Opslag hos Syddansk Universitet (SDU)
Syddansk Universitet (SDU)
SDU RIO (Research & Innovation Organisation) søger en studentermedarbejder, der kan indgå i driften af SDU’s MakerSpace til studerende. Du vil blive en del af vores Incubation & Partnerships-team, der arbejder med at skabe de bedst mulige rammer for studerende, der starter egen virksomhed, mens de læser. Det gør vi i vores inkubationstilbud ”SDU Startup Station”, hvor prototypeværkstedet MakerSpace er en del af. Det er stedet, hvor studerende kan arbejde fra idé til prototype. Man har mulighed for at laserskære, 3D-printe, vinylskære, sy, lave elektronik, bearbejde materialer samt bruge vores fotostudie. For at sikre et godt og funktionelt prototypeværksted, skal det vedligeholdes og udvikles.
Som studentermedarbejder i MakerSpace spænder opgaverne bredt, men omfatter primært:
Vedligehold af maskiner og faciliteter i MakerSpace.
- Afholdelse af kurser i 3D-print eller laserskæring samt vinylskæring og evt. også foto/videokurser.
- Sparring med studerende inden for prototyping, herunder valg af metoder og materialer, CAD-tegning, 3D-print, laserskæring, vinylskæring, foto- og videoredigering, m.m.
- Diverse tiltag, der gør MakerSpace til et optimalt sted at udvikle prototyper. Det kan f.eks. være at lave nye opbevaringsmuligheder, opdatere guidelines til brug af maskinerne samt anden form for nudging, der gør MakerSpace nemmere at bruge.
Vi forestiller os, at du er i gang med en teknisk uddannelse – gerne med fokus på produktdesign. Det vigtigste er dog, at du har en kreativ hjerne og en god forståelse for designprocesser og visualisering. Ligeledes skal du være god til at formidle mulighederne ved brug af f.eks. 3D-printere og laserskærere til en ikke teknisk målgruppe. Grundlæggende kendskab til fotografering, videoredigering, elektronik, programmering, syning og andre kreative processer vil desuden være en fordel.
Arbejdstiderne tilrettelægges efter dit studie, dog indenfor normal arbejdstid. Stillingen er på 8 timer ugentligt, men i perioden frem til sommerferien 2025 vil der være mulighed for at arbejde 12 timer om ugen.
Stillingen ønskes besat fra omkring 15. januar, hvor du vil have et overlap på 14 dage med den studentermedarbejder, du skal tage over for.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til værkstedansvarlig Malene Tofveson Nibe på tlf. 9350 7548.
Ansøgningsfrist: 8. december 2024
Samtaler forventes afholdt d. 12. og 13. december.
SDU RIO er etableret i 2017 med det formål at understøtte SDU’s strategiske fokus på at skabe værdi for og med samfundet. Vi arbejder bl.a. med entreprenørskab og forretningsudvikling, opsøgende virksomhedskontakt, forskerstøtte, kontraktjura, teknologiudveksling og patentering, karrierevejledning for studerende samt skaber kontakter mellem virksomheder og studerende.
Læs mere om SDU RIO her: www.sdu.dk/sdurio. Ligeledes kan du også læse nærmere om SDU Startup Station og MakerSpace her: www.mitsdu.dk/startupstation
Tjenestested: Cortex Park 26E, 5230 Odense M
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (Studenteransattes Landsforbund) under taksten ”Studentermedhjælp”
Ansøgning, CV og evt. port folio skal sendes elektronisk via linket "Søg stilling online" nederst på siden.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Placering: Odense, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: