Change Manager til Semler Gruppen
Semler Gruppen
Job ID: 2863 Sted: Brøndby, DK, 2605
Vil du være en afgørende drivkraft bag Danmarks største bilkoncerns digitale transformation?
Kan du skabe forandringer i en virksomhed, der repræsenterer nogle af verdens mest ikoniske brands som Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT, Porsche m.fl.?
Om jobbet
Bliv en central del af Semler Gruppens historiske NASA-program. En reel digital transformation, hvor vi optimerer kerneforretningsprocesser og systemunderstøttelsen i både importør- og forhandlerleddet. Som Change Manager får du en vigtig rolle i dette arbejde, hvor du bliver en del af vores Change Management-team på 4 medarbejdere med reference til Head of Change Management.
Udover arbejdet på NASA-programmet vil du også få muligheden for at påtage dig ansvar for forandringsledelse på mindre projekter og forme alt fra interessentkommunikation til strategi for brugertræning og -adoption.
Du får brug for dine evner til at sætte dig ind hurtigt ind i andre menneskers kontekst og tale forretningssprog. Du bliver nemlig bindeled imellem mange mennesker og får en tæt dialog med mange interessenter. Din primære rolle bliver relationsarbejde for at få medarbejdere og ledere på forskellige niveauer til at tilslutte sig forandringerne samt løbende understøttelse og opfølgning undervejs i transitionen.
Om dig
Vi forestiller os, at du bringer praktisk erfaring inden for forandringsledelse - gerne Prosci-rammeværket, som vi anvender i Semler - og kan demonstrere resultater fra tidligere opgaver. Din proaktive tilgang gør dig i stand til at sætte dig hurtigt ind i den forretningsmæssige kontekst, håndtere komplekse udfordringer og skabe struktur i forandringsprocessen og dine leverancer.
Du er en dygtig kommunikatør, der kan motivere mennesker på alle niveauer og navigere mellem forskellige interessenter. Du trives i krydsfeltet mellem mennesker, processer og systemer. Din troværdighed, drive og evne til at udfordre organisationen konstruktivt vil bidrage til at forme virksomhedens fremtid. Du behersker dansk og engelsk på kommunikationsniveau. Brancheerfaring er en fordel, men ikke et formelt krav til stillingen.
Hvad vi tilbyder
Semler Gruppen er et sted, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor der er fokus på at forme fremtiden for vores brands. Tillid, ærlighed, frihed under ansvar og teamånd har skabt en stærk samarbejdsorienteret kultur, som har bragt Semler Gruppen hertil, hvor vi er i dag. Du vil således blive en del af et uformelt arbejdsmiljø med gode medarbejderforhold, hvor du har indflydelse på din egen hverdag og muligheder for personlig udvikling.
Udover en konkurrencedygtig pensionsordning og sundhedssikring, kan du se frem til moderne fitnessfaciliteter og en frokostordning udover det sædvanlige i vores nyrenoverede personalerestaurant.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Head of Change Management Johanne Rao Gasberg : "Du vil få en leder, der går op i din trivsel og faglige udvikling og som praktiserer frihed under ansvar. Samtidig er det vigtigt for mig at understøtte et trygt miljø, hvor vi samarbejder, sparrer og hjælper hinanden på kryds og tværs i teamet. Der findes ingen dumme spørgsmål og nye idéer er altid velkomne".
Sådan ansøger du
Opstart er hurtigst muligt, og samtaler afholdes løbende. Søg gerne allerede i dag for at gribe denne mulighed.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Johanne Rao Gasberg på [email protected].
Tag det næste skridt i din karriere med Semler Gruppen, hvor forandring og succes går hånd i hånd.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: