke til at omsorgscenteret tilbyder gode og trygge rammer for syge hjemløse og funktionelt hjemløse, som efter et hospitalsophold i enten somatikken eller psykiatrien har brug for ro og restitution. Borgerne kan være hos os i op til 14 dage, og i den tid skal de hjælpes med sygepleje, og socialrådgivning efter deres behov. Men de skal også møde masser af uformel snak, hygge, mad og omgivelser som mere minder om et hjem end en institution.

Du skal være indstillet på at rumme en bred vifte af borgere, som kommer med forskellige former for komplekse problemstillinger, hvor misbrug, sociale udfordringer og sygdom spiller ind. Det er tilladt at have et forbrug af stoffer og alkohol på eget værelse. Borgerne skal være selvhjulpne og kunne være alene om aftenen, natten og i weekenderne.

Vi er tre medarbejdere som prioriterer samarbejde og opgaveløsning på tværs højt. Det gode samarbejde med hospitalssygeplejersker, gadesygeplejersker, forsorgshjem m.fl., er afgørende for visitation og arbejdet omkring den enkelte borger. Hospitalerne henviser, og vi står alle for visitationen ud fra en vurdering af den enkelte borger og aktuelle borgersammensætning.

Vores frivillige er kernen på Nordly, og en stor del af centerets sjæl. De bidrager med nærvær, fællesskab, samvær og praktiske fælles gøremål. Vi har et fantastisk hold af frivillige, som du også skal have lyst til at samarbejde med.

Dine primære arbejdsopgaver
Du skal sammen med Nordlys leder, som også er sygeplejerske, varetage den sygeplejefaglige del, og medansvar for borgernes ophold på lige fod med de medarbejdere, ligesom du vil indgå i de daglige driftsopgaver. Du skal derudover være med til;

  • At visitere og modtage borgere efter henvisninger fra hospitaler i hele regionen.
  • At vurderer om vi har den rette borgersammensætning.
  • At sikre medicinsk behandling under opholdet
  • At varetage lettere sygeplejefaglige opgaver
  • At koordinere borgernes forløb
  • At varetage samarbejde med samarbejdspartnere bl.a. i kommunerne og på sygehusene
  • At sikre at omsorgscenteret er et sted med hjemlig varme, fællesskab, frivillighed og faglighed.
  • Få dagligdagen til at køre bedst muligt, og løse de opgaver der er brug for

Din profil
Vi søger dig, der har en god, bred erfaring fra hjemløse/udsatte-området, er uddannet sygeplejerske, og evt. også erfaring fra psykiatri eller rusmiddelområdet. Du motiveres af at hjælpe sårbare borgere, så de oplever tryghed, medmenneskelighed og at få den hjælp de har brug for. Du skal have lyst til at være en del af et mindre sted, hvor borgerne er i centrum, og hvor det vigtigste er at få hverdagen til at glide bedst muligt. Du ved, at driften af centeret kræver fleksibilitet i forhold til de opgaver, der er.

Dine ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer om ugen og ansættelsen vil være fra 1. januar 2025 til 1. januar 2026.

Timerne lægges primært i dagtimerne i hverdagene. Aften og weekendarbejde vil forekomme i særlige tilfælde. Du skal indgå i en ordning med 24-timers vagttelefon hver 3. uge. Du vil referere til Ane Møller, daglige leder af omsorgscenteret og du vil være ansat i Sektionen for Særligt Udsatte på landskontoret i København. Vi lægger stor vægt på et tillidsfuldt samarbejde og dialog.

Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med HK og AC med indplacering på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder for Omsorgscenter Nordly: Ane Møller 53 83 92 98 Du kan læse mere om indsatsen og Nordly på vores hjemmeside www.rodekors.dk.(fortsat under opbygning)

Ansøgningen skal være os i hænde senest 25.11. 2024. Vi afholder samtaler på Omsorgscenter Nordly, Scoresbysundsvej 3C, Aalborg, den. 27.11.2024. Stillingen er til besættelse 1. januar eller hurtigst muligt derefter.

Du bliver en del af verdens største humanitære hjælpeorganisation
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv, og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde! National Afdeling er vi ca. 150 medarbejdere, der arbejder med at understøtte og udvikle Røde Kors’ nationale indsatser.

Hos os præger humor og ambitioner hverdagen. Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde ved en dynamisk arbejdsplads med fokus på faglige udfordringer, trivsel og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Hos os bidrager vi alle til, at der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.

Afdeling: Sektionen for særligt udsatte voksne

Ansøgningsfrist: 25 November 2024

Placering: Aalborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Røde Kors



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (25 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Røde Kors

Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Workplace has right now 300 employees with higher educational background. In last periode they hired 5 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2676161//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.