HR-konsulent med stærke kompetencer i personalejuridiske opgaver søges til DanPilot
DanPilot
Brænder du for personalejuridiske opgaver, trives du med at være sparringspartner, og vil du være en del af et fagligt stærkt team? Så kan det være netop dig, vi mangler til en central rolle i HR-afdelingen i DanPilot (SOV).
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø:
Vi søger en erfaren, engageret og skarp HR-specialist. I HR-teamet er vi ud over dig, 3 kolleger. Vi er organisationens personalejuridiske rådgivere og sparringspartnere. Udover at rådgive er det også vores opgave at holde styr på praksis, overenskomster, nye regler og retningslinjer, ligesom vi også skal være stærke i styring af både store og små processer. Vi har konstant optimering for øje, og stræber efter at styrke HR-funktionen. Som del af et mindre team vil du opleve en hverdag præget af alsidige HR-opgaver med mange interessenter, som søger din sparring på stort og småt. I HR-teamet har alle hver sine ansvarsområder, men sætter en ære i at hjælpe hinanden og alle yder gerne en ekstra indsats, når det er nødvendigt.
Du kommer til at arbejde med mange forskellige opgaver:
Som HR-konsulent får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver;
- Rådgive ca. 16 ledere og chefer i personalesager
- Håndtering af konkrete personalesager, hvor du vil deltage ved tjenstlige samtaler og sygesamtaler
- Deltage ved forhandling af overenskomster og lokalaftaler
- Fortolkning af statens overenskomster, barsels- og ferieregler m.m.
- Udvikling af, og sparring om politikker, vejledninger, og retningslinjer inden for personaleområdet
- Udarbejdelse af notater, der skaber overblik over et område eller går i dybden med en juridisk eller administrativ problemstilling
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter og tillæg
Lidt om dig som person
Din faglighed skal naturligvis matche opgaverne. Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur eller har en anden relevant uddannelse/erfaring. Du kommer med et stærkt fagligt fundament inden for det offentlige ansættelsesretlige område, gerne fra Staten.
Du kan arbejde selvstændigt, og du trækker på din erfaring, når du analyserer problemstillinger og strukturerer opgaver. Du har en sikker evne til at finde ind til kernen i en sag, og du kan forklare juridiske sammenhænge og servere konkrete mulige løsninger, så ikke-jurister også forstår, hvad det handler om.
Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og gåpåmod. HR-teamet er kendetegnet ved et godt samarbejde, hvor alle bidrager aktivt med viden og erfaring, hvor der er behov for det i den daglige drift.
Vi tilbyder dig
DanPilot er en maritim virksomhed i udvikling, der siden 2020 har opereret i konkurrence med private lodserier. Det betyder, at vi arbejder med mange spændende omstillingsprocesser, hvor HR spiller en helt central rolle. Det betyder, at du bliver en del af et fagligt spændende og udfordrende miljø med fokus på kvalitet. Debatten er til tider livlig, og vi holder humøret højt – også når tempoet er højt.
Du får arbejdssted på DanPilots hovedkontor på 5. sal, Svendborg Maritime Erhvervspark (SME), der ligger centralt placeret i Svendborg, tæt på stationen og med gode p-muligheder. Der er naturligvis mulighed for hjemmearbejde. I HR sidder vi sammen i et fælles kontor, hvor døren ofte lukkes ved rådgivning og sparring til vores kolleger stort og småt.
Vi har en velfungerende personaleforening og flere sociale arrangementer på tværs af Danmark.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Du vil blive ansat som special- eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring, samt i henhold til overenskomst mellem AC og Finansministeriet.
Du vil referere til HR-chef Inge Lise Nørris Nielsen.
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation elektronisk via linket i stillingsopslaget senest søndag den 14. november 2024. Tiltrædelse snarest muligt.
Vi forventer at holde samtaler den 21. november 2024 og den 27. november 2024. Vi bruger personlighedsanalyse og kognitiv test som en del af rekrutteringsprocessen forud for 2. samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Inge Lise Nørris Nielsen på tlf. 21 12 58 59.
I DanPilot tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Afdeling: Østre Havnegade 2, 5. sal, Svendborg
Lokation: Svendborg/Hovedkontor
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: