Skaderådgiver - Bygnings- og løsøreskader
If Forsikring
Brænder du også for bygnings- og løsøreskader og har lyst til at levere kunderservice af høj kvalitet til vores erhvervs- og industrikunder, når skaden sker, så har vi jobbet til dig
Netop nu søger vi en skaderådgiver med særlig interesse for bygning- og løsøreskader til vores Ejendoms-, Ansvars- og Transport team, som er en del af vores danske Large, Complex & International Claims afdeling.
Om jobbet
Som skaderådgiver hos os skal du have særlig interesse for bygning- og løsøreskader og brænde for at hjælpe vores kunder, når skaden er sket. Vores portefølje består af en bred vifte af bygningsforsikringer og du vil således få rig mulighed for at sidde med forskellige skadestyper inden for bl.a. bygning, løsøre, vindmøller og maskiner.
I skadesituationen er du Ifs ansigt udadtil, når det virkelig gælder for kunden, og du skal således yde kunderservice på højt niveau og varetage vores kunders interesse på hele rejsen fra anmeldelse, og indtil sagen kan afsluttes.
Vi tilbyder
Selvom vi selvfølgelig leder efter nogle kvaliteter og kompetencer hos dig, forventer vi også, at du stiller krav til os som din fremtidige arbejdsgiver. Dette er nogle af de ting, vi tilbyder:
- Et rummeligt arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne, og hvor vi løbende efterspørger og giver feedback, som led i vores personlige og faglige udvikling
- En fleksibel arbejdsplads med fokus på sundhed og trivsel samt god work-life balance
- Vi har kantine, fitness center og et professionelt arbejdsmiljø
- Vi har fordelagtig pension og gode forsikringsfordele
Om teamet
Du bliver en del af et team med et fagligt højt niveau, og hvor vi altid går det ekstra skridt både for vores kunder og kollegaer. Hos os er tillid, ansvar og en stærk teamånd i fokus. Uanset erfaring og kompetencer vil der altid være adgang til sparring hos erfarne og særdeles kompetente kollegaer.
Som medarbejder i Nordens største forsikringsselskab får du gode muligheder for videreudvikling, specialisering og faglige udfordringer. Derudover vil du blive en del af et team, hvor tonen er uformel og positiv, og hvor der er fokus på socialt samvær også i en travl hverdag.
Vores team består af 11 medarbejdere, en studentermedhjælper og en skadeschef, hvor alle har forskellige kompetencer og erfaringer indenfor skadeforsikring.
Hvem er du?
Du brænder for at behandle erhvervsskader inden for bygning og løsøre. Du har et kundeorienteret mindset og kan levere service på et højt niveau, og du kan kommunikere tydeligt både i skrift og tale. Derudover er det vigtigt, at du har en forretningsorienteret tilgang til skadebehandling, så du både kan servicere vores kunder på den rigtige måde og sætte dig ind i deres virkelighed, samt samarbejde med folk på tværs af hele If.
Når skaden sker, skal vi ofte reagere hurtigt, så du skal trives i et højt arbejdstempo. Du skal tage ansvar for din egen indlæring og opsøge viden på egen hånd samt kunne lide og have modet til at træffe beslutninger. Vi forventer, at du tager ansvar for dine egne sager og arbejder selvstændigt.
Du trives i et fagligt miljø med højt tempo, er handlekraftig og har et stort drive. Og så kan du lide at have det sjovt med dine kollegaer. Og så skal du fremfor alt være en holdspiller både fagligt og socialt.
Du er/har også:
- Erfaring fra et lignende job i forsikringsbranchen eller tilsvarende, evt. som uddannet finanselev, herunder eventuel niveau 3-4 fra Forsikringsakademiet.
- Erfaring med skadebehandling indenfor bygning- og/eller løsøreskader vil være et plus.
- Flydende i dansk både skriftligt og mundtligt.
- Flair for at kommunikere på engelsk i både skrift og tale.
- Flair for IT-systemer og erfaring med elektronisk sagsbehandling.
Yderligere information og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: 20. november 2024 kl. 00.00.
Startdato: Hurtigst muligt.
Proces: Vi afholder samtaler løbende, så send gerne ansøgning og CV allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Property, Liability & Cargo Claims Kathrine Bjørnager Nielsen ([email protected]).
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger på internettet og sociale medier. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest.
Location: Stamholmen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: