Sognepræst (KBF) i Vejen-Læborg Pastorat, Malt Provsti, Ribe Stift
Den Danske Folkekirke
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Vejen-Læborg Pastorat, Malt Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet / Pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Vejen-Læborg Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmesider: Vejen Kirke Læborg Kirke
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på RibeStifts hjemmeside Ribe Stift: Ledige stillinger og via Stiftets Facebook-side.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 2 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Det er en forudsætning for indplacering i LG 2, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse eller NY PRÆST.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Lynggårdsvej 21, 6600 Vejen.
Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over RibeStift pr. mail til: [email protected], og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Elna Ludvig Jørgensen, Vejen Sogn
Telefon 24 48 15 42 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger MR-formand Lene Søndergaard Nielsen, Læborg Sogn
Telefon 29 21 59 39 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger provst Peter Viuff, Malt Provsti:
Telefon 61 61 92 50 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard
v/bispesekretær Dorte Ib:
Telefon 40 11 80 92∙ E-mail: [email protected]
Vigtige datoer
Oprettelse: 8. okt. 2024
Ansøgningsfrist: 28. okt. 2024
Kontaktperson
Dorte Ib
Hovednummer: 75421800
Email: [email protected]
Arbejdsgiver
RIBE STIFTSADMINISTRATION
Korsbrødregade 7
6760 Esbjerg
Ansøgning
Ved skriftlig henvendelse
Via e-mail: [email protected]
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: