Deltidsansatte/Studentermedhjælpere til Digitalt Marketingbureau
Become
Vi søger 3 B2B presale-konsulenter til Become A/S - et af Danmarks skarpeste og sjoveste marketingbureauer at være en del af. God løn samt mulighed for hjemmearbejde.
Ansøg nu
Deltidsansatte/Studentermedhjælpere til Digitalt Marketingbureau i Aarhus
Vi søger 3 B2B presale-konsulenter til Become A/S - et af Danmarks skarpeste og sjoveste marketingbureauer at være en del af. Vi tilbyder god løn samt mulighed for hjemmearbejde (men vi ser dig også meget gerne på vores Aarhus-kontor).
Er du interesseret i marketing? Og vil du gerne have erfaring med bureaulivet samt udvikle dine kompetencer inden for marketing og ikke mindst salg, så er det dig vi søger! 🙂
Phoner-job hvor du udvider din viden og forretningsforståelse
På et bureau som vores, er det uundgåeligt, at du suger en masse værdifuld marketingviden til dig. Du vil lære en masse om digital strategi, udvikle din forretningsforståelse og opnå en god viden om Google Ads, SEO, Paid Social, Email Marketing, Tracking mv., hvilket er de ydelser som Become tilbyder vores B2B-kunder over hele landet.
Stillingen vi tilbyder er et phoner-job, hvor din opgave er at kontakte vores målgrupper og tale med dem om deres salgs- og marketingstrategi. Er du interesseret i marketingstrategier, skulle det gerne være super-fedt for dig at få muligheden for at tale med mange spændende virksomheder om deres strategier og planer for salg- og marketing.
Og så skal du forvente et stort kick, når du i samtalen med kunden opdager, at der er et match mellem deres visioner og vores ydelser, og du dermed booker et værdifuldt møde! Dét er fedt.
Forventinger til dig
Så det vi søger, er personer, der taler perfekt dansk og som har det godt med at stille folk spørgsmål over telefonen. Du skal samtidig være god til at skrive noter fra samtalen og registrere det i Hubspot, vores CRM-system.
Det er rigtig vigtigt, at du som person er nysgerrig og oprigtigt interesseret i de mennesker, du møder. Er du det, og kan du samtidig kommunikere klart og tydeligt om det som Become tilbyder, så har du virkelig gode forudsætninger for at lykkes i jobbet og for at tage dette vigtige skridt i din karriere indenfor digital marketing og salg.
Over tid vil der være mulighed for at du kan få andre roller i Become – men en forudsætning er, at du lykkes godt i rollen som presale-konsulent.
De vigtigste egenskaber er dermed:
- Nysgerrighed
- Evnen til at lytte
- God til at kommunikere i tale og på skrift
- Grundig, glad og optimistisk
- Systematisk og disciplineret
Vilkår
Der er 3 ledige stillinger.
Lønnen er kr. 150 i timen.
Du skal arbejde hjemmefra eller fra vores kontor i Aarhus. Du bestemmer fra uge til uge, selv hvor meget og hvornår, du vil arbejde. Vi forventer 6-15 ugentlige timer.
Vi ansætter så hurtigt som muligt og forventer opstart i uge 46.
Om Become A/S
Become er en dynamisk og kundeorienteret virksomhed, der specialiserer sig i digital markedsføring til både B2B og B2C kunder. Virksomheden har en omfattende portefølje af tjenester, herunder søgeannoncering, display-ads, YouTube-ads, Google Shopping, retargeting, Microsoft Advertising og Amazon Ads.
Hver dag arbejder Becomes dedikerede team på at hjælpe deres kunder med at blive mere end de allerede er, og har siden 2011 hjulpet over 1150 virksomheder med at styrke deres digitale tilstedeværelse og markedsføring.
Become har en imponerende række af succesfulde casestudier, der viser virksomhedens ekspertise og effektivitet. Blandt disse er projekter for Den Gamle By, Det Kongelige Teater, AGF, SEAS-NVE, Aarhus Business College og mange flere.
Disse cases illustrerer Becomes evne til at levere effektiv markedsføring på tværs af forskellige brancher og platforme.
Virksomhedens succes er drevet af et talentfuldt team på over 45 medarbejdere, som inkluderer marketingeksperter, kommunikationskonsulenter og digitale rådgivere. Teamet er dedikeret til at yde den bedste service og rådgivning til deres kunder for at sikre, at de kan opnå deres digitale mål.
Becomes engagerede og erfarne team, sammen med virksomhedens dokumenterede resultater og dybdegående ekspertise inden for digital markedsføring, gør det til et foretrukket valg for virksomheder, der ønsker at forbedre deres online tilstedeværelse og markedsføringseffektivitet.
Lokationer
Aarhus
Remote-muligheder
Delvis remote
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: