Get latest jobs before others

Business Developer

Satlab A/S



Spændende stilling med store perspektiver
For Satlab A/S søges en dygtig og engageret forretningsudvikler og sælger med erfaring fra og interesse i avancerede teknologiske løsninger.

Tag med på rejse i et rum af muligheder!

Satlab A/S er specialister i radiosystemer til brug i satelliter med et specifikt markedsfokus på små satellitter (nano-, micro- og småsatelliter). De tilbudte radiosystemer omfatter datakommunikationsradioer, nyttelaster samt kundespecifikke udviklingsprojekter.

Du får en unik mulighed for at blive en nøglespiller i udviklingen af Satlabs forretning på et globalt marked, der værdimæssigt er estimeret til at vokse stabilt og stort med omkring 10-15% årligt frem mod 2034. Dermed er markedspotentialet stort - særligt for en virksomhed som Satlab, der over de seneste 10 år har udviklet og leveret robuste og effektive løsninger, der allerede er installeret i et stort antal satellitter.

Ansvar
Identifikation af markedsmuligheder
Analyse af det globale marked for at identificere, vurdere og prioritere relevante segmenter og potentielle kunder inden for satellitkommunikation.

Pipeline, opbygning og vedligeholdelse af relationer
Skabe kontakt gennem relevante fora, konferencer og messer. Opsøgende salg. Udvikle langsigtede relationer med nøgleaktører i branchen - både i forskningsverdenen og industrien og dermed opbygge kunde-pipeline og relationer til partnere og øvrige interessenter. Industrien er præget af langvarige projekter.

Salgsstrategi og eksekvering
Udvikle og implementere salgsstrategier, der matcher branchens “DNA”/karakteristika og Satlabs vækstambitioner. Ethvert lead har selvsagt sine egne karakteristika, men er typisk kompleks mht. kundesidens organisatoriske set-up i et samspil med kravsspecifikationen. Kort sagt er opgaven at drive salgsprocesserne fra lead-generering til lukning af aftaler.

Præsentation af løsninger
I tæt samarbejde med ingeniører og teknikere i virksomheden udarbejdes og præsenteres løsninger til kunder med fokus på at opfylde deres specifikke behov og krav.

Key account
Vedligeholde kontakten med og sikre mersalget til eksisterende kunder.

Samarbejde med virksomhedens udviklere og teknikere
Forretnings- og produktudvikling og salg indebærer et løbende tæt samarbejde med ingeniør- og udviklingsteams for at sikre, at de løsninger der tilbydes, lever op til kundens krav og forventninger - feedback og vidensdeling med udviklingsafdelingen er vigtig.

Markedsovervågning
Løbende overvågning af teknologiske trends og konkurrencesituationen for at sikre, at Satlab forbliver på forkant.

Baggrund og kompetencer

  • Dokumenteret erfaring med internationalt B2B-salg, fortrinsvis inden for højteknologiske løsninger og/eller komplekse kundeudviklede IT leverancer
  • Stærk teknisk forståelse, nysgerrighed og evne til at sætte sig ind i det grundlæggende teknologiske behov - optimalt indenfor radiokommunikation eller rumteknologi
  • Erfaring med at beskrive, beregne og dokumentere business cases for kunder
  • Dokumenteret erfaring med langvarige og komplekse salgsprocesser, kontraktforhandlinger og lukning af ordrer
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og proaktivt med et stærkt resultatfokus under inddragelse af og medvirken fra relevante kollegaer
  • Evnen til som lead at kombinere, samarbejde og koordinere
  • Flydende i engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Klar til op til 100 rejsedage årligt
  • En relevant teknisk eller kommerciel uddannelsesbaggrund

Satlab tilbyder

  • En dynamisk og innovativ arbejdsplads med høj faglighed og en stærk teknologisk profil
  • Dybt engagerede og højt specialiserede kollegaer og ledere med højt til loftet
  • Muligheden for at arbejde med banebrydende teknologier inden for satellitkommunikation
  • Konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår
  • Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for at præge din egen arbejdsdag
  • En virksomhedskultur og arbejdsmiljø, hvor der er fokus på balancen mellem arbejde og privatliv
  • Et globalt arbejdsområde med mulighed for at skabe betydningsfulde og inspirerende relationer i rumindustrien
  • Et domicil i et internationalt og dynamisk udviklings og forretningsmiljø i forsknings og udviklingsparken, NOVI
  • En virksomhed med mulighed for en spændende karriere

Næste skridt
Er du klar til at “indtage rummet” som næste led i din karriere og blive en del af hele det dedikerede team hos Satlab, der arbejder med nogle af de mest avancerede teknologier inden for satellitkommunikation? Så send din ansøgning og CV til HEDEVANG ledelse & HR, Jørgen Hedevang, +45 22 15 86 86, via ansøgningsknappen.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Satlab A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Satlab A/S

Alfred Nobels Vej 27, 9220 Aalborg Ø

Satlab specialize in advanced radio systems for highly embedded applications. Our main focus area is on customer-tailored SDR based payloads for nano- and micro satellites as well as TT&C systems for S-band and beyond.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2677209//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.