Get latest jobs before others

Kommunikationskonsulent

Den Danske Folkekirke



Alsidig kommunikationskonsulent
Har du erfaring med strategisk og politisk kommunikation samt medierådgivning? Har du blik for de politiske dagsordener og tendenserne i den offentlige samtale?

Så har vi et alsidigt kommunikationsjob til dig!

Vi søger en kommunikationskonsulent, der med gode formidlingsevner kan understøtte det kommunikationsfaglige arbejde i Aarhus Stiftsadministration.

Aarhus Stift er en del af folkekirken og i stiftsadministrationen varetager vi rådgivnings- og myndighedsopgaver for biskoppen, ansatte og folkevalgte i menighedsråd og for provstiudvalg og stiftsråd. Vi har desuden et tæt samarbejde med landets 9 øvrige stifter.

Du skal løfte og understøtte kvaliteten af vores kommunikation eksternt og internt
En af dine vigtigste opgaver, bliver din rolle som medierådgiver for biskoppen (og kontorchefen), hvor du med sans for at navigere blandt mange dagsordner formår at se de vinkler, som understøtter biskoppens visioner og profil.

Du kommer desuden til at have en understøttende rolle for hele stiftsadministrationen. Du skal derfor være en udpræget holdspiller, der vægter værdien af fællesskabet og vidensdeling.

Vores vision er at yde den bedste rådgivning og understøtte biskoppens dagsordner, og du skal med din sans for strategisk formidling understøtte det arbejde.

Din profil:
Vi forestiller os, at du er i besiddelse af en længere videregående uddannelse indenfor kommunikation eller har arbejdet med området i en årrække og at du har erfaring med pressearbejde.

Du skal være faglig stærk og evne at omsætte din viden til handling.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en politiske organisation eller et job med mange interessenter.

Du skal have et godt øje for kommunikation til interne og eksterne platforme og til målgrupper der befinder sig i et komplekst interessentlandskab.

Vi forventer, at du engagerer dig, er nysgerrig og selvstændigt tager ansvar for dine arbejdsopgaver og at du har en positiv tilgang til vores arbejdsfællesskab og vores samarbejdspartnere.

Du skal trives i et arbejde, der ikke nødvendigvis ligger indenfor normal arbejdstid, da biskoppen ofte arbejder på skæve tidspunkter.

Du kommer bl.a. til at have ansvar for:

  • Stiftets kommunikationsstrategi
  • Stiftets tilstedeværelsen på vores SoMe-kanaler
  • Stiftets hjemmeside
  • Biskoppens og stiftsrådets nyhedsbreve
  • Stiftsrådets projekter og kommunikation
  • Første kontakt til presse også i forhold til evt. aktindsigter mv.
  • Sekretariatsfunktion og koordinator for stiftsrådets kommunikationsudvalg og diakoniudvalg
  • Samarbejdet med kommunikationsansatte i landets øvrige stifter.

Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job i en administration som er i en stor kommunikationsfaglig udvikling, som har mediernes bevågenhed og som indtager en vigtig rolle i samfundsdebatten.

Gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt. For den rette kandidat er der stor mulighed for, at du kan forme stillingen afhængig af dine kvalifikationer.

Du bliver en del af en familievenlig arbejdsplads med gode 17 kollegaer, der har forskellige administrative og akademiske baggrunde. Vi har desuden egen frugt- og massageordning, mulighed for flekstid og hjemmearbejdsdage.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Arbejdssted:
Aarhus Stiftsadministration, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C.

Løn i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten.

Ansøgning og ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist mandag den 28. oktober kl. 12.00.

Ansøgning inkl. bilag skal sendes til: [email protected].

Vi forventer at holde 1. runde samtaler mandag den 11. november og evt. 2. runde samtaler den onsdag den 13. november.

Tiltrædelse den 1. januar 2025.

Information om stillingen:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Jette Madsen på telefon 86 14 51 00.

Du kan læse om Aarhus Stift på www.aarhusstift.dk.

Vigtige datoer
Oprettelse: 19. sep. 2024

Ansøgningsfrist: 28. okt. 2024

Kontaktperson
Aarhus Stift

Hovednummer: 86145100

Email: [email protected]

Arbejdsgiver
Aarhus Stift

Dalgas Avenue 46

8000 Aarhus

Ansøgning
Ved skriftlig henvendelse

Via e-mail: [email protected]

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Den Danske Folkekirke



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (28 October 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Den Danske Folkekirke

Johannes Ewaldsvej 42, 8230 Åbyhøj (Aarhus)

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2676226//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.