Get latest jobs before others

Teamleder Genbrug hos Folkekirkens Nødhjælp – Arbejdssted Viby J

Folkekirkens Nødhjælp



Vil du være med til at gøre en forskel gennem genbrug og bæredygtighed? Folkekirkens Nødhjælp søger en dygtig og engageret teamleder, der kan kombinere stærk ledelse med et kommercielt mindset og værdibaseret tilgang. Hvis du brænder for at lede både frivillige og medarbejdere, har erfaring med fjernledelse, og ønsker at skabe værdi gennem strategisk genbrugsdrift, så er det dig, vi søger!

Folkekirkens Nødhjælp og Genbrug:
Vi er en af Danmarks største og mest professionelle nødhjælpsorganisationer, der årligt når ud til omkring 5 millioner mennesker med vores globale katastrofe- og udviklingsarbejde. Vi beskæftiger mere end 1.200 medarbejdere på 19 landekontorer, og omsætter for mere end 1 milliard kroner.

Med over 100 genbrugsbutikker og 6 Wefood-butikker arbejder vi sammen med mere end 4.000 frivillige og skaber en årlig omsætning på over 60 mio. kr. Som teamleder vil du spille en afgørende rolle i at støtte og udvikle et team af 6 genbrugskonsulenter, som understøtter driften og udviklingen af vores butikker.

Dine primære ansvarsområder:

  • Daglig ledelse og support til seks genbrugskonsulenter: Sikre konsulenterne løbende støtte i planlægning, prioritering og opgavestyring, så deres arbejde i butikkerne bliver så smidigt og effektivt som muligt.
  • Økonomisk ansvar og budgetstyring: Have det økonomiske overblik over teamets budget og være ansvarlig for både omkostninger og indtægter, så vi når vores økonomiske mål.
  • Aktivt ledelsesmedlem: Indgå som en central aktør i ledelsesgruppen for Detail og bringe input til strategiske beslutninger.
  • 1:1-samtaler og udvikling: Afholde regelmæssige 1:1-samtaler med konsulenterne for løbende opfølgning på deres trivsel og udvikling.
  • Økonomiske analyser og templates: Udarbejde økonomiske beregninger, analyser og skabeloner i Excel, der understøtter data- og resultatbaserede beslutninger f.eks. om åbning af nye butikker.
  • Sparringspartner for økonomi og IT: Støtte frivillige regnskabsmedarbejdere og superbrugere i brugen af vores IT-værktøjer, Billy og OnlinePOS, og bidrage til at sikre præcis datarapportering til interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Håndtering af kontrakter og aftaler: Ansvar for leasingaftaler, lejekontrakter og samarbejdsaftaler, som bidrager til optimal drift og udvikling af genbrugsbutikkerne.
  • Kontakt til relevante myndigheder: Være kontaktperson til kommuner og genbrugspladser og sikre god dialog og samarbejde.

Vi søger dig, der:

  • Har et kommercielt mindset: Du har et skarpt blik for at drive og udvikle genbrugsforretningen med fokus på både overskud og Folkekirkens Nødhjælps værdier.
  • Har blik for ledelse af frivillige og er opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø
  • Er stærk på tal og data: Du elsker at arbejde med tal og data, og navigerer sikkert i Excel, hvor du kan skabe økonomiske analyser og beregninger, der understøtter beslutninger.
  • Arbejder struktureret og procesorienteret: Din tilgang sikrer en effektiv og gennemsigtig arbejdsgang, som bidrager til optimering af både arbejdsprocesser og ressourcer.
  • Er autentisk i din ledelsesstil: Du leder med ærlighed og integritet, og formår at skabe engagement og trivsel i dit team gennem din nærværende og inspirerende ledelse.

Vi tilbyder:

  • En spændende lederrolle i en organisation, der gør en reel forskel gennem bæredygtige initiativer.
  • Muligheden for at være en del af en engageret ledelsesgruppe med fokus på udvikling og samarbejde.

Lyder dette som din næste udfordring? Send din ansøgning senest 18. november 2024 kl. 12:00, og bliv en del af et dedikeret team i en organisation, hvor din indsats gør en forskel.

Ansættelsessamtaler finder sted den 21. og 26. november. For spørgsmål til stillingen, kontakt Leder af Detail Karina Skovhauge på 5060 4036 eller skriv til [email protected]

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, funktionsnedsættelse eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores adfærdskodeks samt politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.

Afdeling: DanChurchAid

Ansøgningsfrist: 18 November 2024

Placering: Folkekirkens Nødhjælp / Gunnar Clausens Vej 26A, 8260 , Viby J, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Folkekirkens Nødhjælp



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Folkekirkens Nødhjælp

Nørregade 13, 1165 København K

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi mennesker i yderste nød. De mennesker, der har det allersværest i verden. De sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De undertrykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke selv har en stemme, der kan høres.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2677411//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.