Get latest jobs before others

Projektleder - jernbanegodkendelser til Femern A/S

Sund & Bælt



Vil du være med til at planlægge og anlægge fremtidens infrastruktur? Har du erfaring med projektledelse på myndighedsområdet – gerne fra større jernbaneprojekter? Så læs mere her:

Femern A/S
Vi er godt i gang med byggeriet af verdens længste sænketunnel – en 18 km lang tunnel under Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland. Derfor har vi brug for flere dygtige medarbejdere til at hjælpe os i mål.

Vi består af dybt engagerede medarbejdere med dansk, tysk eller anden international baggrund med stor erfaring fra megaprojekter rundt omkring i verden. I Danmark har vi kontorer i København, hvor du vil være tilknyttet, og i Rødbyhavn. Vi har også kontorer i Tyskland.

Jobbet
Din kerneopgave bliver at styre projektets aktiviteter i godkendelsesprocessen for jernbaneinfrastrukturen. Det er vores interne sikkerheds- og complianceprocesser og resulterende dokumentation, der skal sikre grundlaget for vores ansøgning om godkendelse til at åbne jernbanen for offentlig trafik. Godkendelsen skal udstedes af sikkerhedsmyndighederne i både Danmark og Tyskland. Det er også dig, der er med til at sikre, at koordinationen både internt i Femern A/S og med myndighederne er af høj kvalitet i forhold til dokumentation og rapportering.

Jobbet omfatter daglig kontakt og koordination med mange af projektets områder, der leverer anlægsdele til den kommende jernbaneinfrastruktur; herunder de forskellige anlægsområder for forbindelsen, Sund & Bælt’s jernbanedriftsorganisation, eksterne stakeholders, m.m. For disse områder gælder det bl.a. om at facilitere møder som er velplanlagte og fulgt op på. Du vil være med til at overvåge og rapportere på fremdrift i dokumentationen, der skal benyttes i ansøgningen om godkendelsen. Herudover at sagsgangene er professionaliseret og ensartet med resten af jernbaneafdelingen.

Du bliver en del af Tunnel Railway afdelingen som vil vokse, i takt med projektets fremdrift og vil være tilknyttet Jernbanesikkerhedsorganisationen der er en del af afdelingen. Ud over dine kolleger i din afdeling får du et tæt og tværgående samarbejde med de øvrige anlægsafdelinger i Femern A/S som leverer dele til den kommende jernbaneinfrastruktur.

Dine opgaver vil favne bredt og omfatte bl.a.:

  • Et selvstændigt projektlederansvar i tæt samarbejde med Jernbanesikkerhedsorganisationen, samt dine kolleger i afdelingen, hvor du både er proaktiv i din projekthåndtering og opfølgende i dine processer.
  • Forberedelse af møderne med godkendelsesprocessens mange involverede, som indebærer alt fra indkaldelse til aktiv deltagelse og sikring af dokumentation og arkivering.
  • Generelt understøtte det gode samarbejde med jernbanesikkerhedsmyndighederne.
  • Sikring af den interne koordinering og kommunikation vedrørende godkendelselses- procesarbejdet og for afdelingen generelt.
  • Bistå arbejdet med den løbende rapportering og herunder opdatering af risikoregister for afdelingen.
  • Generelt sikre jernbanens ansøgningsdokumentation og efterlevelse af krav.

Herudover at sagsgangene er professionaliseret og ensartet med resten af jernbaneafdelingen.

Om dig
Du har solid erfaring med projektledelse, planlægning, samt myndighedshåndtering gerne i forbindelse med jernbaneprojekter.

Vi forestiller os, at du har været projektleder med opgaver hos fx en bygherre, politisk styret organisation, rådgiver eller entreprenør.

Du har indgående kendskab til jernbanelovgivning, granskning eller udvikling af entreprenørers design- og/eller udførelsesdokumentation.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en samfundsorienteret uddannelsesbaggrund – fx statskundskab eller administrationsvidenskab.
  • Du kan også med fordel have en anden relevant videregående uddannelse f.eks. ingeniør med erfaring fra myndighedsarbejde.
  • Har flerårig erfaring med projektledelse gerne i forbindelse med jernbaneprojekter
  • Har styr på at drive processer struktureret, kan skabe overblik over de mange dokumenter og kontrakter og samtidig har styr på detaljen.
  • Er god til at kommunikere skriftligt og i tale - herunder formidle fagligt kompliceret materiale
  • Er forhandlingssikker på engelsk i skrift og tale og måske også tysk
  • Er fleksibel og proaktiv i din tilgang, og kan tage fat, hvor der er behov.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en lønpakke efter kvalifikationer, samt sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Som projektleder hos Femern A/S får du mulighed for at sætte dit eget aftryk på et unikt mega projekt og opbygge erfaring til brug for næste generation af store bygge- og anlægsprojekter.

Du vil opleve en organisation, der er i konstant forandring, i takt med at opgaven udvikler sig. Din arbejdsdag bliver udfordrende og alsidig og du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige kolleger på tværs af organisationen, som er karakteriseret ved en uformel omgangstone og en åben, international stemning.

Ansøgning
Upload din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser via linket her på siden senest den 17. november 2024.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Contract Director Kirsten Margrethe Christensen mail: [email protected] eller på tlf. 33416351.

Du kan læse mere om Femern A/S og om Femern Bælt-projektet på www.femern.dk.

Afdeling: Construction

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: VS / Vester Søgade, 10, 1601, København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sund & Bælt



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sund & Bælt

Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2676526//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.