Schou søger Category Buyer til reservedele
Schou Company A/S
Vi søger en dedikeret Category Buyer, som kan varetage det fulde ansvar for indkøb af reservedele fra bestilling til levering. Rollen kræver dygtighed inden for strategisk indkøb og en operationel tilgang til daglige indkøbsopgaver, hvor både planlægning og tæt leverandørkontakt er i fokus.
For at få succes i rollen, ser vi gerne, at du kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage som teamplayer. Du skal have gode problemløsningsfærdigheder og evnen til at bevare overblikket, selv i travle perioder. Det er vigtigt, at du har en åben og nysgerrig indstilling samt et proaktivt mindset, der sikrer, at opgaverne løses effektivt. Rollen kræver indsigt i forretningsgange, produktkendskab, og stærke samarbejdsevner både internt og eksternt.
Vi ser gerne, at du har:
- En relevant uddannelse inden for indkøb, f.eks. som indkøbsassistent eller med specialisering i supply chain management, og en interesse for en mangfoldig opgaveportefølje i indkøbsafdelingen, der spænder bredt og varieret.
- Erfaring med strategisk og operationelt indkøb af reservedele eller lignende varer, hvor forhandling og leverandørstyring har været i fokus.
- En grundlæggende forståelse for projektkoordinering og evnen til at opbygge stærke relationer på tværs af afdelinger.
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
- En finansiel forståelse og erfaring med at håndtere opgaver ud fra økonomiske parametre.
- IT-færdigheder, herunder erfaring med Excel og gerne Power BI, samt flair for IT, da dokumentation foregår i vores ERP- og lagersystem.
- Minimum 3-5 års erfaring fra en lignende rolle eller som projektkoordinator i indkøbs- og logistikfunktioner.
Arbejdspladsen er på Vision Park ved Kolding Syd afkørslen. Du vil blive en del af et team på 17 medarbejdere, hvor både kundetelefon, reservedele, reparation/service, og generel høj produkt viden og sammenhold kendetegner afdelingen.
Hvad skal der til?
Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling som indkøber af reservedele. Du er en dygtig "købmand," som formår at finde de rette reservedele til den bedste pris. Produktkendskab og en interesse for at dykke ned i de tekniske aspekter af reservedele er vigtigt. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra detail- eller grossistleddet og kendskab til Østen-leverandører inden for reservedele.
Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
• Du er initiativrig, resultatorienteret og dynamisk og kan drive tingene fremad.
• Du arbejder systematisk og struktureret, med sans for detaljen, og kan styre projekter fra start til slut.
• Du er en holdspiller med positiv energi, hvilket gør det behageligt at arbejde sammen med dig.
Hos os får du
Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv – og derfor gør vi vores for, at du kan blive stærk og trives i din rolle. Vi er ærlige, passionerede og innovative. Du vil opleve en dagligdag, hvor vi kommer hinanden ved og fejrer hinandens succeser. Du vil få kollegaer med stor faglighed, der alle bidrager til at skabe et inspirerende og lærerigt miljø.
Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a.
- Fleksibilitet – Med mulighed for at arbejde hjemmefra.
- Personalearrangementer, både sommer og vinter.
- En forfriskende frugt- og grøntordning.
- En attraktiv sundhedsordning.
Vil du også være en del af Schou?
Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Service Manager Jesper Kølbek på tlf. +45 2067 1920.
Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter indenfor hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager i det nybyggede Vision Park, Kolding, hvor vores kommende hovedkontor også vil blive bygget. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland, Sydafrika og Tyskland, og har derudover en betragtelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Og ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.
Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I forbindelse med det nye hovedkvarter bygges der faciliteter til vores medarbejdere som padel- og pickleballbaner samt et nyt fitnesscenter. Hos Schou bliver man del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø, med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde og et væld af personalegoder, såsom sundheds- og pensionsordning, massage, kontorfitness, frugt- og grøntordning, rabataftaler og meget mere.
Vi opfordrer alle interesserede i at søge stillingen, uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Læs mere på www.schou.com
Ansøgningsfrist
Løbende
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: